Fysik

Vekselstrøm og jævnstrøm?

01. oktober 2014 af MilleVL (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Nogen der kan give mig en enkel men længere forklaring på vekselstrøm og jævnstrøm? Jeg er lidt i tvivl hvad forskellen er og hvad de kan begge to :) Tusind tak på forhånd!


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. oktober 2014 af peter lind

Jævnstrøm betyder at strømmen er konstant, Den ændrer sig ikke med tiden. Vekselstrøm er strøm der varierer med tiden. I stikkonstakten varierer strømmen efter en sinusfunktion, hvis du har hørt om den


Svar #2
01. oktober 2014 af MilleVL (Slettet)

Mange tak, men kan du give en lidt længere forklaring? altså hvad de ellers bruges til og en forklaring på hvad de er? mange tusind tak :)


Brugbart svar (0)

Svar #4
01. oktober 2014 af mette48

#1 er forkert, hvilket du vil kunne se i linket.

Jævnstrøm er strøm, hvor elektronerne (og dermed strømmen) løber samme vej i lederen hele tiden. Strømstyrken kan variere med tiden.

Vekselstrøm er strøm, hvor elektronerne (og dermed strømmen) skiftevis løber den ene vej og den anden vej i lederen hele tiden. Strømstyrken kan variere med tiden.

Når vekselstrøm ensrettes, får man alle elektronerne til at løbe samme vej i ledningen. Den jævnstrøm der derefter er fremkommet har ofte varierende styrke og kan derefter udglattes, så den får nogenlunde samme styrke hele tiden.  


Brugbart svar (0)

Svar #5
01. oktober 2014 af peter lind

#4 Det er ikke korrekt.


Brugbart svar (0)

Svar #6
02. oktober 2014 af hesch (Slettet)

#0:

https://www.google.dk/search?q=diode&biw=1366&bih=609&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=_h8tVNiAOqvmyQO2gYLIBg&ved=0CAYQ_AUoAQ#tbm=isch&q=ensretterbro&facrc=_&imgdii=_&imgrc=pqXCxSEbIdtloM%253A%3BnMHCfJakiSNAOM%3Bhttp%253A%252F%252Fupload.wikimedia.org%252Fwikipedia%252Fcommons%252Fthumb%252F5%252F5f%252FOscillogram_af_dobbeltensretning.jpg%252F300px-Oscillogram_af_dobbeltensretning.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fda.wikipedia.org%252Fwiki%252FDiodebrokobling%3B300%3B213

Linket viser en vekselspænding ( øverst ) og en ensrettet vekselspænding ( nederst ). Men kurver for strømme er fuldstændigt de samme. På den nederste kurve ses, at den ensrettede strøm kun løber i een retning ( kurven krydser ikke tidsaksen ), men strømmen pulsèrer. Man siger, at man har en jævnstøm, der er overlejret med en vekselstrøm. Man kan filtrere denne vekselstrøm fra, og har så en ren jævnstrøm tilbage, der kunne tegnes som en vandret linie ca. midt gennem den nederste kurve.

I fordums tid, da Edison opfandt glødetrådspæren, og anvendte disse til gadebelysning, opførte man lokale elværker, der producerede jævnstrøm med en jævnstrømsgenerator. Gadebelysningen og elværket blev udbygget, og efterhånden opstod det problem, at man ikke længere kunne afbryde denne jævnstrøm ( slukke for gadebelysningen ). For når man slukker for strømmen opstår der der en lysbue ( stor gnist ), der ved jævnstrøm blot bliver stående og brænder hele afbryderen af. På Teknisk Museum er vist en sådan jævnstrømsafbryder, hvor der så hænger nogle fejekoste ved siden af. Disse koste anvendtes til at feje denne lysbue væk, når afbryderen blev afbrudt. Denne slukningsmetode brugte man nogen tid, indtil elnettet blev udbygget så meget, at denne ikke virkede mere.

Man gik så over til vekselstrøm, hvor strømmen 100 gange pr. sek passerer gennem 0A ( strømmen vender ). I dette splitsekund ophører lysbuen, og hvis luften i gnistgabet når at køle af, inden spændingen vokser op igen, opstår lysbuen ikke igen. På store elkraftværker idag, hjælper man lidt til med at køle gnistgabet ned, ikke med koste, men med tryklufttanke, der indeholder flydende kvælstof. I afbrydningsøjeblikket åbner man et spjæld i disse tanke, på størrelse med åbningen i et kaffekrus. Det giver et lydtryk så stort, at når man befinder sig i en sådan afbryderhal, skal man huske at gå med åben mund, ellers blæser trommehinderne ud, hvis der bliver afbrudt.

Men derfor gik man fra jævnstrøm over til vekselstrøm, ellers kunne man ikke afbryde. Senere har man så udnyttet, at man kunne transformere vekselspænding til fx højspænding, men oprindeligt havde man ikke brug for det, for elværkerne var lokale, og forsynede hver sin landsby/bydel.


Brugbart svar (0)

Svar #7
02. oktober 2014 af hesch (Slettet)

#6  ( fortsat ):

Man anvender i dag jævnstrøm til overførsel af effekt i lange kabler.  Fx får vi strøm fra Norges vandkraftværker gennem kabel, der ligger på bunden af Nordsøen. Ankommet til Danmark vekselretter man denne jævnstrøm til vekselstrøm.

Dette fordi man ikke kan "trykke" vekselstrøm gennem lange kabler. Et sådant kabel har en kritisk kabellængde, og er kablet længere end den, kan man ikke overføre så meget som en milliampere gennem kablet. Det bliver formodentligt i fremtiden mere og mere anvendt, at overføre effekt vha. jævnstrøm, for med vekselstrøm skal alle elkraftværker, der er tilsluttet et net, køre synkront ( producere strøm med samme frekvens ). Dette er svært i store net, der kan brede sig over det halve af Europa. Kører elværkerne ikke synkront, braser hele nettet sammen, og vi må tænde stearinlysene.


Skriv et svar til: Vekselstrøm og jævnstrøm?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.