Sproglig virkemidlers betydnig

De virkemidler, du nævner her, er eksempler på billedsprog (også metaforer o.l.). Dette bruges for at udtrykke følelser osv. på en ganske bestemt/præcis måde, som vi ikke er i stand til uden billedsprog. Det kan også bruges, hvis man ønsker at sige noget indirekte, fordi det måske er tabu at sige lige ud. 
Ved at bruge billedsprog får man altså som digter stillet flere 'redskaber' til rådighed, når man skal formulere sig. Og denne formulering skal jo gerne være så præcis, så rammende som muligt. Det højner altså det kunstneriske udtryk.

For læseren kan det altså være nemmere rigtigt at forstå digtet og/eller digerens tanker (såfremt man altså forstår de sproglige billeder osv. der bliver brugt). Det pirrer læserens fantasi og gør det mere fornøjeligt at læse, end hvis det blot var en tør, kedelig skildring.

MAnge tusinde taak!

Er billedsprog det samme som troper?

Er der nogen, der kan hjælpe mig med rytme i digt? Hvad er det egentlig og hvordan kan jeg finde/beskrive/argumenter for det?

På forhånd tak!

Rytme er en gentagelse af de samme betoningsmønstre.

evt et eksempel?

Et  betoningsmønster består af  nogle versfødder, dvs.grupper af betonede og ubetonede stavelser.

da = ubetonet, tryksvag

dum = betonet, trykstærk

De mest almindelige er:

jambe:  da-dum, da-dum, da-dum  (Dengang jeg drog af sted)

trokæ: dum-da, dum-da, dum-da  (Altid frejdig når du går)

daktyl: dum-da-da, dum-da-da, dum-da-da  (Blæsten går frisk over Limfjordens vande)

anapæst: da-da-dum, da-da-dum, da-da-dum  (Jeg er træt og går til ro, lukker mine øjne to)