Biologi

Hjertets minutvolumen

29. juli 2014 af Elena93 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej

Opgaven lyder således: Ved undersøgelse af en 16-årig dreng med en medfødt hjertefejl tages blodprøver ved hjertekateterisation, hvori følgende ilt koncentrationer måles:

Blod fra højre atrium: 130 ml O2/ L blod

Blod fra højre ventrikel: 160 ml O2/ L blod

Blod fra arteria pulmonalis: 160 ml O2/ L blod

Blod fra venstre atrium: 190 ml O2/ L blod

Iltoptagelsen: 0,25 L O2/min (STPD) under hvilebetingelser

A) beregn minutvolumen for hhv. lungekredsløbet og det systemiske kredsløb

svaret:

lungekredsløbet --> (0,25 L O2/min)/ (0,19-0,16) L O2/ L blod = 8,3 L/ min

systemiske kredsløb --> (0,25 L O2/min)/ (0,19-0,13) L O2/ L blod = 4,2 L/ min

problemet:

1) hvilken formel for CO bliver anvendt? Formlen for CO er jo SV*HF ?

2) de tal der anvendes til at finde frem til lungekredsløbet og det systemiske kredsløb passer da ikke? Er vi enige i at at det systemiske kredsløb "indeholder" venstre atrium, venstre ventrikel og derfra aorta og ud i kroppen, mens pulmonalkredsløbet "indeholder" hjre atrium, højre ventrikel, truncus pulmonalis og ud i lungekredsløbet. De tal der er blevet anvendt ved fx lungekredsløbet er 0,19 l O2/L blod som jo er for venstre atrium. Jeg forstår ikke hvorfor netop disse tal er blevet anvendt for at beregne de forskellige kredsløbs værdier ud.

Jeg håber på hjælp hurtigst muligst. Tak på forhånd :))


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. august 2014 af Hippocampus (Slettet)

Hej Elena93 

a) Formlen, der bliver anvendt til udregning af CO, er Q = VO2/(Ca-Cv) hvor VO2 er volumen oxygen optaget pr. tidsenhed, Ca og Cv er henholdsvis den arterielle iltkocentrationen og den venøse iltkoncentration og Q = CO

b) Da iltkoncentrationen i v. atrium betragtes som den arterielle iltkoncetration, og iltkoncentrationen i h. atrium betragtes som den venøse iltkoncentration, kan du nu udregne minutvolumen for det systemiske kredsløb. Når du skal udregne minutvolumen for lungekredsløbet, er det iltkoncentrationen i h. ventrikel, der gælder og IKKE h. atrium.

Jeg håber, mit svar har hjulpet dig - ellers skriver du bare, hvad du er i tvivl om. 


Skriv et svar til: Hjertets minutvolumen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.