Matematik

Hjælp! Benyt grafen til at finde N'(4)???

28. november 2014 af Maoraw (Slettet) - Niveau: B-niveau

Jeg prøver at klare nogle eksamensopgaver UDEN hjælpemidler (dvs. lommeregner og formelsamling er udelukket) men den sidste opgave kan jeg virkelig ikke gennemskue (jeg ved ikke hvad der forventes jeg skal gøre ud fra beskrivelsen?)

Sådan her lyder den:

Opgave 6

I en model for udviklingen i antallet af individer i en population N(t) betegner antallet af individer i populationen til tidspunktet t (målt i døgn). Nedenfor er vist en del af grafen for N. (vedlægges, ca. tegnet)

a) Benyt grafen til at bestemme N'(4), og gør rede for, hvad dette tal fortæller om udviklingen af antallet af individer i populationen. Benyt evt. vedlagte bilag 1.

Altså jeg ved godt jeg skal differentiere et eller andet, men jeg har jo ikke nogen funktion at differentiere? skal jeg til at finde a, og i så fald hvordan??

Vedhæftet fil: graf.png

Brugbart svar (0)

Svar #1
29. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

Hvis det er uden hjælpemidler, er Studieportalen vel også udelukket?

Indtegn tangenten til grafen i punktet (4 , N(4)) og bestem tangentens hældningskoefficient ved at aflæse to punkter på tangenten.


Svar #2
29. november 2014 af Maoraw (Slettet)

Ja til eksamen er det, men det er ikke noget jeg skal aflevere, det er bare noget jeg sidder og roder med for at øve mig (men det hjælper jo ikke, hvis jeg ikke engang kan aflæse opgaven skulle jeg komme ud for det :) )

Nu er tangenter også lige mit ømmeste punkt... Jeg ved at ligningen er noget i stil med f(x)+f'(x) * (x-x0)

Men så skal den jo stadig differentieres før jeg kan få f'(x) delen, ikke?

Men hvis man så har at f(4) + f'(4) * (x-4) = tangenten til grafen...
Hvordan er det så lige jeg finder f(4) og f'(4)? Jeg står jo stadig i det dilemma at jeg skal differentiere en funktion jeg ikke kender...


Brugbart svar (0)

Svar #3
29. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#2

Man skal ikke differentiere noget. Man skal indtegne den relevante tangent på den vedlagte graf og så bestemme tangentens hældningskoefficient ved at aflæse koordinatsættene for to passende punkter på tangenten. Tangentens hældningskoefficient er jo lig med funktionens differentialkvotient i det pågældende punkt.


Brugbart svar (0)

Svar #4
29. november 2014 af SuneChr

Grafen for  N (t) som er vedhæftet, er ikke særlig anvendelig til at finde tangenten i (4 ; N (4))
Funktionen synes at være nær ved en konstant i intervallet omkring t = 4.
Tangentligningen i (4 ; N (4)) er vel nærmest
y = 0·t + 1000  eller
y = 1000


Brugbart svar (0)

Svar #5
29. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#4

Det vedlagte i opgaven ser ud til at være en rigtig dårlig reproduktion af Opg 6 i dette eksamenssæt

http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF14/Proever%20og%20eksamen/140523%201stx141-MAT-B-22052014.pdf

Denne opgave har været tærsket igennem flere gange i matematikforumet.


Svar #6
29. november 2014 af Maoraw (Slettet)

Den er tekstmæssig identisk, men min har altså ikke de der grids i som der er i den fil... Beklager meget for mine knap så gode tegneevner?

Jeg forsøgte ellers at finde et svar vha. søge funktionen, men fandt kun nogle med N'(10) som ikke lige var den opgave jeg søgte... 

Vedlagt er billede af min reelle opgave taget med mobilen. Får du den samme beregning Sune?
Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal tegne en tangent til et punkt som grafen ikke rigtig markerer på nogen måde heller...

Vedhæftet fil:unnamed (1).jpg

Brugbart svar (0)

Svar #7
29. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

Marker punktet (4,N(4)) på grafen og indtegn så tangenten til grafen i dette punkt. Vælg to punkter på tangenten og aflæs punkternes koordinatsæt og bestem så tangentens hældningskoefficient.

 

Brugbart svar (0)

Svar #8
29. november 2014 af Andersen11 (Slettet)


Brugbart svar (0)

Svar #9
29. november 2014 af SuneChr

SP 2911140056.PNG

Vedhæftet fil:SP 2911140056.PNG

Skriv et svar til: Hjælp! Benyt grafen til at finde N'(4)???

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.