Tysk

TYSK - SÆTNINGSANALYSE

14. december 2014 af anooooo (Slettet) - Niveau: B-niveau

Det ville betyde rigtig meget, hvis der lige var nogen, der kunne kigge min syntaktiske analyse af tyske sætninger igennem! Jeg har vedhæftet dem i en wordfil :-) På forhånd tak.


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. december 2014 af Stygotius

Det hele er meget fint, -udtagen en lille ting i det sidste eksempel:

6.    "Erschöpft (=udmattet) überreicht der Onkel seinem Neffen die Geburtstagsgeschenke" 

       Der er da ikke noget forholdsordsmæssigt eller adverbielt i "erschöpft". Det er et adjektiv som beskriver onklen.  Som sætningsled kaldes det et  "frit prædikativ"

Det er ikke til at se om du med en bølgelinje mener et adverbial eller et forholdsordsled.


Svar #2
14. december 2014 af anooooo (Slettet)

Mange tak for svaret! Jeg tænkte lidt, at "erschöpft" kunne optræde som et adveriballed, eftersom det fortæller om måden, hvorpå onklen rækker dem gaverne - nemlig udmattet. Men det er højst sandsynligt forkert, siden du siger det. Ved du så, hvilket analytisk tegn der bruges til at markere et frit prædikat? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. december 2014 af Stygotius

1. Der er vist ikke noget tegn for et frit prædikativ.

2. Ordet "erschöpft" kan ikke her være et adverbial da det ikke beskriver måden hvorpå onklen giver gaverne på, men beskriver hans tilstand mens han gør det. Ordet er her klart et adjektiv og ikke et adverbium.

Dette ses tydeligt på engelsk: "She came smiling in through the door",  --ikke "smilingly".

Smlgn. dansk  "Hun kom smilende ind ad døren". Det betyder at hun var smilende mens hun kom ind ad døren, -ikke at hun kom ind ad døren på en smilende måde.  Ordet "smilende" betyder her "idet hun var smilende"

Måske er et frit prædikativ tydeligere i tilfælde som  "Han gik stønnende  og prustende op ad den stejle trappe". Her er de to understregede ord adjektiver og frie prædikativer.


Skriv et svar til: TYSK - SÆTNINGSANALYSE

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.