Ebbe Skammelsøn personkarakteristik

Ebbe fremstår som helten i folkevisen. Dette afspejler middelalderen, det var normalt at slå folk ihjel.

nej det gør han ikke - eller rettere det er umuligt at svare entydigt på.
Ebbe handler på tværs af en slægts nveslutninger og derfor går det galt. Så visen kan enten fortælle, at sådan er konsekvenserne af slægtstænknngen - altså at >Ebbe handler acceptabelt. Modsat kan du også sige, at visen via Ebbe viser, at hvis man bryder slægtens interesser, går det galt.

Muligvis er sidste tolknng den, er kan argumenteres mest for, i og med kvinden helt og totalt underkaster sig slægternes vilje og interesser

Er der nogenn der kan hjælpe mig med kompositionen, natursklildringen samt budskabet i dette digt?

Venligt, Sorøe! dit Aasyn leer, blyfærdig du titter

 Giennem den blomstrende Skov, Hinden bag Buskene liig;

Speiler det røde Tag i det riflede Vand, som af Himlen

  Laaner sit dunkle Blaa, blandet med sivgrønne Skier.

Hisset staaer Anders-Skov, ærværdig med ældgamle Mure,

 Nys indblandede Pragt her ey mit Øye kan see.

Ret som to gamle Naboer, blidt, efter fuldendte Dagværk,

 Staaer I hver udenfor Sit, nikker hinanden God Nat!

Altsaa denne Natur det var, som med Kierlighed rørte

Holbergs Hierte, som først fyldte med Attraa hans Barm?

Barmen, som hidindtil aaben kun stod for Latter og Svaghed;

From kun lidet, og blid, fremmed for Elskov og Lyst.

Her har Naturen da hevnet sig, her den koldsindige Digter

Fik, i sin Alderdoms Tid, Livsblomsten virkelig kier?

Hellig Ærbødighed skyldes den Egn, som mit Dannemarks Holberg

   Trylled fra negativ blot, om til en positiv Skiald.

Thi hans seneste Lystspil har viist den klygtige Verden:

    „Ned maa paa Barnligheds Vink knæle selv klogeste Mand.“

„Uden I blive som Børn, kommer Ingen i Himlen!“ Du Daare!

Smil da med Barnlighed rørt; træk ey paa Skuldren med Haan!