Debat

Gymnasie eller efterskole ? Hjælp (er allerede inde i året)

20. august 2014 af Astastaib (Slettet)
Kære alle
Jeg startede for 1 uge siden på Aurehøj Gymnasium. Introdagene var sindssygt lange og hårde og jeg følte mig som en ubetydelig lille myre i den kæmpe flok elever. Vi skulle lave nogle virkelig grænseoverskridende ting, og jeg følte ikke der var forståelse for hvis man ikke havde lyst. Pigerne i min klasse virkede meget fremme i skoene, og 11 ud af 15 scorede en fyr til introfesten 3 dage efter vi var startet. Jeg kunne hele weekenden nærke at jeg ikke havde lyst til det der, følte et stort pres, og var bare SÅ ked af det, så min mor og jeg tog ud og kiggede på en efterskole, hvor jeg følte mig meget hjemme, og blev glad, problemet er nu bare at min mor ikke vil lade mig gå der, fordi eleverne tar ud om natten når lærerne er gået hjem, og en stor del ryger hash. Jeg har også tænkt på Gefion Gymnasium, da det også ku være en mulighed, men lige nu er der INGEN pladser. Er der nogen der kan råde mig ?
Hjælp tak!! Vh Asta

Brugbart svar (0)

Svar #1
20. august 2014 af CarstenMatsson (Slettet)

Husk på at det ikke er et krav at man deltager på lige fod med de andre i de sociale discipliner.

Du har helt og holdent ret til at være på skolen på din helt, helt egen måde.

Der er mange indtryk og fart over feltet lige nu, men hvis det ligger i kortene at din mor vil holde dig på Aurehøj og du ønsker dig en gymnasial uddannelse, kunne det så ikke være en mulighed at blive der til der er mere ro på folk, og så bare samle styrke til at være dig selv og finde din egen lille klike ?

Der sker altid mange vilde ting i starten af gym. Nogle nyder det og synes det er for fedt, andre foretrækker perioden længere inde i skoleårene.


Brugbart svar (0)

Svar #2
20. august 2014 af MaibritG

Jeg er meget enig med #1s betragtninger. Dertil bør du nok gøre op med hvorfor, at det er så vigtigt for dig, at "11 ud af 15 scorede en fyr til introfesten 3 dage efter vi var startet". Er det fordi, du vil være som de andre piger eller føler du, at du pga. en manglende scoring er bagud på et eller andet socialt plan (der er trods alt 3 andre piger, der heller ikke fik scoret)? Mit bud er, at det skyldes din egen usikkerhed og måske manglende selvværd i en tid, hvor man ikke helt er i trygge rammer.

Jeg synes at du skal se tiden an. Der kommer helt andre boller på suppen når introforløbet er overstået og fagligheden (forhåbentlig) kommer i fokus. Husk også at sige fra, hvis du synes, at der er noget, der er grænseoverskridende. Det kræver mod, men det kan lade sig gøre uden at føle sig udenfor.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (0)

Svar #3
20. august 2014 af CarstenMatsson (Slettet)

Og så kan jeg så tilføje, at de som har travlt med at socialisere, score fyre/piger og gå ud til spejlet på toilettet i timerne er den masse af elever som oftest klarer sig rigtig skidt så snart det første halvår er gået.

Læs også denne

https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1503728


Brugbart svar (0)

Svar #4
20. august 2014 af dannysannem

Tag lige en snak med din mor, om det der efterskole. det er bestemt ikke på alle efterskoler man render rundt og ryger hash og har natterend hele tiden. Afsted ud og kig på nogle flere efterskoler. :-)


Brugbart svar (0)

Svar #5
06. september 2014 af snylt (Slettet)

Lad være med at tage efterskole. Det spilder din tid :)


Brugbart svar (2)

Svar #6
06. september 2014 af Lenedj (Slettet)

-et efterskole ophold er bestemt ikke spild af tid - foruden 10 klasses pensum, er det netop et år, hvor man modner / finder ud af hvad man vil og og står for. Med hensyn til gymnasie, er Det jo muligt at begynde året efter. Så mens du er i tvivl synes jeg klart at du og din mor skal undersøge mulighederne.

Skriv et svar til: Gymnasie eller efterskole ? Hjælp (er allerede inde i året)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.