Studievalg og videregående studie

Pensum på universitet?

07. september 2014 af Jao3od3 (Slettet)

Hej. Jeg sad lige og undrede mig; hvad er pensum på fag i universitetet, fx et fag som MatIntro på polit?

I gymnasiet får man jo at vide, at man skal læse det og det i bogen, og så kan det godt være, at læren ikke gennemgår alt det læste, men man ved alligevel hvilke kapitler i bogen man bør have styr på. 

Men på universitetet har man jo ikke lektier, så er hele bogen pensum? Eller kun de afsnit som der bliver gennemgået i forelæsningerne? 

Jeg går ikke selv på uni, så har ikke nogen studievejleder jeg kan spørge. 

Tak. 

(ps: det er ikke fordi jeg har i sinde kun at læse pensum, men det er jo oplagt at bruge mere tid på det fremfor noget andet). 


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. september 2014 af peter lind

I min tid var det det pensum, der blev gennemgået ved forelæsninger og det er det formentlig stadig. Der er efter min tid kommet mere fleksible arbejdsformer og det kan have ændret det.


Brugbart svar (0)

Svar #2
07. september 2014 af CarstenMatsson (Slettet)

Du får en forelæsningsplan for hvert fag udleveret ved semesterstart. Den indeholder en semesterbaseret tidsplan over hvornår pensum bliver præsenteret af forelæseren. 

På den måde kan du holde øje med (stærkt anbefalet) læsning til hver forelæsning. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
07. september 2014 af MaibritG

Jeg vil give dig et eksempel (uddrag) på en læseplan + pensumoversigt på 1. semester på kandidaten i Oplevelsesøkonomi på AU, hvor det foreventes, at man har læst de tekster, der vedører pensum. Dertil kan der være større og mindre opgaver i løbet af semesteret. Dette afhænger naturligvis af studiet.

Dertil bør man også være obs på sin pensumplan i forhold til om det er nødvendigt at købe en hel bog, hvis man blot skal bruge 2-3 kapitler. Her kan man låne sig til bogen eller se om de kapitler ikke findes i en fuld version på Google Books.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: Pensum på universitet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.