Studievalg og videregående studie

Droppe ud af 1.g og starte på efterskole

31. oktober 2014 af Inaveronica (Slettet)

Hej alle,

Sagen er den, at jeg har længe overvejet at droppe ud af 1.g og starte på en efterskole. På daværende tidspunkt jeg skulle vælge gymnasie, var jeg en flittig 12-tals pige, og afsluttede da også folkeskolen med et snit på 11,4. Dog var jeg et helt andet sted i mit liv, jeg var sindssyg usikker på mig selv, og var stærkt bekymret for at starte et sted på egen hånd. Det blev desværre afspejlet i mit gymnasievalg - jeg valgte et sted, alle de andre tog hen, og da jeg nu har "ændret" omgangkreds aka. Indset hvem der er oprigtige mennesker, er jeg nu endt et sted der på ingen måder er mig, sammen med en masse mennesker, der konstant minder mig om en dårlig tid i mit liv. Jeg føler mig virkelig ikke på bølgelængde med dem fra min  klasse, og det er en konstant kamp at være en del af et fællesskab, som er uønsket. Jeg elsker min studieretning, men er havnet i den uheldige sitaution, at der er mindst én person i hver af de eventuelle andre klasser jeg ville gå i, som jeg har en eller anden form for "beef/konflikt" med. Jeg blev derefter skrevet op til 4 gymnasier i mit kvarter, hvor jeg dog ligger på pladserne imellem 10-15, hvilket jeg synes er urealistisk. Min idéelle plan var derfor at fuldføre 1.g på mit nuværende gymnasie, og derefter skifte til et andet, og starte i 1.g på ny, hvilket mine forældre også var enige i, lød som en god idé. Men så poppede efterskole ind i mit hoved igen, (det var også noget jeg overvejede stærkt inden niende). 
Men dertil ville jeg bare høre, om der er nogen derude der har erfaringer med at droppe ud af gym og starte på efterskole? Den slags overvejelser og erfaringer på meget gerne deles! Gerne bare efterskole erfaringer generelt, alt er meget ønsket
Hilsen Maria :))


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. november 2014 af Joe11111 (Slettet)

Jeg synes klart du skal skifte gymnasium og det behøver jo ikke være  i dit kvarter. Nu ved jeg jo ikke hvor du bor, men du kan jo sagtens tage et gymnasie langt væk. Jeg går på et hvor jeg skal bruge en times transport, men for mig er det kun godt, fordi jeg nemlig heller ikke gider møde dem fra min folkeskole :)

Efterskole lyder da også som en god ide, men du skal tænke på at mange på efterskole er (undskyld mit tarvelige sprog) er folk som ikke gider skolen, de gider ikke lave lektier og alt det der skolepjat. Men selvfølgelig hvis du vil have en pause fra alt det faglige er det en god ide, fordi der er et stort spring fagligt fra folkeskolen til gymnasiet. Plus hvis du vil møde nye mennesker er det da en god ide, men du kan let blive skuffet tror jeg :) 


Brugbart svar (0)

Svar #2
05. november 2014 af dannysannem

#1

Efterskole lyder da også som en god ide, men du skal tænke på at mange på efterskole er (undskyld mit tarvelige sprog) er folk som ikke gider skolen, de gider ikke lave lektier og alt det der skolepjat. Men selvfølgelig hvis du vil have en pause fra alt det faglige er det en god ide, fordi der er et stort spring fagligt fra folkeskolen til gymnasiet. Plus hvis du vil møde nye mennesker er det da en god ide, men du kan let blive skuffet tror jeg :) 

Sikke en påstand Joe11111 at efterskoleelever "... er folk som ikke gider skolen...". Det er bestemt ikke min erfaring. På Rønde Efterskole, hvor jeg arbejder, skal man ikke komme hvis man ikke gider skolen. Man skal netop komme, hvis man har lyst til at forbedre sig fagligt uanset niveau. Og fordi man har lyst til at opleve noget nyt, nye fællesskaber, prøve sig selv af på nye måder og i nye omgivelser. 

Der er lavet udnersøgelser, som viser at efterskoleelever klarer sig bedre på ungdomsuddanenlserne og statistisk set har bedre chance for at gennemføre.

http://www.efterskoleforeningen.dk/Om%20os/Undersoegelserogstatistik/Unders%C3%B8gelse/Damvad_springbraettilungdomsuddannelse.aspx

Jeg tror ikke, du vil blive skuffet. Hverken fagligt eller socialt. Men du skal ville begge dele rigtig meget.


Brugbart svar (0)

Svar #3
05. november 2014 af Sigli (Slettet)

Jeg går i 3.g, og har altid været en flittig og god elev. Mit største ærgrelse er, at jeg ikke gik på efterskole/tog et år i udlandet, fordi jeg er helt sikkert på, at jeg havde elsket det. Jeg er nemlig en social person, der havde elsket et sådant år.
Men mit bedste råd til dig er, at foretage en ændring. Hvis du ikke er tilfreds i din klasse, så skift, uanset om det er til en efterskole, ny klasse, ny skole eller noget helt andet. For det bliver nok ikke bedre....

:)


Brugbart svar (0)

Svar #4
05. november 2014 af Joe11111 (Slettet)

Der er mange meninger om efterskole, men på min efterskole gad eleverne ikke deltage i undervisningen og lave lektier. Du kan komme på prøve på en efterskole (Der var en pige på prøve på min efterskole i et døgn)

Så måske er det muligt at komme på prøve og så kræver det lige at der er plads


Brugbart svar (0)

Svar #5
15. november 2014 af idaceciliep (Slettet)

Det ville være en dum ide, hvis du gennemførte 1.g og så starte på efterskole - hvad med at droppe ud fra gymnasiet, og så starte på efterskole? og så kan du jo tage gymnasiet eller hvad du end har tænkt hvad du vil til den tid, når du har afsluttet efterskolen.


Brugbart svar (0)

Svar #6
16. november 2014 af Joe11111 (Slettet)

Altså tænker at det nok er for sent for dig at skifte nu! :)


Brugbart svar (1)

Svar #7
17. november 2014 af idaceciliep (Slettet)

#6

Altså tænker at det nok er for sent for dig at skifte nu! :)

Altså det er ikke forsent for hende at starte på efterskole - der er ihvertfald mange der er startet på min efterskole her i november måned. :p


Skriv et svar til: Droppe ud af 1.g og starte på efterskole

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.