Studievalg og videregående studie

Fremtidsudsigter for cand. merc og GMM?

06. marts 2015 af Terrago (Slettet)

Jeg står ligenu og skal vælge en uddannelse efter HHX. Egentlig have jeg besluttet mig for at søge ind på Diplomingeniør i Global Management and Manufacturing, den lyder spændende og har udmiddelbart ret gode jobmuligheder i fremtiden.

Nu er jeg dog kommet lidt i tvivl. Jeg har altid været interesseret i at læse erhvervsøkonomi HA og derefter en kandidat evt. cand. merc. Men jeg har valgt det lidt fra, da der jo bliver uddannet flere tusinde årligt. Er der behov for så mange i fremtiden eller kommer man til at stå med en ubrugelig uddannelse?

Både ingeniør og cand. merc. lyder utrolig spændende.

Hvad mener I om fremtidudsigterne for hhv. cand. merc og GMM? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. marts 2015 af klausjensenklausjensen (Slettet)

Der er svært at gætte sig frem til, hvorvidt der vil være flere eller færre stillinger indenfor et bestemt område i fremtiden. Årsagen herfra er, at nogle uddannelser overlapper hinanden, hvorved det fx i dag er muligt for en cand.polit at varetage visse arbejdsopgaver, som tidligere var bestemt for cand.merc (økonomer). Ligeledes kan udbuddet fra udlandet skabe hhv. mindre eller mere arbejdskraft i Danmark.

Hvorvidt der iøjeblikket og i den nærmeste fremtid er meget arbejde for cand.merc afhænger af, hvilket speciale du har. Hvis der er tale om en civiløkonom, så skal du nok ikke regne med at blive ansat i Mærsk og diverse andre store virksomheder i de første 10 år. Der er derimod en mindre sandsynlighed for, at du bliver arbejdsløs - så længe du altså ønsker at tage et arbejde i en mindre virksomhed (selvfølgelig med mindre løn).

Du siger ligeledes, at du går på HHX, og ønsker sandsynligvis at læse til diplomingeniør i Global Management and Manufacturing. Jeg håber, at du er klar over, at det kræver minimum fysik B eller geovidenskab A for at komme ind på den uddannelse, hvilket netop er fag, som ikke findes på HHX. Så du kan altså kun komme ind, hvis du tager fag op efter sommerferien.


Skriv et svar til: Fremtidsudsigter for cand. merc og GMM?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.