Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

SRP om medicinsk cannabis i USA

12. januar 2015 af filippaschwartz (Slettet)

Hejsa :)

Jeg har i december afleveret min SRP om medicinsk cannabis, og havde egentlig en ret god fornemmelse af den.
Nu er jeg begyndt at tvivle på den, og kan ikke helt finde ud af, om jeg synes den er god nok og hvor den ville ligge i forhold til karakterskalaen.
Opgaven er skrevet i fagene bioteknologi og engelsk.
Jeg ville blive meget glas, hvis der er nogle af jer, som har lyst til at læse noget af den eller det hele igennem, og komme med et par kommentarer :) 

Tak på forhånd!

Vedhæftet fil: SRP - opgave.pdf

Brugbart svar (0)

Svar #1
12. januar 2015 af CarstenMatsson (Slettet)

Jeg har skimmet den og mener absolut ikke at du har noget at være bange for. Jeg har alle mulige grunde til at sige det, men jeg har ikke tid til at sidde og lave små bemærkninger. Men det er en flot, gennemarbejdet, detaljeret opgave med kildegrundlaget og referencer på plads.

 


Brugbart svar (0)

Svar #2
12. januar 2015 af MaibritG

Det er som regel problematisk at kigge tilbage på ens større skriftlige opgaver fordi, at man ofte kommer til at se alle manglerne. Umiddelbart er det en fin opgave, men jeg synes du bruger alt for meget plads på at beskrive og definere frem for at vurdere og analysere. Din analyse er eksempelvis på under 2 sider.

Derudover vil mine kommentarer primært gå på layout, da det altså også sige noget om en opgave. Dette her er derfor kommentarer, du kan bruge senere hen.

Eksempel 1: Kildeangivelse i fodnoter


Det er selvfølgelig en præference om man vælger at kildeangive i teksten eller i fodnoten, men hvis man i forvejen under sin opgaveskrivning oplever, at der kommer mange kilder (se eksempelvis s. 11), så er fodnoter ikke altid ideelt. Kildeangivelsen kommer nemlig ofte til at fylde 1/3 af siden. Derudover kan det også være fordelagtigt at anvende "ibid." så du kan allokere nogle ekstra tegn. Kildeangivelsen vil i så fald se ud som følgende:

Biologi i fokus, Nerver - Kroppens signalveje, s. 43

Rusmidlernes biologi, Nervesystemets signalveje, s. 9

Biologi i fokus, Nerver - Kroppens signalveje, s. 45

Ibid.

Ibid.

Bioteknologi 2, CNS - og lægemiddelproduktion, s. 199

Dertil kan man godt argumentere for dårlig kildeangivelse, da man ofte kildeangiver med forfatterefternavn + årstal: sidetal. Eksempelvis: Grøndal, 2015:1. Der er også andre måder, at gøre det på, men den, du præsenterer er ikke ideel.

Eksempel 2: Layout

Det her er simpelthen sjusk med layout og hæmmer i høj grad læsevenligheden for både din underviser og censor. Her henviser jeg naturligvis til at din sidehoved flyder sammen med din tekst. Enten skal du i fremtiden justere dit sidehoved, forkorte sidehovedteksten eller lave et mellemrum mellem sidehovedet og teksten.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #3
12. januar 2015 af filippaschwartz (Slettet)

Tak for responsen :)

Jep, tro mig er ved at blive sindssyg over, at jeg ikke har fået rettet sidehovedet til. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan jeg kan have overset det, plejer ellers at være meget omhyggelig med lignende, hvilket derfor gør det endnu mere ærgerligt.. 

Mht. analysen sagde min vejleder specifikt til mig, at analysen absolut ikke måtte være lang, højst et par sider.

Gode råd omkring kildehenvisninger, for det er jeg faktisk også lidt usikker på, og det er nemlig rigtigt at de kommer til at fylde meget på siderne.

Til gengæld kan jeg ikke forstå, at du synes jeg bruger for meget plads på redegørelse, da jeg netop selv synes at det er lige i underkanten, har måtte skære utrolig meget ned, og opgaven skal netop primært omhandle den engelske del. Men det er altid godt at høre andres mening :)

Jeg tager gerne imod flere kommentarer :)


Brugbart svar (0)

Svar #4
12. januar 2015 af MaibritG


Hvis du kigger på eksempelvis Blooms taksonomi, så ligger redegørelses-elementet faktisk meget lavt. Med andre ord, er det ikke en kæmpe redegørelse, der giver dig et 12-tal, men derimod en solid analyse og vurderings-del. Dermed vil redegørelsesdelen ofte heller ikke være særlig langt/stort sammenlignet med analyse, syntese og vurderings-delen. At redegøre for ting er samtidigt også det nemmeste element i en opgave.

Derfor forstår jeg ikke hvorfor, at din underviser/vejleder har anbefalet dig, at analyse-delen skal være så kort som den faktisk er (mit bud er, at det måske er din biotek-vejleder, der har sagt det). Det er måske også derfor at engelsk-delen er så lille som den er, da det ikke bare er nok at have et fokus på et engelsk-talende land. Der skal jo også være fokus på den humanistiske tilgang - det andet er lidt for søgt og nemt.

- Det er selvfølgelig min subjektive vurdering.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #5
15. januar 2015 af filippaschwartz (Slettet)

Nej, det er faktisk min engelskvejleder der har sagt det, underligt nok, syntes også selv det var lidt spøjst, men man stoler jo på at det er rigtigt det de siger. Jeg ville til gengæld ikke mene, at engelskdelen er lille, den er relativ lang i forhold til redegørelsen, opgaven må jo højest være 15 normalsider :) I min vejledning har jeg ikke fået noget fortalt om fokus på den humanistiske indgang, kun om de opgaver der blev stillet til mig.

Det skal lige siges, at jeg går på HTX, hvor jeg har indtrykket af, at SRP'en ikke foregår på helt samme måde, som STX, hvilket måske også er derfor vores syn på det er lidt forskellige :)


Brugbart svar (0)

Svar #6
15. januar 2015 af MaibritG

Det er ikke tilfældet for jeg har også en HTX-baggrund med en SRP i fagene kommunikation/it og teknologi. Så jeg har naturligvis vurderet den som en HTX-SRP.

Lige netop fordi, at du kun har 15 sider (min egen skulle være mellem 10 og 12 sider) er det vigtigt at redegørelsen ikke fylder for meget af din opgave og at der er en god sammenhæng - også metodisk - mellem dine fag.
- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #7
15. januar 2015 af filippaschwartz (Slettet)

Ja det er jo det. Men der er også bare altid så meget, som man vil have med! :-)

Men tak for kommentarerne, det var rart at se det gennem en anden synsvinkel! Så ved jeg bedre hvad jeg kan forvente, når karakteren kommer.

Skriv et svar til: SRP om medicinsk cannabis i USA

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.