Studievalg og videregående studie

Forsikringsmatematik & gymnasielærer

03. juli 2014 af Barch (Slettet)

Hej alle,

Jeg har søgt ind på Forsikringsmatematik (Aktuar-uddannelsen) på KU, men har også samtidig igennem længere tid leget med tanken om at undervise i gymnasiet.

Jeg ville høre om der er nogen der ved, om man ville have mulighed for at kunne undervise i Matematik i gymnasiet, hvis man har studeret Forsikringsmatematik? Jeg kan forstå at de fleste lærer jo har studeret to 'rene' fag på gymnasiet - eksempelvis dansk/filosofi, matematik/fysik. 

Forsikringsmatematik indebærer dog også matematik på et meget højt teoretisk niveau, og hvis man eventuelt fik taget en efteruddannelse i idræt eller lignende, ville man så ikke have de nødvendige kvaliteter?

På forhånd tak!


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. juli 2014 af Brusebad

Læser også lige med her.

Brugbart svar (0)

Svar #2
03. juli 2014 af Chrystine (Slettet)

Det kunne godt tænkes, at gymnasierne manglede matematiklærere nok til at ansætte dig
med kun et gymnasierelevant fag. De ansætter dog helst kandidater med mindst to undervisningsfag,
så alt andet lige, vil du nok være bagest i køen.

For at opnå undervisningskompetence skal man tage pædagogikum efter kandidatgraden.
Jeg mener, at det tager et år.
Desuden er der krav om at man har taget kurser i visse matematikdicipliner, eksempelvis
matematikens historie, som ikke normalt indgår i aktuarstudiet.
Jeg tænker, at du bør tale med din (aktuar-)studievejleder om mulighederne og evt. valgfag.


Brugbart svar (0)

Svar #3
03. juli 2014 af Therk

I teorien kan du godt gå den vej - se:
http://www.sdu.dk/efter_videreuddannelse/enkeltfag/efteruddannelse_til_gymnasiet/matematik

Må jeg dog spørge hvorfor? Der er meget langt fra forsikringsmatematik til matematiklærer på gymnasiet. På aktuarstudiet undervises der eksempelvis ikke i algebra, geometri, topologi etc., men i livs- og skadesforsikringsmatematik, regnskab, jura m.fl.

Du kan selvfølgelig tage nogle af de rene matematikfag som valgfag, men så er du mindre eftertragtet i aktuararbejdsmiljøet.


Brugbart svar (0)

Svar #4
05. juli 2014 af swampendk (Slettet)

Jeg ved at på nogle HF´er og også gymnasier, der bliver der ansat inginører til matematik, så mon ikke om du kan blive ansat, hvis du har en kandidat i forsikringsmatematik :)


Skriv et svar til: Forsikringsmatematik & gymnasielærer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.