Biologi

Slag mod tindingen

22. januar 2015 af uvoren (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hvad sker der helt nøjagtigt med hjernen, når man bliver slået meget hårdt i tindingen?

Altså hvad sker der inde i hjerne udover, at man får en hjernerystelse? (og i værste tilfælde dør)

På forhånd tak!


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. januar 2015 af Anxyous (Slettet)

Tjaaa, der løber et større blodkar på indersiden af kraniet ved tindingen (som i øvrigt er en forholdsvis svag del af kraniekassen). Denne kan briste, hvilket medfører en blødning, der kan trykke på hjernen, hvorved blodforsyningen kan kompromitteres pga. trykket. Dette har dog ingen relation til en hjernerystelse.

Er det den slags ting, du mener?


Svar #2
22. januar 2015 af uvoren (Slettet)

Det var ikke nøjagtigt det jeg mente, men tak alligevel. 

Jeg tænkte mere på, at hvis man bliver overfaldet og nogen slår en med en knytnæve hårdt mod ens tinding - hvad sker der så? Hvorfor kan det blacke nogen ud, og hvordan bliver hjernen rystet under hjernerystelsen? 


Brugbart svar (1)

Svar #3
22. januar 2015 af Anxyous (Slettet)

#2:

Man ved generelt ikke meget om hjernen (i forhold til hvor meget, der egentlig er at vide), men så vidt jeg kan læse mig frem til, er den fremherskende holdning mht. hjernerystelser, at de pågældende traumer mod hjernen interfererer med det såkalte retikulære aktiverende system (RAS), der er et mere eller mindre diffust system i hjernen, som er med til at aktivere den, og har dermed indflydelse på vores vågenhed.

Skal du ud i eventuel død, vil jeg mene, at du i højere grad skal kigge mod hjerneblødninger.


Brugbart svar (0)

Svar #4
23. januar 2015 af Dulugtergrimt

Hjernen er et relativt blødt organ omringet af væske, beliggende i en pose, der så igen ligger i en tæt kasse af knogler. Det er derfor relativt nemt at forestille sig, at hjernen kan blive rystet godt igennem ved et større traume mod hovedet. Jeg ved ikke lige hvorfor det absolut er tindingen du er hooked på, da hjernerystelser kan ske ved traumer mod alle steder af kraniet. Hvis en person slår med en knytnæve mod hovedet, og det er en random dude, så sker der ikke så meget andet end at det gør ondt og offeret måske får en hjernerystelse - i værste tilfælde dog blødninger, især ved frakturer af kraniet.
Snakker vi derimod om højenergitraumer, eksempelvis trafikulykker, så ses det ofte, at hjernen får så store slag af rystelserne, at den begynder at hæve op. Det medfører, at trykket i kraniet stiger, og hvis trykket i kraniet overstiger blodtrykket, så kommer der intet blod til hjernen. Dette ses som sagt (relativt) ofte, og jeg vil skyde på at det står for en rigtig stor del af hjernedødserklæringerne vi har hvert år i Danmark.

Løsningen på alt det her med at hjernen hæver op, er at få patienten opereret akut med anlæggelse af aflastende dræn. Men det er ikke engang sikkert, at den behandling redder patienten.

Skriv et svar til: Slag mod tindingen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.