Bioteknologi

Hvad er forskellen mellem spasticitet og parese?

03. marts 2015 af Miebendixh - Niveau: Universitet/Videregående

Hej,

jeg håber, at I/du vil berige mig med en forklaring på dette spørgsmål.

"Hvad er forskellen mellem spasticitet og parese?"

Vh

Mie


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. marts 2015 af Hippocrates (Slettet)

Hej

En parese er en type af lammelse. Lammelser kan opdeles i pareser, som betyder gradvis muskelsvækkelse samt paralyser, der betyder fuldstændig beskadigelse, hvor musklen overhovedet ikke kan kontraheres. Lammelser kan opstå efter beskadigelse af perifere motorneuroner – betegnet perifer eller slap parese – eller beskadigelse af centrale motorneuroner i pyramidebanen – betegnet central eller spastisk parese. Symptomerne på perifer og central parese er forskellig. Graden af muskelsvækkelse kan bestemmes ved en neurologisk undersøgelse, hvor styrken kan bedømmes efter en såkaldt MRC-skala.

Begrebet spasticitet kommer af symptomerne hos personer med skade af centrale motoriske neuroner. Definitionen er tildels vag, men de fleste inkluderer alle symptomer i begrebet: Hyperrefleksi, øget hviletonus og muskelspasmer. Andre definerer det som den hastighedsafhængige øget modstand mod stræk.

Vh.


Skriv et svar til: Hvad er forskellen mellem spasticitet og parese?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.