Matematik

Sandsynligheds regning

02. marts 2015 af Fred691a (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Lige for at være sikker. Et udfald er, hvis vi tager udgangpunkt i en terning, f.eks 4?

Og

et udfaldsrum er sammenlagt 6, da der er 6 øjne på en terning=

På forhånd tak 


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. marts 2015 af Galo1s (Slettet)

Du har ret i, at 4 øjne er et udfald. Jeg forstår ikke, hvad du mener med, at udfaldsrummet er 6. Udfaldsrummet for kast med en terning er mængden {1,2,3,4,5,6}, da man kan slå enten 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 øjne. Udfaldsrummet er mængden af alle udfald for det eksperiment, man ønsker at modellere (her kast med en terning.).


Svar #2
02. marts 2015 af Fred691a (Slettet)

Jeg forstår ikke hvad du mener?
Udfaldsrum er vel bare det hele?
F.eks i et kort spil, hvor udfaldsrummet er 52 - joker. ?

Svar #3
02. marts 2015 af Fred691a (Slettet)

Nu forstår jeg dig.
Ret mig hvis jeg tager fejl, men lad os tage et eksempel. I et spil kort er der 52 kort - joker. Da der er 52 mulige udfald, er udfaldsrummet 52

Brugbart svar (0)

Svar #4
02. marts 2015 af Galo1s (Slettet)

Udfaldsrummet er alle mulige udfald, -- og 6 er ikke det eneste mulige udfald ved kast med en terning. Der er ganske vist 6 mulige udfald, men det betyder ikke, at udfaldsrummet er 6. Udfaldsrummet er nemlig mængden af alle mulige udfald, altså mængden indeholdende 1, 2, 3, 4, 5 og 6 øjne, altså {1,2,3,4,5,6}. Et udfaldsrum er ikke et tal, men en mængde.

Angående dit spørgsmål: Nej! 52 er ikke udfaldsrummet for et spil kort. Der er 52 mulige udfald men udfaldsrummet er mængden bestående af alle kort (hjerter dame, klør fem, spar es osv.). 

Eksempel på udfaldsrum: Ved kast med mønt kan man enten slå plat eller krone, altså er udfaldsrummet {plat, krone}. Du kan læse om det her: https://www.studieportalen.dk/kompendier/matematik/formelsamling/sandsynlighedsregning/udfaldsrum.


Brugbart svar (0)

Svar #5
03. marts 2015 af SuneChr

# 0
Udfaldsrummet er mængden af mulige udfald.
Hændelsen er mængden af gunstige udfald.
Sandsynligheden for at hændelsen indtræffer er    gunstige udfald/mulige udfald 
Eksempel: Ét kast med én terning har seks mulige udfald. Hændelsen "4'er" har ét gunstigt udfald.
Hændelsen "Lige øjne" har tre gunstige udfald. Hændelsen "Højst en 6'er" har seks gunstige udfald.
 


Skriv et svar til: Sandsynligheds regning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.