Studievejledning

Fremtid

07. december 2014 af ShadH

Jeg begynder at overveje min fremtid og hvad jeg egentlig vil, for som tiden går begynder jeg at blive mere og mere umotiveret i den biologiske verden. Det gør mig endnu mere forvirret end jeg allerede er.

Problemet er således at jeg altid har været glad for det naturvidenskabelige "Sådan-er-det"-svar, som f.eks: 1+1=2. Men problemet er: Jeg er ikke specielt god til det. Når vi snakker diskussion og andre humaniora-fag, kan jeg godt lide de muligheder der tilbyder sig, hvori man kan sige sin mening og evt. prøve at modsige en anden, men i sidste ende er der aldrig noget præcist svar, som er til at finde i de naturvidenskabelige fag. Til gengæld: Jeg er rimelig god til det.

Kort sagt: Meget glad for faktuelle svar og brede diskussioner hvor man kan fordybe sig i. 

Selvom det er to kæmpe modsætninger vil jeg gerne høre hvorvidt der er nogle jobs/uddannelser, der har lidt præg af dette?


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. december 2014 af Joe11111 (Slettet)

Prøv at gå ind på adgangskortet og leg lidt med mulighederne. Du kan vælge de fag de har eller tænker på at have


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. december 2014 af LarsJensen0 (Slettet)

Hej,

der er i den grad også mulighed for at diskutere tingene inden for de tekniske- og naturvidenskabelige fag. Særligt når man se fremad og forsker, undersøger eller udvikler et eller andet. Hvilken løsning er den bedste? Økonomiske? Mest miljøvenlige osv. Derudover kræver det at man, selvfølgelig, har styr på teknikken, matematikken og ikke mindst den logiske tænkning.

Kig eventuelt på http://ing.dk og følg nogle af debatterne.

Hilsen Lars


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. december 2014 af dannysannem

Som Lars skriver ovenfor så er der masser af diskussioner at tage fat i indenfor naturvidenskaben også. et begreb som etik er ikke uvæsentligt når man snakker udvikling af ny teknologi.

Kan vi fx tillade os at lade robotterne overtage plejen af samfundets svageste - ældre, demente, udviklingshæmmede?

Spændingsfeltet mellem de teknologiske muligheder og de etiske moralske dilemmaer noget af det vi arbejder med på vores teknologi-/miljølinje på Rønde Højskole. Vi arbejder også med at afsøge uddannelsesmulighederne med afsæt i elevernes interesser. Måske det kunne være sjovt for dig at prøve det af efter gymnasiet - eller hvor du nu befnider dig på din uddannelsesvej?

Hilsen Danny, Informationsmedarbejder på Rønde Højskole


Skriv et svar til: Fremtid

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.