Kommentarer til Studieportalen.dk

Fra Kommunikation/IT til programmering

04. november 2014 af MaibritG

Jeg kan se, at kategorien "Kommunikation/IT" som på HTX fås på A og C-niveau og som tilmed er et studieretningsfag på HTX, er blevet lavet om til "programmering". Det er jeg i allerhøjeste grad utilfreds med, da programmering ofte er et valgfag på C-niveau samt at kommunikation/IT-fagets indhold af programmering nærmest er ikke-eksisterende medmindre underviseren selv kan og har interesse for det. Det er i langt højere grad et kommunikations-fag, der involverer segmentering samt opsætning af grafiske materialer.

Beskrivelse af kommunikation/IT A og C
Fagets genstandsfelt er de designmæssige, teknologiske og kommunikative aspekter af it-baseret kommunikation. Faget beskæftiger sig med digital informations- og kommunikationsteknologi, herunder interaktions- og kommunikationsproblematikker. Faget omhandler kommunikation ved hjælp af forskellige kommunikationsformer såsom lyd, billede, tekst og tale og kombinationer heraf til samlede medieprodukter.
 

Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152550#Bil20

Beskrivelse af programmering C
Programmering omfatter de metoder og teknikker, der anvendes til at få programmerbare it-komponenter til at udføre planlagte handlinger. Faget har en praktisk dimension med programmering af enkle it-komponenter og demonstration af mere komplekse teknologiske systemer. Faget er et teknisk fag med vægt på eksperimentelle og innovative processer.


Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132670#B32

Er der mulighed for, at få det gamle kommunikation/IT-kategori tilbage? Eventuelt lave en selvstændig programmerings- eller informationsteknologi-kategori.


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. november 2014 af Jean

Hej Maibrit

Spørgsmål til Kommunikation/IT, som vedrører IT, kan fremover stilles i "IT" forummet. Spørgsmål, der vedrører Kommunikation, kan stilles i "Andre fag" forummet. 

Vi kan desværre ikke oprette alle fag i gymnasiet som forumkategorier, da det ville give alt for mange fagkategorier. 

Mvh.

Jean


Svar #2
13. november 2014 af MaibritG

Så det er korrekt forstået, at et (HTX) studieretningsfag som kommunikation/IT A (og obligatorisk C-niveau fag) nedprioriteres til fordel for et C-valgfag? Dette til trods for, at programmerings-faget i højere grad netop hører hjemme i kategorien "IT" (og tidligere er blevet brugt til dette formål).

Vi kan desværre ikke oprette alle fag i gymnasiet som forumkategorier, da det ville give alt for mange fagkategorier. 

Oprindeligt hed programmeringskategorien jo også "Kommunikation/IT", som jeg pr. 25. august, 2010 ønsker oprettet (https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=878947). Kategorien bliver oprettet pr. 5. oktober, 2010.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (0)

Svar #4
17. november 2014 af Jean

Hej igen

Vi opretter ikke forumkategorier for fag på gymnasiet. Skulle vi gøre det, ville kategorioversigten blive helt uoverskulig - især for lektiehjælpere. Det kunne dog godt være, at vi skulle lave en form for forbindelse mellem fag og kategori i de fag, hvor det ikke er helt oplagt, hvilken kategori emnet skal stilles i. 

Mvh. 

Jean


Skriv et svar til: Fra Kommunikation/IT til programmering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.