Fysik

usikkerhedsberegning

25. november 2014 af Henriksen54 - Niveau: A-niveau

Jeg har beregnet en masse værdier for 'e/m'  og skal jeg en maxium-minimum-analyse. Jeg har dog ikke helt fået fat i hvordan det fungerer. Det er for at beregne måleusikkerheden. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. november 2014 af Jerslev

#0: Idéen er, at du kigger på et forhold og overvejer, hvad der skal til for at du kunne have målt den størt mulige eller mindst mulige værdi.

Lad os sige, at du har målt to størrelser a og b samt deres usikkerheder da og db. Dine målinger er altså a+/-da samt b+/-db.

Når du så skal beregne forholdet c = a/b og usikkerheder på dette skal du overveje usikkerheden på forholdet. Altså, hvordan kan jeg gøre c så stor som muligt og hvordan kan jeg gøre c så lille som muligt?

c_max = (a+da)/(b-db), mens

c_min = (a-da)/(b+db) således, at

dc = (c_max - c_min)/2, hvorefter din målte værdi for c samt usikkerhed kan skrives som

c = (c_max + c_min)/2 +/- dc

Tanken kan sagtens udvides til forsøg, hvor der indgør mere end to målbare størrelser. Jeg har med succes haft anvendt metoden på B-niveau til at beregne usikkerheder på specifikke varmekapaciteter.

- - -

mvh

Jerslev


Skriv et svar til: usikkerhedsberegning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.