Andre fag

Standby plads

25. januar 2015 af hansen1589 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej 

Hvis man søger ind på en standby-plads og man i løbet af året bliver tilbudt mulighed for at starte(en anden på studiet er hoppet fra),  men afviser tilbuddet, da det måske ikke lige passer og man hellere vil vente. Mister man så sin garanti for at blive optaget, nu hvor man har afvist at starte i løbet af året. 

For at gøre en lang historie kort: Vil jeg ikke være sikret optagelse på studiet/linjen næste år, hvis jeg afviser at starte på en andens afbud? 

lidt kringlet.. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. januar 2015 af MaibritG

Kilde: http://www.aau.dk/uddannelser/optagelse/bachelor/saadan-soeger-du/om-din-ansoegning/fakta-om-standby/

Bliver du ikke tilbudt en studieplads inden den 15. august, ændrer vi din standbyplads til et tilsagn om en studieplads til det efterfølgende studieår. Tilsagnet om studiepladsen gælder til den søgte uddannelse og kun til optagelse det efterfølgende studieår. Du skal stadig huske at søge optagelse på den pågældende uddannelse det efterfølgende studieår. Du behøver ikke at søge uddannelsen som din 1. prioritet.

Søger du en standby-plads skal du være opmærksom på følgende:

Du kan ikke søge standby, uden at du samtidig søger om en studieplads samme år. Du kan altså ikke søge om at få reserveret en studieplads til det efterfølgende år. 

Før du søger en standbyplads, skal du overveje, om du ønsker at begynde på en uddannelse samme studieår, eller om du er villig til at vente indtil det efterfølgende. En standbyplads bliver ofte til et tilsagn om en studieplads på uddannelsen det efterfølgende studieår.

Hvis du får en standbyplads den 30. juli, bliver du ikke optaget på en lavere prioriteret uddannelse, heller ikke selv om du opfylder betingelserne for at blive optaget.

Kommer du først i tanke om, at du vil søge en standbyplads EFTER du har sendt din ansøgning (og før 5. juli), SKAL du kontakte Studiekontoret [email protected], så vi kan ændre i din ansøgning. Du kan ikke selv ændre i din ansøgning vedr. standby, da du så kommer til at annullere din ansøgning.

Måske at dette citat svarer på dit spørgsmål. Ellers vil jeg anbefale dig at kontakte studiekontoret, dét sted, hvor du har søgt optagelse. Så får du også et kvalificeret (og korrekt) svar.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: Standby plads

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.