Kemi

Omkrystallisering af paracetamol

24. januar 2015 af filippaschwartz (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hejsa :)

Jeg er i gang med et teknikfagsprojekt (proces), hvor vi laver en syntese af paracetamol ud fra 4-aminophenol og eddikesyreanhydrid, hvorunder vi optimerer på omkrystalliseringen.

Under optimeringen har vi valgt at omkrystallisere paracetamolen to gange, for at opnå en højere renhed. Derudover har vi valgt, at omkrystallisere med en blanding af acetone og vand, da vi har læst os til, at det skulle øge mængden af krystaldannelse (hvilket så må øge udbyttet i sidste ende).

Første gang gik det fint under omkrystalliseringen. Paracetamolen blev opslemmet med vand og acetone under opvarming (op til ca. 80°C, hvilket vi i første omgang troede ville gå galt, da vi ikke havde fået det med, at acetones kogepunkt ligger omkring 56°C) Blandingen blev sat på køl, og efter noget tid, kom krystallerne frem som ventet.

Vi ville så omkrystallisere igen, og gjorde præcis det samme, bortset fra at vi kun varmede blandingen op til acetones kogepunkt, og stillede blandingen på køl igen. Men denne gang fremkom der ingen krystaller, selv efter meget lang tid. Vi besluttede os for at prøve at varme blandingen op igen til omkring 80°C, og stilte den på køl igen, men der kom stadig ingen krystaller.

Er der nogen, som kan komme med en kemisk forklaring på, hvad der er sket? Eller nogen bud på, hvad vi har gjort galt/ hvad der er gået galt? Vi kan nemlig ikke helt selv finde ud af det, eftersom det gik fint under første omkrystallisering. 

Tak på forhånd :)

Filippa


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. januar 2015 af Heptan

Det lyder meget mærkeligt. De kan da ikke bare forsvinde?


Svar #2
29. januar 2015 af filippaschwartz (Slettet)

Ja det syntes vi nemlig også.. Men efter at det havde stået nogle dage, kom krystallerne heldigvis :) Så det virkede alligevel!

Skriv et svar til: Omkrystallisering af paracetamol

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.