Irene Holm - fortællertype osv??

Fra wikispaces:

Fortælleren er en 3. person alvidende fortæller. Generelt er fortælleren beskrivende og observerende, hvilket er typisk Herman Bang. Han lader det være op til læseren selv at danne sig et indtryk af personerne. Man ser ikke mange tanker hos personerne. Han har en impressionistisk skrivemåde, der ses ved at man fremmer illusionen om direkte, umiddelbar livsafbildning, hvilket vi ser tydeligt i Irene Holm. Han beskriver ting, som novellens hovedpersoner ser og opfatter det. Showing er stærkere end telling og Herman Bang har rost den norske forfatter Jonas Lie for hans skrivestil: ”De aldrig fortæller noget om noget. De viser os alt”.
Teksten er som sagt bygget op over tre afsnit, som er karakteristisk inden for novellegenren, hvor en begivenhed ændrer en etableret orden. Teksten har flere narrative vendepunkter, hvor handlingen ændrer sig, eksempelvis da Irene pludselig åbner sig op og fortæller om danskeskolen til smeden og hans familie. Et andet eksempel er da byen har besluttet at afholde afdansningsbal, hvor Irene blomstrer op, på en helt anden måde end vi tidligere har set.
Teksten slutter i princippet åbent, men de fleste vil nok nå samme konklusion som os, nemlig at Irene Holms liv gentager sig i en ny by = den cirkulære udvikling.
Tiden er kronologisk med flashbacks, fx hvor Irene Holm tænker tilbage til sin tid på teatret dengang hun blev uddannet. Historien starter in medias res. Man kan kopiere hele historien og sætte bagefter sig selv (hun drager videre til en anden by, og starter forfra der) – en cyklisk fortælling.