Dansk

Rettelse af novelle

20. oktober 2014 af idioteralle (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Jeg har lavet min første novelle. Jeg ved ikke om jeg har skrevet den rigtig, sådan at den fylder de krav en novelle skal have... Eventuelt rette grammatiske fejl, og sætninger der ikke rigtigt giver mening. (Opgaven var at: Skriv en Novelle der forgår i vore dage. Den skal have en moral, noget men gengæld at gøre. )

Opgaven skal afleveres imorgen, så jeg håber at da er nogle der lige ville hjælpe! ;)

Af en mærkelig grund kan jeg ikke vedhæfte den fil, som jeg gerne ville... Håber i kan nøjes med dette...

13.875 kroner

Jeg kiggede på min mor, og hendes triste ansigt. Hun kløede sig på hovedet, og sukkede. Jeg vidste hvorfor. Vi havde ikke betalt regningerne de seneste 4 måneder. Min mor mistede sit job for knap en måned siden. Hun fik ikke nok i løn. Hendes chef var en idiot, han kritiserede hende altid. Han sagde altid, at hun ikke fortjente at være en advokat. Men i virkeligheden var han én af de mænd, som ikke kunne fordrage kvinder. Måske fordi han ikke var tiltrækkende nok, til at få en kvinde selv. Jeg sad ved bordenden, og tog den sidste bid af min pandekage. Min mor havde slet ikke lagt mærke til mig. Hun tænkte vel stadig på de dumme regninger. Hun løftede hovedet, og kiggede på mig. Så udbrød hun: “Jamen, godmorgen skat.“ Jeg smilte, bare for at se om hun smilte tilbage. Og det gjorde hun. “Hvad laver du?” Sagde jeg, bare for at skubbe tavsheden væk. Der gik 10 sekunder, før hun svarede. “Jeg regner lige, hvor meget vi mangler at betale.“

“Hvor meget mangler vi?“ Spurgte jeg. “13.875 kroner skal betales inden 7 dage. Ellers bliver vi smidt ud på gaden.“ Sukkede hun. “Vi har ferie, vi har masser af tid. Vi kan sagtens finde en løsning.“ sagde jeg, for at opmuntre hende. “Jeg har sendt mange ansøgninger. Men intet svar har jeg fået tilbage. Det meget svært at få et job her, og nu…“ sagde hun skuffende. Men hun havde jo ret. Vi boede ud på landet. Min mor havde ikke muligheden, for at få et job ude i de store byer. Vi havde ikke nok penge til transport, og bil havde vi heller ikke. Vi solgte den i sidste måned, da vi havde et lån på over 50.000 kr.  Min far var et svin. Han skred for min mor for ca. 3 år siden. Det hans skyld at vi er kommet i denne situation. Han drak sig fuld hver aften, spillede poker, og mistede penge på det.

Jeg lå i min seng, og kiggede på loftet. Mit hoved var fyldt med tanker. Det meste af det handlede om vores økonomi, og om min far. Jeg tænkte også på hvordan, det mon var hvis vi skulle bo ude på gaden. Mine tanker kørte rundt, men lige med ét blev jeg vækket af en forfærdeligt støj nedefra gaden. Jeg rejste mig op, og gik hen mod vinduet. Jeg kunne mærke det kolde gulv, under mine bar fødder. Jeg trak det blå gardin til side, for at kunne se hvor støjen kom fra. Jeg kastede et blik over på den anden side af gaden. Jeg kunne se en mand, iført beskidt gammel tøj. Han rodede i kioskens skraldespande. Vi boede nemlig over en lille kiosk. Han var så langt nede i skraldespanden, at jeg næsten ikke kunne se ham. Han tog noget op fra skraldespandene, og spiste det. Det var vel mad, hvor udløbsdatoen var udløbet. Det var en hjemløs mand. Sådan kunne min mor og jeg ende, hvis vi ikke kunne nå at betale 13.875 kroner.

“Felix!“ råbte min mor nede fra stuen af. “Jeg kommer nu!“ Jeg gik ned af trapperne, gennem gangen, og ud i stuen. “Hvad?“ Spurgte jeg. “Kan du ikke lige tag over til kiosken, og købe lidt mælk, skat?” Sagde hun. Jeg nikkede, og lukkede døren efter mig. Jeg skulle til at gå over vejen, da en hånd greb fat om min skulder. Jeg vendte mig om. Det var Karl. Karl går i 9. klasse. Han er den type dreng, som altid er ude på ballade. Jeg er nok det modsatte. “Nå, jeg har hørt at jeres hus skal snart sælges, hva’?“ Sagde han, på en flabet måde. “Hvad nu hvis ikke?“ Svarede jeg igen. “Så det synd at i stadig skal bo i sådan et lille hus... Nå, men det var ikke derfor jeg kom. Jeg ville spørge om, du ville tjene penge?“ Jeg kiggede forvirret på ham. Jeg vidste jo godt, at hans far var rig. Men, at han akkurat ville hjælpe mig med at tjene penge, det var mærkeligt. Så jeg svarede: “Ja, hvis det ikke er ulovlig.” Han smilte og sagde: “ Selvfølgelig ikke, bare lidt sjovt. “ Han lokkede mig til siden, og gav mig en cigaret. “For hver cigaret du kan ryge, får du 50 kroner.“ Jeg kiggede på ham med et mærkeligt blik, for at vise at jeg ikke er en idiot.  “Hvis jeg overhovedet skal ryge, er det mindst 100 kroner.“ Så sagde han: “Okay du får 150 kroner, for hver cigaret du ryger. Da er ti cigaretter tilbage, så du får 1500 kroner tilsammen.“ Han stak mig en cigaret i munden, og tændte den. Jeg tøvede, og rystede. Jeg var ikke så vild med ideén. Jeg tog et sug, og hostede af helvede til. Karl grinede. Men jeg blev ved, indtil jeg blev færdig.  

Han gav mig 1500 kroner, og skred sin vej. Det var blevet lidt mørkt. Jeg havde røget længe. Jeg gik over vejen, og købte to kartoner mælk. Jeg skyndte mig, hvad nu hvis min mor var bekymret. Men da jeg skulle til at vende hjem, fik jeg øje på den hjemløse mand. Han så svag ud, og der var ikke meget liv i ham. Jeg gik hen til ham, og spurgte: “Har du det godt?“ Han kiggede på mig, med sine grønne øjne og svarede: “Nej, egentlig ikke, knægt. Har du noget mad eller drikke. Eller kunne du bidrage med en 20’er?“ Jeg kiggede på hans gamle, spinkle krop. Jeg fik det lige pludselig meget dårligt. Her stod jeg med 1500 kroner. Jeg kunne give dem til min mor, eller til denne hjemløse mand. Han kiggede på mig, og var ivrigt efter et svar. Så sagde jeg: “Her, du har nok mere brug for dem end jeg har. Brug dem nu til noget fornuftigt.”Han fik et stort smil på læben. Førhen troede jeg, det ikke var muligt at få ham til at smile, men han smilte faktisk. “Tak, knægt. Jeg lover, at en dag ville jeg gengælde det, du lige har gjort for mig.“ Jeg smilte, jeg havde på fornemmelse, at det ikke kunne lade så gøre.  

Jeg stod ved døren, og kiggede på min mor. Hvorfor var hun så glad? Jeg forstod det ikke, i dag risikere vi at blive smidt ud. Så jeg satte mig ved siden af hende, og spurgte: “Hvorfor er du så glad? Ikke fordi jeg ikke ville se dig glad, tværtimod. Men det jo idag vi risikere at blive smidt ud.“ Hun vendte sig om, og gav mig en lyse gul konvulut. Jeg tog imod den, og åbnede den. Der stod en check på 1 millioner kroner. Mine hænder rystede. “Hvem har givet os alle disse penge?“ Min mor svarede: “En gammel spinkel mand, med et fint jakkesæt, og lysende grønne øjne.“

Jeg var ikke i tvivl om hvem det var.


Skriv et svar til: Rettelse af novelle

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.