Samfundsfag

Identitet.. HJÆLP..

17. august 2014 af Cecilie2650 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Læsefokusspørgsmål til Identitetsdannelse og socialisation SIDE
Sociologi - individ og samfund ID

Har virkelig brug for hjælp. 
1. Hvad betyder begrebet sociologi?
2. Forklar, hvad forfatteren mener med formuleringen: "En stor del af svaret på; "hvem er jeg?", afgøres af, hvad de andre (eller hvad jeg tror de andre) synes, jeg er."
3. Hvad er forskellene mellem en individuel og en kollektiv identitet?
4. Giv nogle eksempler på social kontrol.
5. Socialiseringsprocessen blev traditionelt opdelt i primær- og sekundær socialisering. Hvad adskiller de to socialiseringsfaser?
6. I dag taler man om dobbeltsocialisering. Hvad dækker begrebet over?
7. Forklar, hvornår man kommer ud for en rollekonflikt?
8. Hvad er en kultur?
9. Den franske sociolog Pierre Bourdieu har udarbejdet et system til forståelse af individernes muligheder for tilegnelse af kulturelle færdigheder. Hvad går hans analyse ud på? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. august 2014 af Andersen11 (Slettet)

Du må kunne finde svarene ved faktisk at læse teksten i bogen, som disse spørgsmål knytter sig til.


Brugbart svar (1)

Svar #2
17. august 2014 af JulieMSørensen

Øhm ... hvis du googler navne og begreber, kan du rimelig let læse dig frem til nogle svar. Men jeg kan da i hvert fald hjælpe dig med:

6: børn bliver både opdraget af institutioner og forældre. De har ikke kun en socialsering, som da de i de traditionelle samfund kun blev opdraget af moderen. Nu "får børnene input" fra flere 

7: man har forskellige roller i forskellige arenaer. F.eks. er man én slags person sammen med vennerne og en anden slags med sine bedsteforældre. Et eksempel på rollekonflikt kunne være en fødselsdag, hvor både bedsteforældre og venner er inviteret, og individet ikke ved hvilken rolle at påtage sig

9: http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php

Håber det hjalp lidt :)


Svar #3
17. august 2014 af Cecilie2650 (Slettet)

Tusind tak ;)


Brugbart svar (0)

Svar #4
13. september 2014 af 123434

Socialisering er den proces, hvor vi lærer de normer og værdier, som er gældende i samfundet. Gennem socialisering bliver vi til mennesker, som kan begå sig i verden. Man kan sige, at vi mennesker har brug for at vide, hvordan vi skal begå os i en verden blandt andre.

Ved den primære socialisering videregiver forældrene deres egne og samfundets regler videre til børnene. På den måde går normer og værdier i arv, oftest uden at vi tænker over det.

Primær socialisering

Det er denne socialisering, som foregår i samarbejde med familien/forældrene

Forældrene opdrager børnene, giver dem en fornemmelse af, hvad man må og ikke må.

Barnet passes i sit først/sine første leveår af moderen eller faderen før det bliver sendt i skole eller institution. Forældrene lærer barnet sproget, og barnet knytter sig allerførst til sine forældre.

Sekundær socialisering

Foregår gennem hele livet i institutionen,  i skolen eller på arbejdspladsen, altså uden for familien. Man lærer om de regler, der findes på stedet. Man lærer færdigheder, som er medvirkende til at man kan danne sine egne holdninger.


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. september 2014 af 123434

Dobbeltsocialisering:Hvor barnet socialiseres i to vidt forskellige miljøer. (Den primære socialisering foregår i familien) og den sekundære socialiserin foregår i institutionen


Brugbart svar (0)

Svar #6
13. september 2014 af 123434

Roller og rolleforventninger

Vi opfører os ikke ens i alle sammenhænge. Man har nemlig flere forskellige roller afhængig af hvem man er sammen med. Vi opfører os forskelligt i forskellige situationer fordi, at vores omgivelser har forskellige forventninger til os. Din lærer og din bedste ven stiller altså ikke samme krav til dig.

Et menneske kan have mange forskellige roller. Disse roller kan også skifte i løbet af en dag. Om morgenen er du sikkert sammen med dine forældre eller søskende. Så er du enten datter eller søn. Bagefter tager du i skole, hvor du er blandt de andre studerende. Så er det din rolle at være studerende eller hos din lærer, elev. Om eftermiddagen hænger du ud med vennerne, så er du kammaraten.

I forskellige sociale sammenhænge er der forskellige roller til dig. Du opfører dig ikke ens, hvad enten om du er sammen med din oldemor eller din bedste veninde. De to personer har nemlig forskellige forventninger til dig og din opførsel.

En rollekonflikter opstår, når omgivelsernes forventninger til dig, kommer i modstrid med hinanden. Du kan måske godt lide en af dine klassekammerater, når du er alene med personen. Men så når han eller hun er sammen med de andre, bryder du dig måske knap nok af vedkommende.

Sociale sammenhænge:skolen, klubben, vennegruppen, idrætsklubben,

Rolle:forventninger som er til en person i en bestemt situation

Typer af roller:f.eks. datteren, sønnen, læreren, moderen, faderen, kæresten, konen, manden osv.


Brugbart svar (0)

Svar #7
13. september 2014 af 123434

Kultur

Ordet kultur kan betyde flere forskellige ting. Ordet kultur kommer fra det latinske ord Cultura, som betyder at dyrke. Man skelner mellem det naturskabte, som er blevet skabt af sig selv, og det menneskeskabte, som er blevet dyrket.

En kultur kan være meget forskellig land til land.

Kultur er alt fra kunst, musik, skuespil, litteratur til sport. Kultur er noget, som kan dyrkes. Vi kan se en kunstudstilling, vi kan lytte til et stykke musik, vi kan se et skuespil, vi kan læse en bog, vi kan dyrke sport.

Kultur er også vores måde at tænke på samt vores vaner. Kultur er også vores traditioner og værdier.F.eks. er det en del af den danske kultur at fejre jul den 24. december og værne om ytridsfriheden. Vores kultur er ikke medfødt, den er tillært.

Vores kultur er tillært, mens vores natur er universiel og medfødt. Vi er alle sammen mennesker, uanset hvor på kloden vi bor. Alle mennesker på jorden har et behov for føde, men det er forskelligt, hvad vi spiser rundt omkring i verden. Det er også forskelligt om man spiser med kniv og gaffel, spisepinde eller med de bare hænder.

Vi tænker ikke ret meget over vores kultur i dagligdagen. Det er nogle ting, som er blevet vaner, som vi ikke tænker over. Det er først når vi møder folk fra andre kulturer, at vi tænker på, at det kunne være anderledes. Vores danske værdier og traditioner, som adskiller sig fra andre kulturer, er med til at gøre os til danskere.

Vores kultur er i Danmark også noget, som binder os sammen. At vi er enige om nogle fælles normer og værdier gør, at vi har en fællesskabsfølelse med hinanden. Vi er nødt til at kende nogle regler før, at vi kan begå os succesfuldt i det danske samfund. I Danmark er der f.eks. meget stor ligestilling mellem mænd og kvinder. Man vil ikke blive accepteret i det danske samfund, hvis man har holdninger om det modsatte.

Kultur er ikke statisk, men dynamisk. Kultur ændrer sig hele tiden. Hvis man sammenligninger Danmark nu og for flere 100 år siden har man forskellige værdier samt forskellige opfattelser af verden. Nogle mener, at det at sige, at noget er dansk kultur er meget generelt. Der er jo også individuelle og lokale forestillinger om, hvad dansk kultur går ud på. Der kan f.eks. være forskel i Jylland og København. Andre mener også, at kulturen ændrer sig hastigere nu end for f.eks. 100-200 år siden. Det skyldes til deles den teknologiske udvikling, hvor vores måde at kommunikere med hinanden har ændret sig. Vi kan komme i kontakt med mennesker over alt på jorden i løbet af få sekunder. Nyhedsmedier giver os mulighed for at følge med i, hvad der foregår i andre dele af verden. Vi kan altså nemt få indsigt i andre landes værdier og traditioner. Vi kan også bosætte sig i andre lande. Når vi  som danskere flytter til et andet land, tager vi vores danske kultur med. Vi modtager en del af den nye kultur og tager måske noget af den til os, samtidig bliver vi mere opmærksomme på vores egne, danske kultur.

Man kan også diskutere hvad religion og kultur har med hinanden at gøre. Der er alligevel lidt sammenhæng.

Kultur er ikke religion, men religion er altid kultur. En religion er en overnaturlig tro på, at der findes en eller flere guder. Til en religion er der også knyttet flere forskellige ritualer(f.eks. dåb, omskæring, konfirmation osv.) En religion har også nogle regler om, hvad man må og ikke må. F.eks. at muslimer ikke må spise svinekød, og hinduer ikke må spise oksekød. Islam og kristendom er religioner som er meget udbredte i verden. Selv om der er mange muslimske og kristne lande i verden. Der er også forskelle på islam i forskellige muslimske lande fordi, at kulturen er forskellig.


Brugbart svar (0)

Svar #8
13. september 2014 af Andersen11 (Slettet)

#4 - #7

I stedet for at skrive af fra diverse bøger, burde du angive dine kilder. Det må være tilstrækkeligt at henvise til disse kilder.


Brugbart svar (0)

Svar #9
13. september 2014 af 123434

Tilføjelse til kultur

Sprog, mad, historie og traditioner har også stor betydning for vores kultur. Vores historie sætter et stærkt præg på vores kultur. Vigtige historiske begivenheder kan endda ændre vores kultur.


Skriv et svar til: Identitet.. HJÆLP..

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.