hjælp til demokrati begreber.

Beskriv så præcist som muligt hvad du har problemer med. Gør rede for hvad du ved, og hvad du ikke ved. På den måde undgår du, at lektiehjælperen bruger tid på at forklare ting, som du i forvejen er bekendt med. Dette illustrerer også, at du har tænkt over opgaven, hvilket ofte giver hurtigere og bedre svar.

Demokrati

Styreform, hvor alle samfundets borgere har mulighed for at påvirke samfundsudviklingen gennem folkeafstemninger eller valg af repræsentanter til lovgivende forsamlinger. Demokrati kan derfor enten være direkte eller indirekte

Direkte demokrati

Folkeafstemninger og håndsoprækninger

Folket kan stemme ja eller nej til en politisk beslutning-Folket afgiver direkte deres holdning til et emne

Ved afgivelse af suverænitet til EU og ved grundlovsændringer, skal der i Danmark afholdes folkeafstemninger. Folkeafstemninger er direkte demokrati, da folket høres om deres mening. De kan enten stemme ja eller nej

Indirekte demokrati/repræsentativt demokrati

Vi vælger repræsentanter i form af politikere, som tager nogle beslutninger på vores vegne. Langt de fleste beslutninger i Danmark bliver truffet af politikerne på borgernes vegne.

Folketinget

Folketinget består af regeringen og oppositionen

Folketinget kan komme med forslag til love, som skal gælde ude i samfundet. Folketinget har altså den lovgivende magt i samfundet. Alle medlemmer af folketinget har ret til at komme med forslag til love. I praksis gælder det dog, at langt de fleste lovforslag kommer fra regeringen, og at det også er dem som vedtages. Det hænger sammen med, at folketinget tit har flertallet i folketinget og på den måde indgået et forlig for at sikre flertal for lovforslaget. Desuden har regeringen mulighed for at få hjælp i ministerierne af embedsmænd til at udarbejde lovforslagene.

Medlemmerne af folketinget er valgt af folket

Regeringen

Regeringen er ikke valgt af folket-den konstellation, som ikke har et flertal imod sig, er gået sammen om at danne regering.

Regeringen skal sørge for, at lovene bliver ført ud i livet, dvs. at lovene kommer til at gælde ude i samfundet

Regeringen skal lede landet efter de love, som folketinget har vedtaget.

#2

Det er da noget vrøvl at skrive, at folketinget tit har flertallet i folketinget.

Det er heller ikke korrekt at skrive, at folketinget består af regeringen og oppositionen. Folketinget er den lovgivende magt, mens regeringen er den udøvende magt. Regeringen må ikke have et flertal imod sig i folketinget. Det er ofte således, at regeringens medlemmer, ministrene, også er medlemmer af folketinget, men det ikke en fast regel. Ministre, der ikke er medlemmer af folketinget, har ret til at overvære tingets forhandlinger, men har ikke stemmeret i folketinget.

3#

Hej

Mente, at folketinget består af regeringen og oppositionen i forening.

#4

Men det er jo ikke korrekt, eftersom regeringens medlemmer ikke nødvendigvis er medlemmer af folketinget.

Folketinget

Folketinget består af regeringen og oppositionen

Folketinget kan komme med forslag til love, som skal gælde ude i samfundet. Folketinget har altså den lovgivende magt i samfundet. Alle medlemmer af folketinget har ret til at komme med forslag til love. I praksis gælder det dog, at langt de fleste lovforslag kommer fra regeringen, og at det også er dem som vedtages. Det hænger sammen med, at regeringen tit har flertallet i folketinget og på den måde indgået et forlig for at sikre flertal for lovforslaget. Desuden har regeringen mulighed for at få hjælp i ministerierne af embedsmænd til at udarbejde lovforslagene.

#6

Nej, det er stadig ikke korrekt. Regeringen er ikke en del af folketinget. Regeringen har opbakning i folketinget og kan ikke have et flertal imod sig på visse afgørende punkter. Den del af folketinget, der ikke gennemgående støtter regeringen, er i opposition til regeringen