Samfundsfag

milleniums målsætningerne

02. september 2014 af NH123 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle sammen!

Jeg står i et dilemma. Jeg skal finde ud af om EU egentlig overholder eller gennemfører deres milleniums målsætninger, og hvis de gør, hvad har det så betydet for u-landene?

Jeg har lidt svært ved at finde informationer om det og synes det er utroligt svært at skrive om.

Håber nogen vil være sååååå venlige og hjælpe

Tak på forhånd 


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. september 2014 af 123434

Det er FN, som har lavet millenium-målsætningen/2015-målene. EU arbejder dog tæt sammen med FN om at opnå disse målsætninger.

Både EU samlet og de enkelte medlemslande betaler rigtig mange penge til U-landene. Langt størstedelen af EU's bistand gives som gavetilskud, som ikke skal tilbagebetales. EU har også en investeringsbank(EIB), som giver rentable lån til U-landene.

EU har en afdeling kaldet Europeaid, som hører under kommissionen. Europeaid's arbejde er at fremme samhandlen mellem U-landene, og er medvirkende i projekter til gavn for udviklingen i disse lande.

I krisesituationer såsom naturkatastrofer, krige, hungersnød, tørke osv. har ECHO, som er en organisation under EU-kommissionen, ansvaret. ECHO er med at uddele nødhjælp sammen med nødhjælpsorganisationerne i Europa.

Kort om målene

I 2000 satte verdens lande sig sammen og drøftede hvordan man kunne opnå en bedre og mere retfærdig verden. Man aftale 8 mål, som man ville bestræbe sig på at opnå inden 2015. 2015 målene adskiller sig fra tidligere udviklingsmål, at man satte en tidsfrist på, hvornår målene skulle nås, samt at man jævnligt holdte øje med, hvor langt man var i processen.

Fattigdom og sult

andelen af mennesker, som dør af hungersnød, skal halveres

andelen af mennesker, som lever for under en dollar om dagen, skal halveres.

Uddannelse

Alle børn i verden skal fra 2015 have ret til en folkeskoleuddannelse

Ligestilling

Drenge og piger skal fra 2015 have samme muligheder for uddannelse

Børnedødlighed

Børnedødligheden skal reduceres med 2/3

Gravide kvinder

Antallet af kvinder, som dør under fødsler, skal reduceres

Sygdomme

Antallet af eksogene sygdomme som HIV, malaria skal reduceres

Bæredygtig udvikling

Flere mennesker skal have adgang til rent vand

Udvikling

Vesten skal give mere i udviklingsbistand, vi skal skabe bedre handelsbetingelser for U-landene

Den vigtigste årsag til at EU og dets medlemslande støtter verdens fattigste lande er, at vi har en interesse i at nedbringe antallet af ekstremt fattige i U-landene. Målet er også, at der skal opstå økonomisk vækst i U-landene, dvs. at de får flere penge, så de f.eks. kan drive skoler og hospitaler og deres befolkning ikke behøver at dø af sult og diverse sygdomme.


Skriv et svar til: milleniums målsætningerne

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.