Samfundsfag

Danmarks muligheder for at føre lempelig finanspolitik?

22. september 2014 af hasanp (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hvilke muligheder Danmark har for at føre lempelig finanspolitik?

Nogle der kan hjælpe mig med det spørgsmål?


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. september 2014 af 123434

Skal lige huske, at skrive til dig i morgen


Brugbart svar (1)

Svar #2
23. september 2014 af 123434

Finanspolitik er den politik, som en regering fører, som omhandler statens indtægter og udgifter. Skatten spiller en stor rolle i finanspolitik

En lempelig/ekspansiv finanspolitik bruges til at sætte gang i økomien, mens en stram/kontraktiv finanspolitik bruges til at bremse økonomien ned.

I følge grundloven skal der hvert år laves en finanslov. Finanslov er en lov om statens indtægter og udgifter Folketingspolitikerne bestemmer, hvor høje eller lave skatter og afgifter skal være. De beslutter også den offentlige sektors størrelse og vækst. Politikerne kan vælge at føre en kontraktiv/stram eller ekspansiv/lempelig finanspolitik

Lempelig finanspolitik

En lempelig finanspolitik føres i en periode, hvor økonomien er gået i stå. Der er mange arbejdsløse, folk har ikke ret mange penge pga. den høje arbejdsløshed, og de holder derfor godt på dem. Efterspørgslen i samfundet er lav.

Folketinget starter med at sænke skatten. Når man skal betale mindre i skat, får man flere penge til forbrug. Borgerne får flere penge til at købe ting for, og de begynder at købe mere. Virksomhederne skal producere flere varer. For at virksomheden skal producere flere varer,  skal virksomhederne bruge mere arbejdskraft dvs. ansatte. Arbejdsløsheden falder, dvs. flere folk har et job

Overførselsindkomster som f.eks. SU, pension, kontanthjælp osv. kan man vælge at sætte op. Hvis man hæver f.eks. SU'en, får de studerende flere penge at forbruge for. At hæve overførselsindkomsterne har samme effekt som et fald i skat eller afgifter.

At investere er også lempelig finanspolitik. Hvis man bygger en bro, skal man både have materialer og arbejdskraft for at bygge broen. Byggeri skaber vækst, og arbejdsløsheden falder

Ekspansiv/stram finanspolitik

Stram finanspolitik føres i en tid, hvor økonomien går godt. Stram finanspolitik skal bruges til at forhindre, at den gode økonomi ender ud i en inflation

Man kan sætte afgifter og skatter op. Borgerne skal dermed af med flere penge i skatter og afgifter, og de har så færre penge til forbrug. Borgerne begynder så at forbruge mindre. Efterspørgslen på varer bliver mindre, så virksomhederne skal producere mindre. Så virksomhederne er nødt til at fyre lidt af deres medarbejdere, arbejdsløsheden stiger. Virksomhederne producerer mindre, og bruger dermed færre ressourcer, hvilket har en positiv indflydelse på miljøet.

Da folk har fået mindre penge, efterspørger de heller ikke så mange varer fra udlandet. Importen stabiliseres, hvilket er godt for betalingsbalancen.

Man sænker overførselsindkomsterne. Når man netop sænker overførselsindkomsterne, får modtagerne færre penge. Derfor vil disse grupper begynde at forbruge mindre. Det at sænke overførselsindkomsterne giver samme effekt som en skattestigning. Hvis folketinget sætter kontanthjælpen ned, vil kontanthjælpsmodtagerne få færre penge. Så vil de også spare på de penge, som de så har.

Man også udskyde offentlige investeringer. Man kan f.eks. vente med at bygge et sygehus eller en bro. Dermed sparer man den arbejdskraft og de materialer. Statens budget, inflationen og miljøet skånes.


Brugbart svar (0)

Svar #3
23. september 2014 af 123434

Der er sikkert også en hjælp til dig. Der er relateret til dit emne

Finansloven

Finansloven er statens hudsholdningsbudget(altså et budget over indtægter og udgifter). Det står i grundloven, at regeringen hvert år skal komme med et forslag til statens indtægter og udgifter, altså finansloven. Folketinget skal så stemme for finansloven. En finanslov kan kun vedtages, hvis over halvdelen af politikerne stemmer for finansloven. Det er sket to gange, at finansloven er blevet forkastet. Det sket henholdsvis i 1929 og 1983. Hvis en regering ikke kan få flertal for sin finanslov, kan det ende så galt, at den bliver nødt til at gå af.

Først kommer regeringen med et forslag til en finanslov. Finansloven skal lige som alle andre love i Danmark igennem 3 behandlinger før, at den kan vedtages.

Finansloven beskriver både indtægter og udgifter. Indtægterne får staten fra skatter og afgifter. Statens udgifter er b.la. uddannelsessystemet, hospitaler, plejehjem, veje, militæret, overførselsindkomster osv. Ved en finanslov bliver man enige om, hvad udgifterne b.la. skal være. Det kan f.eks. være at man vil sætte flere penge af til at hjælpe unge kriminelle. Man planlægger også, om der skal ske en stigning på en afgift osv.

Man kan vælge at køre med underskud eller overskud på de offentlige finanser

Underskud på de offentlige finanser(Udgifterne overstiger indtægterne)

Overskud på de offentlige finanser(Indtægterne overstiger udgifterne)

Ligevægt på de offentlige finanser(Indtægter og udgifter er nogenlunde de samme)


Brugbart svar (0)

Svar #4
23. september 2014 af 123434

Statens indtægter

Staten får penge ved, at danskerne betaler penge til den. Vi betaler penge til den danske stat i form af skatter, afgifter og moms. Pengene, som staten får gennem skatter, moms og afgifter bruges på den offentlige sektor. Den offentlige sektor er f.eks. sygehuse/lægehuse, politi og militær, folkeskoler, gymnasier, universiteter osv. Statens indtægter går til at finansiere disse ting. Desuden ønsker man, at forskellen mellem rig og fattig skal være lille i DK. Når dem med høje indtægter betaler mere i skat end dem med lave indtægter, vil noget af den økonomiske forskel imellem dem udlignes.

Skatter-alle virksomheder og borgere betaler skat i Danmark. Virksomhederne betaler selskabsskat, som er ca. 20% af deres overskud. Selskabsskat er altså den skat, som virksomhederne skal betale af deres overskud

Borgerne betaler også skat af deres indkomst. Denne skat kaldes indkomstskatten. Indkomstskatten kan både gå til staten, altså statsskatten eller den kan gå til kommunen, kommuneskat

Vi har også afgifter. Afgifter kaldes for de indirekte skatter. Afgifter pålægges varer og tjenesteydelser, når de sælges. Afgifter gør, at varer og tjenesteydelser bliver dyrere. Biler er meget dyre i DK i forhold til andre lande fordi, at man lægger en så høj afgift oveni. Når man køber varer uden for den Europæiske Union, betaler man også en afgift, kaldet told.

Afgifter kan også påvirke vores adfærd. Hvis der f.eks. er en høj afgift på f.eks. slik og kager, vil det få folk til at købe mindre af disse usunde ting. Men en høj afgift på slik og kager i Danmark kan også medføre, at flere folk tager ned til den tyske grænse og køber masser af guf der. Så er der jo ingen ide i at have en høj afgift på slik og kager i DK.

Moms er en afgift, som puttes på alle varer i DK. Moms udgør 25% af en varers pris. Det betyder, at en vare bliver 25% dyrere. I f.eks. Tyskland er momsen 19%, men på madvarer ligger momsen på 7%. Hvis man nu reducerede momsen på de sunde varer f.eks. frugter og grønt, ville disse blive billigere, og flere folk ville købe sundt. På kan man få os til at spise sundere, hvis det sunde mad altså er billigt.


Brugbart svar (0)

Svar #5
23. september 2014 af 123434

Vores forbrug

Hvor mange penge vi har at forbruge for, afhænger af vores indkomst. Det afhænger også af, hvor mange skatter og afgifter vi skal betale. Når vi f.esk. betaler husleje, spiser på restauranter/cafeer, køber tøj og elektronik osv. forbruger vi. Det er altså vores private forbrug. Det meste af vores forbrug foregår i DK, det er jo her vi er 99% af tiden. Når vi tager på ferie i udlandet, bruger vi ofte rigtig mange penge. Ligeledes bruger udenlandske turister mange penge i DK, som er rigtig godt for vores økonomi.

Hvor mange penge vi bruger afhænger også af vores lands økonomi. Hvis vores land er i en højkonjunktur, bruger folk mange penge fordi, at de fleste har et job og tjener godt. Når vores land er i en lavkonjunktur, er der mange arbejdsløse, og folk har derfor ikke ret mange penge, derfor vælger de at holde på pengene, og i stedet spare op.


Brugbart svar (0)

Svar #6
24. september 2014 af 123434

BNP er et mål for vækst. Jo flere varer og tjenester vores land kan producere, desto rigere bliver vi. Landets samlede produktion af varer og tjenesteydelser måles i BNP. Vores produktion må forbedres, hvis vi skal oplevede, at den samlede velstand stiger hvert år. Vores velstand afhænger nemlig af, hvor mange varer og tjenester vores virksomheder producerer. Jo mere danske virksomheder sælger, jo rigere bliver Danmark. Virksomhederne kan gøres mere effektive ved eksempelvis at investere i ny teknologi/købe nye maskiner, ansætte mere arbejdskraft eller bygge nye fabrikshaller osv. Hvis virksomhederne gør dette, kan de producere mere i timen. Jo flere varer virksomheden kan producere i timen, jo større er dens produktivitet. Som tidligere nævnt kan virksomheden investere i øget arbejdskraft eller nyere maskiner. Jo større produktivitet for virksomheden, jo mere tjener den. Hvis virksomheden øger dens produktivitet, tjener den flere penge. Dette skaber vækst i BNP.

Når Danmarks produktion bliver større, bliver vi rigere. Vores BNP vokser med andre ord. BNP er den samlede værdi af tjenesteydelser og varer. BNP kan man bruge til at finde ud af, hvor rigt et land er. For at man kan sammenligne regner man det ud i BNP pr person.

Økonomisk vækst er vigtig fordi, at vi skal have råd til velfærd, og f.eks. at bygge nye sygehuse, veje osv.


Brugbart svar (0)

Svar #7
24. september 2014 af 123434

Tilføjelse 6#

I en lavkonjunktur er arbejdsløsheden høj, folk har ikke ret mange penge, og de holder godt på dem. Virksomhederne kan derfor ikke sælge alle deres varer. De begynder at producere færre tjenesteydelser og varer, samt fyrre noget af deres arbejdskraft

Vores vækst er målt i, hvor meget virksomhederne producere. Hvis der sker en nedgang i antallet af varer og tjenesteydelser, som virksomhederne producerer, vil Danmarks BNP blive mindre. I en lavkonkunjunktur er væksten negativ, dvs. at Danmarks BNP bliver mindre. Vi får altså færre penge

I en højkonjunktur er folk i arbejde, og bruger mange penge. Folk bruger som sagt mange penge, så de køber mange varer og tjenesteydelser. Virksomhederne skal derfor producere mere. Vores BNP bliver større under en højkonjunktur. Danmark bliver et rigere land.


Skriv et svar til: Danmarks muligheder for at føre lempelig finanspolitik?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.