Spørgsmål

Hvordan danskerne kan få indflydelse

Der er muligheder for at påvirke beslutningsprocessen som borger i Danmark. Vores parlamentariske styresystem i Danmark er et repræsentativ demokrativ. Det vil sige, at de danske vælgere stemmer på de politikere, som repræsenterer deres holdninger mest muligt. Den politiker, som man har stemt på, repræsenterer så ens holdninger i folketinget og byrådet. Denne form for demokrati kaldes repræsentativt demokrati eller indirekte demokrati, her har vælgeren indirekte indflydelse. Ved ændringer af grundloven eller afgivelse af suverænitet til EU, skal danskerne til folkeafstemning. Her skal de stemme enten ja eller nej. Ved folkeafstemninger er der tale om direkte demokrati fordi, at vælgeren har direkte indflydelse på Danmarks fremtid.

Man kan få indflydelse som borger ved at være medlem af et parti. Partimedlemmerne bestemmer, hvilke medlemmer som skal stille op til valg. Man har som medlem af et parti, også indflydelse på hvilken politisk linje partiet fører. Partierne og foreningslivet har desværre oplevet en nedgang af antallet af medlemmer. Der er en tendens til, at folk i stedet melder sig ind i interesseorganisationer, som støtter en sag. f.eks. Kræftens Bekæmpelse eller Amnesty International.

Politisk deltagelse er vigtig for vores demokratiske samfund. Jo flere der stemmer til et folketingsvalg, jo flere er med til at bestemme, hvilken regering der skal styre Danmark. Derfor vil folk i sidste ende også blive mere tilfredse, hvis de stemmer til et folketingsvalg.

Det ideele demokrati

Før Dahl's definition var der utrolig mange måder at definere et demokrati på. Så Dahl lavede 5 kriterier for det ideele demokrati

Dahl anerkender, at forskellige demokratiteorier har forskellige syn på, hvad et ideelt demokrati er.

De 5 kriterier er medbestemmelse, lighed ved valg, opnåelse af begrundet indsigt, kontrol med dagsordenen, ingen udlukkelse af folk

Medbestemmelse-alle skal have mulighed for at kunne fortælle de andre borgere om netop deres politiske synspunkter. Alle borger skal altså have lov til at sige deres mening om politikken

Lighed ved valg-Ingen stemme må tælle mere end en anden stemme ved et valg. Alle borgernes stemmer tæller det samme.

Opnåelse af begrundet indsigt-alle skal kunne informeres om politiken via medierne. Borgerne skal høre om den alternative politik, og de skal desuden informeres om konsekvenserne af den politik, som politikerne planlægger at gennemføre.

Kontrol med dagsordenen-alle skal have mulighed for at bestemme hvilke sager, der kommer på den politiske dagsorden.

Udelukkelse af ingen voksne-alle voksne med bopæl og indfødsret eller statsborgerskab i landet skal have muligheden for at stemme. På denne måde bliver ingen befolkningsgrupper eksluderet, og alle får dermed indflydelse.

Robert Dahl anvender yderligere to begreber

Oplyst forståelse-alle borgere skal med den information, som er tilgængelig, kunne danne deres egen mening til de spørgsmål, som der tages demokratisk stilling til.

Effektiv deltagelse-Alle borgere skal kunne tilkendegive deres mening på disse spørgsmål og dermed få mulighed for at påvirke resultatet.

Varetægtsfængsling

Varetægtsfængsling betyder, at man sidder fængslet, mens politiet efterforsker sagen. Man varetægtsfængsler fordi, at man så er sikker på, at den mistænkte ikke ødelægger bevismaterialer eller taler med vidner eller medgerningsmænd. Man kan sagtens være varetægtsfængslet i længere tid, og så finder en dommer ud af, at man er skyldig eller uskyldig.

Når dommeren skal vurderer politiets anmodning om varetægtsfængsling, vurderer han/hun hensynet til ofrene og risikoen for ny kriminalitet. Fængsling er berøvelse af folks frihed, og er det mest indgribende et samfund kan gøre mod en borger, derfor tænker dommeren sig rigtig godt om før, at h*n beslutter varetægtsfængsle en person. Man kan i Danmark kun blive varetægtsfængslet, hvis man har begået en kriminel handling af en vis alvor. Man kan altså ikke varetægtsfængsle en person for f.eks. at stikke af fra en restaurantregning. Og hvis man varetægtsfængsler en person er det også fordi, at man mistænker personen for noget alvorligt kriminelt, og man kan endnu ikke dømme personen skyldig. Der er også sager, hvor man ikke behøver at varetægtsfængsle for at opklare sagen, men det ville være uanstændigt at løselade visse personer efter et grundlovsforhør. Ofrene eller befolkningen kan nemlig også finde det urimeligt og uanstændigt at lade den mistænkte/lovovertræderen færdes frit i samfundet, og dermed kræve hurtig handling fra samfundets side.

Når dommeren vælger at varetægtsfængsle en person, skal h*n altid lave en skriftlig redegørelse. På den måde kan offentligheden følge med i, hvordan domstolene forvalter deres beføjelser.

Nogen gange vil den mistænkte, som varetægtfængsles, komme i isolation. På den måde kan h*n ikke modarbejde efterforskningen. H*n har kun kontakt med fængslespersonalet, og besøg fra familien er overvåget. Isolationsfængsling, hvor man er alene langt størstedelen af tiden, har vist sig at være skadelig.