Dansk
Sætningsanalyse
Hej
Jeg bliver pludselig i tvivl om, hvor kommaet skal placeres i en sætning som denne:
Jeg vil være den bedste til hvad jeg foretager mig!
Er det før eller efter ordet til?
Mvh. Emil
Svar #1
29. januar 2015 af Stygotius
Hvis du absolut vil bruge startkomma, skal det stå mellem "til" og "hvad"
-Startkommaet er valgfrit , men man frarådes at anvende det.
Svar #4
01. februar 2015 af aresiio (Slettet)
#3Hvor står hvad ?
Hun mener vel, om det er her er offentliggjort "-Startkommaet er valgfrit , men man frarådes at anvende det."
Svar #5
01. februar 2015 af Stygotius
På siden http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregler/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-45-51-komma
kan man bl.a. læse:
I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales det at man undlader at sætte dette komma. Men uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, skal man følge samme praksis indenfor samme tekst.
(Det er formuleret i et dårligt sprog, men det har jeg ikke ansvaret for)
Svar #6
03. februar 2015 af JJ-cool (Slettet)
da eleverne sjældent i gymnasiet kan skelne en foranstillet ledsætning fra en efterstillet, er det unægteligt meget nemmere at administrere det grammatiske kmmasystem. Hvis blot de kan finde 2 neksusfelter og adskille dem, har de 90% af de tegn, der skal sættes
- er blot min erfaring efter 30 år sym gymlærer i dansk
Svar #7
03. februar 2015 af Stygotius
Hvis elever i gymnaiset ikke kan genkende en ledsætning, har de haft en elendig dansklærer.
Hvis de heller ikke kan forstå ordet "foran" eller "før", skulle de nok ikke have været i gymnasiet.
Et komma (og ethvert tegn) er en besked fra den skrivende til den læsende som siger "Sådan skal dette forstås". Hvis der altid skal komma et bestemt sted, er det ligegyldigt, oveflødigt og tåbeligt.
Et hvilket som helst tegn har kun sin berettigelse hvis der kan være en kontrast mellem komma og ikke komma.
Hvorfor mon hunden satte kryds på alle dørene i "Fyrtøjet" ?
Det er også idiotisk at skille led ad som er nært knyttet tii hinanden som f.eks. verballed og et dir.objekt i form af en genstandssætning (en at-sætning)
"Hun fortalte mig, at hun var syg". Hvad i alverden skal det komma dog lave dér ??
Hvorfor pokker skal man ødelægge muligheden for at skelne mellem en parentetisk og en bestemmende relativsætning?
Længe leve de gammeldags, tåbelige regler som nogle har lært dengang de gik i folkeskole, og som de ikke magter at frigøre sig fra.
Svar #8
03. februar 2015 af JJ-cool (Slettet)
tak for belæringen - men du behøver ikke docere og belære mig. Jeg kan godt finde ud af det, så du behøver ikke blære dig med dit vid. Som bla skriftlig censor til studentereksamen kan jeg se, at der et generelt problem.
Svar #9
03. februar 2015 af Stygotius
Der er ingen der på nogen måde vil hverken belære eller blære sig, -blot argumentere for at få afskaffet det fjollede grammatiske komma, som ingen kan argumentere fornuftigt for.
Det er nærmest kriminelt at spilde elevernes (og lærerens) tid på noget fuldkomment nyttesløst.
(Hovsa, .-skulle der have været et komma foran "at" ?)
Svar #10
03. februar 2015 af Stygotius
Som censor og eksaminator til studentereksamen ved jeg udmærket at der er et problem.
Derfor må lærerne så indse at de skal til at gøre en ekstra indsats for at fjerne problemet.
Fordi en del elever gladeligt skriver "Min kørelære siger at jeg køre for hurtigt" skal vi vel ikke gøre "køre" til en rigtig nutidsform og "lære" til et rigtigt nomen agentis..
Mine oplysninger i #7 var naturligvis ikke skrevet for at belære dig.
Svar #11
06. februar 2015 af JJ-cool (Slettet)
#10Som censor og eksaminator til studentereksamen ved jeg udmærket at der er et problem.
Derfor må lærerne så indse at de skal til at gøre en ekstra indsats for at fjerne problemet.
Fordi en del elever gladeligt skriver "Min kørelære siger at jeg køre for hurtigt" skal vi vel ikke gøre "køre" til en rigtig nutidsform og "lære" til et rigtigt nomen agentis..
Mine oplysninger i #7 var naturligvis ikke skrevet for at belære dig.
hvordan i alverden skal vi få tid til det: der er tusind andre og væsentligt mere påtrængende ting - fx at eleverne ikke kan læse en tekst - selv ikke en fra nyeste tid. Når de har svært bved blot at forstå det, er står, er det jo logisk, at de har svært ved at se, hvad der står bagved linjerne.
Man har fjernet 50% af elevtiden i dansk i gymnasiet og overgivet den tl andre frag deriblandt AT. Men der får de jo ikke sprogflige rettelser!!! TÅBELIGT LAVET . Man har indført et håbløst fag AP, som ikke dur - eleverne kan i hvertfald ikke koble fra AP til dansk, og vi har endda leveret rigtigt mange timer dertil, og stadig kan de ikke skelne mellem præsens og infinitiv eller finde adjektiver eller substantiver eller skelne mellem punktum/komma,osv osv.
Ved ikke, hvem der skal bebrejdes - tror ikke det udelukkende er folkeskoleproblem
Svar #12
06. februar 2015 af Stygotius
Jeg er faktisk enig med dig i alt hvad du skriver.
Jeg må dog staig understrege at af alle folkeskolens sproglærere (dansk-engelsk-tysk) er 99.9999% ganske ukvalificerede til deres arbejde. Det ved ganske simpelt INTET om sprog, og de tager det heller ikke alvorligt.
Er det rimeligt at man skal bruge tid i 1.G på et begynderkursus i almen sprogforståelse og tværsproglig grammatik og på at lære eleverne hvad et adjektiv er for noget?
Højst en ud af 30 folkeskolelærere i dansk har gidet sætte sig ind de gældende kommaregler -for slet ikke at tale om at undervise eleverne i dem. Det er sgu deres tjenestepligt.
Regeringen taler om at gøre den danske folkeskole til verdens bedste. Skal man grine eller græde over det?
Skriv et svar til: Sætningsanalyse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.