Generelt

Udeboende som 16-årig, tilskud?

22. marts 2015 af ntrbd (Slettet)

Hej, jeg står desværre i den situation, hvor jeg ikke fortsat kan bo derhjemme. Jeg har haft to rigtigt slemme år, hvor jeg selv har været syg, men føler mig heldigvis i god bedring, og har lysten til hele livet! Jeg kan se rigtigt mange muligheder: personligt, uddannelsesorienteret, mm. Min mor spolerer mildest talt mit liv og min fremgang, og hun har i lang tid (først truet, dernæst) opfordret mig til at flytte hjemmefra.

Jeg har afvist hver gang, idet jeg kan mærke en kæmpe forbedring i hele mit liv, så jeg synes ikke, det er smart at flytte og skabe så dynamisk en omvæltning. På trods af dette, erkender jeg, at hun bringer mig fuldstændigt ned hver dag. Min hverdag, glæde, lyst, mit liv og min uddannelse rammer bunden. Ofte kan jeg ikke komme i skole, pga hendes adfærd over for mig. Jeg har dog en lægeerklæring og aftale med skolen pga mine problemer. 

Jeg ville allerhelst, at jeg og min uddannelse kunne køre på skinnerne! 

Min mor og jeg vil efterhånden begge gerne, at jeg bliver udeboende. Psykologer, terapeuter, lærere, instruktører, m.f. samtykker desuden. Jeg er 16 og er på vej mod 2.g. Jeg har ikke tid eller overskud til arbejde.

Her kommer mine spørgsmål: 

- Jeg har læst, at man får udbetalt børnepenge, hvis barn og forælder (samt kommunen) bifalder beslutningen. Dette betyder vel bare, at de penge, mine forældre ellers ville have indbetalt til en konto, går til boligen?

- Hvor opnår man derudover økonomisk støtte?

- Findes der en boform / boligform, hvor man ikke behøver en tilknytning til en socialpædagog eller lignende? Hvor man ganske enkelt bor alene.

- Kan man præferere lokationen (grundet uddannelsen)? Jeg tænker, at det er kommunen, der fremlægger boliger (?)

*Jeg ville sandsynligvis kunne gå ind under "socialt udsat ung", og som sagt, har mange opfordret mig til at søge væk herfra. Jeg har ikke lyst til at få dette stempel, og hvis både min mor og jeg bifalder beslutningen, kan jeg ikke se grunden til det.

 Desuden tager jeg meget gerne imod alle gavnlige og konstruktive in-puts! Har I eller kender I nogle, der har erfaring med at bo for sig selv? Andre ting, jeg skal overveje inden? 

Er især interesseret i den økonomiske side, da jeg som sagt ikke kan forsørge mig selv (mine forældre vil forhåbentligt støtte mig), men også den praktiske.


Brugbart svar (2)

Svar #1
22. marts 2015 af PeterValberg

kontakt de sociale myndigheder

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Brugbart svar (2)

Svar #2
22. marts 2015 af Stats

#0

Der vil jeg give #1 100% ret... Benyt hans råd.

Man kan sige, at uanset hvad, så har dine forældre ansvaret for dig, indtil du fylder 18 år, med mindre at du kommer under kommunens ansvar

Håber det bedste for dig...

- - -

Mvh Dennis Svensson


Svar #3
22. marts 2015 af ntrbd (Slettet)

Kan man bo på kollegium, når man går på en ungdomsuddannelse? (Evt. i en anden by end ens gymnasium, men samme kommune?)

Tak for jeres svar, jeg vil først snakke med min mor, men havde håbet, jeg kunne få gode råd med på vejen. :)


Brugbart svar (1)

Svar #4
22. marts 2015 af anonym000

Tag kontakt til kommunen. Fremmød fysisk.

Pak tasken, ud af døren, kig ikke tilbage, aldrig "hjem" igen.

- - -

...............


Svar #5
23. marts 2015 af ntrbd (Slettet)

#4

Tag kontakt til kommunen. Fremmød fysisk.

Pak tasken, ud af døren, kig ikke tilbage, aldrig "hjem" igen.

Det er rigtigt rart med et praktisk råd. Har man noget at sige i sagen, når man er barnet? Jeg forventer, at kommunen ville lytte til min mor, der desværre lyver meget. 


Skriv et svar til: Udeboende som 16-årig, tilskud?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.