Generelt

boliglån - hjælp

11. juli 2014 af Haider7

kan en familie godt få et boliglån i banken, hvis f.eks den ene er studerende og arbejder deltid, samt 2 andre modtager dagpenge?


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. juli 2014 af LarsJensen0 (Slettet)

Hej,

egentlig er den kun banken der kan svare på det spørgsmål. Der kan være forskel på banker, så spørg eventuelt flere. Det var før i tiden været meget nemt at låne penge, men tidernes ugunst har gjort det sværere.

Endelig bør man (I?) tænke over om det nu er en god ide at låne penge, særligt når der ikke er mere indtægt end der er.

Hilsen Lars


Brugbart svar (0)

Svar #2
11. juli 2014 af OveHesel (Slettet)

Hej,

Som Lars skriver, er det banken eller realkreditinstituttet, der afgør det. Jeg vil dog sige, at det virker meget usandsynligt, når der ikke er nogen lønindkomst. Hvis du prøver at se på nogle af bankernes vejledende beregninger, vil du ret hurtigt få en idé om, at det nærmest er umuligt at få lov til at låne til bolig med mindre, du har en forholdvis pæn indkomst. Jeg prøvede lige Nykredt.dk, hvor jeg indtastede en indkomst før skat på 20.000 kr., ingen gæld og ingen opsparing. I det tilfælde kan du - vejledende - få lov til at låne 700.000 kr. Det er ikke mange steder i Danmark, du kan købe bolig for 700.000 kr. Der skal man nok op på et par mio. kr.

Det er måske heller ikke det smarteste at købe hus, når den ene er på SU, mens den anden er på dagpenge. Som dagpengemodtager skal man jo stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og det kan være, man tilbydes et job i en kommune langt væk fra, hvor man havde tænkt sig at købe bolig. Tilsvarende er det en lidt usikker tid for den studernede, som sandsynligvis ikke kender jobsituationen fuldt ud, når studierne er færdige. Det mest fornuftigt - og det vil banken nok også sige - er at komme ud på arbejdsmarkedet og spare nogle penge op til udbetalingen på et hus.

Bankens råd vil nok være: Færdiggør studierne, få et job og spar penge op i en årrække. Derefter kan det være, at man kan kreditvurderes.


Skriv et svar til: boliglån - hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.