Kemi

Gaschromatografi

25. august 2014 af paaske1 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hvorfor finder man arealet ved gaschromatografi?


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. august 2014 af ChemistryIsKey

Gaschromatografier kan anvendes kvalitativt (Se, om der rent faktisk er det/de stoffer i en opløsning man leder efter) og kvantitativt (Få en idé om, hvor meget af stoffet/stofferne, der er i opløsningen).

Arealerne under kurverne er et udtryk for mængden af de pågældende stoffer i en blanding. Dog kan man ikke umiddelbart sige noget konkret om mængderne ud fra kun ét areal. Hvis man har to kan man sammenligne arealerne og vurdere, at der enten er mere, mindre eller lige meget af stoffet/stofferne i to forskellige opløsninger, men man opnår ingen målbare talværdier, som har relevans.

For at opnå sådanne talværdier, laver man ofte en standardkurve, hvor man har nogle forskellige opløsninger af samme stof, hvor koncentrationerne er kendte og varieret. Herefter måler man arealet for alle disse opløsninger for det pågældende stof, og på den måde kan man få en sammenhæng (forskrift) mellem koncentration og areal, hvorved du kan måle arealet på en ukendt prøve og beregne koncentrationen ud fra din opstillede sammenhæng.

Håber det hjalp, ellers må du endelig spørge ind! :)


Skriv et svar til: Gaschromatografi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.