Studievalg og videregående studie

Sabbat år efter folkeskolen

27. marts 2015 af Keya (Slettet)

Hejsa flink mennesker :)

Jeg vil gerne høre om jeres erfaringer med et sabbatår efter folkeskolen. Jeg sprang 7. klasse over, så jeg er et år foran mine jævnalderene. Jeg er meget god i skolen (kun 10 og 12-taller), og jeg kan godt lide at gå i skole. 

Jeg har været så uheldig, at jeg efter at have flyttet til en anden skole efter sommerferien, blev mobbet groft, også med fysik vold. Jeg levede med det i over et ½ år, men valgte så at flytte skole. Jeg har fået en fantastik (læs: vidunderlig!) klasse nu, og det er bare skønt. Men jeg har nogle psykiske problemer med mig, som gør, at jeg ikke har lyst til at starte på HHX efter sommerferien, da jeg er bange for, at jeg ikke vil være istand til at opfylde mine karakterforventninger. Jeg vil gerne læse statskundskab, så det er vigtigt for mig, at få et godt snit med videre. 

Jeg vil så gerne bruge et år på, at samle mig selv sammen igen. Så nogle der ved, om det er enn mulighed med et sabbatår? Eller måske bare et halvt? Eller vil I råde mig til at starte alligevel, eller måske noget helt fjerde? 

På forhånd tusinde tak :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. marts 2015 af BGH1995

Hej

Jeg går til daglig på 3.år HHX, og overvejer selv at fortsætte på KU og læse enten samfundsfag eller statskundskab.

Som udgangspunkt tror jeg ikke, du skal være nervøs for at få dårlige karakterer, når du starter på HHX. Jeg havde selv et snit på under 6, da jeg gik ud af folkeskolen. Dog har jeg aldrig været dårlig i folkeskolen - jeg har bare ikke taget mig rigtig sammen. Det vendte da jeg begyndte på HHX, og ligger på omkring 10,2 i snit nu.

Hvis du er en af de elever, som har fået gode karakterer i folkeskolen, fordi læreren godt kan lide dig, og du forstår af charmere dig lidt ind - så skal du være indstillet på, at det ikke fungerer på samme måde på HHX.

Specielt på første år skal du virkelig følge med, da du bliver præsenteret for en lang række nye fag. På det almene gymnasium fortsætter du jo ofte med f.eks. biologi, geografi, fysik osv - hvilke jo er fag, som man ligeledes har i folkeskolen. Afsætning, Virksomhedsøkonomi, Erhvervsret, International økonomi er eksempler på nye fag. En stor del af disse fag (især afsætning) indeholder en helvedes masse nye begreber, som du skal kunne, og bruge i rigtig sammenhæng, hvis du vil have gode karakterer.

Desuden gavner det dig utrolig meget, hvis du fra første skoledag er den mest aktive elev i klassen. Fortsæt med det indtil d. første karaktergivning - det sikrer et positivt indtryk af dig, og gør at du senere hen, kan tage en lille "slapper".

Derfor:

Vil ikke råde dig til, at tage et sabbatår efter 9.klasse.

Dels tror jeg, at du kan komme ud af rutinen mht. at gå i skole, lave lektier osv. Det kan være svært at vænne sig til igen, hvis du først har været væk i et år.

Desuden ser jeg ikke karakterer som noget stort problem. Dem som arbejder for gode karakterene, de bliver også belønnet med gode karakterer.

Vh


Svar #2
27. marts 2015 af Keya (Slettet)

Hejsa :)

Mit problem er bare, at med store psykiske problemer er der utroligt svart at finde overskud til at være aktiv i timerne. Mine oplevelser på den tidligere skole har b.la gjort, at jeg har fået konstateret social angst, og bare meget svært ved at omgås mennesker. På det er derfor også mest mine mundtlige karaktere jeg er bekymret for :( Jeg her overhovdet ikke sådan en, som kan charmere sig ind på lærerne. Jeg er "venner" med mange af mine lærer, men der er bestem også nogle, som bare hader mig ;) Har tidligere flyttet skole pga. lærer-mobning. De ydmygede mig seriøst foran hele skolen, og delte mine "fejl/mangler" med alle fra min klasse....Og jeg var altså 9 år... Lærerne blev så godt nok fyret efterfølgende :P


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. marts 2015 af BGH1995

#2

Hej igen

Jeg går selv i klasse med en pige, som ligeledes har været ude for enormt ubehagelig oplevelser, og som også har fået konstasteret angst. På min skole (KNORD Hillerød) tilbydes der bl.a. mentorer og gratis psykologhjælp m.m. Dette kan være en hjælp ift. at klare skolen på trods af de psykiske problemer, du døjer med. Jeg tror ikke det er noget, som alle HHX'er tilbyder, men prøv at undersøg dette.

Jeg tror det kommer meget an på, hvad du i såfald laver i dit sabbatår. Hvis du bruger tiden på at være sammen med andre mennesker, og træner din evne til at omgås andre mennesker, så kan der være en idé med det. Du kan tage på højskole, efterskole eller noget i den dur. Så længe du ikke er alene, og vænner dig til at være alene - Det vil helt klart gøre det endnu sværere, at socialisere sig, og være aktiv i timerne. Men der er ingen tvivl om, at du får 02-4 hvis ikke, du viser, at du forstå teorien.


Brugbart svar (1)

Svar #4
29. marts 2015 af PSXL

Hvis du laver noget fornuftigt i dit sabbatår og faktisk prøver at udfordrer dig selv i forhold til at snakke med mennesker, kan det måske være en god idé. Ellers bliver det ofte (jeg er ikke sikker på, om det er alle gymnasier) tilbudt psykologhjælp til eleverne, som man kan benytte sig af. Dette hjalp især mig meget, da jeg selv havde fået konstateret mild social angst. Det hjalp mig at snakke med én, som havde forstand på mig, og jeg fik også "lektier" for, som jeg skulle udføre den uge såsom at small talke med nogen fra klassen, som jeg ikke kendte særlig godt, hvilket var meget grænseoverskridende for mig. Hun fik mig også til at indse, hvilke tanker jeg havde og hvordan jeg kunne tænke alternative tanker - det hele er jo bare oppe i hovedet for mig. 

Når du nu heller ikke er 18 endnu, kan du også søge om psykologhjælp fra staten, hvis jeg husker rigtigt. Social angst er ikke noget, som går væk af sig selv. Det kan ikke gå væk på et år, men det kan tage mange år. Det er to-tre år siden, at jeg var ved psykologen på gymnasiet og det er blevet bedre, men det er der stadig. 

Social angst er virkelig noget, som kan hæmme én. Hvordan er du generelt omkring mennesker? 


Brugbart svar (0)

Svar #5
30. marts 2015 af Miebendixh

Hej Keya,

Jeg har selv taget et sabbatår efter 9. klasse , fordi jeg ønskede at lave at slappe af i et år ud og arbejde og derefter rejse(hvilket blev til Venidig, Verona og Frankrig). Jeg har altid været overmiddel med et gennemsnit karakter på ca. 8,8 i folkeskolen. Det skal lige siges, at jeg ikke tog mig særlig meget sammen der, da jeg føler, at undervisningen var for kedelige og ikke særlig udfordrende. Men den egentlige grund til mit sabbatår var, at jeg flyttede skole i 8.klasse og kom ind i en klasse, hvor folk mobbede mig. Hvilket gjorde at jeg gik ned med en mild depression. 

Efter mit sabbatår tog jeg en stx-ungdomsuddannelse og da jeg er en person, der hader, når undervisningen går for langsomt, valgte jeg den hardcore udgave og tog min studentereksamen(stx) på to år, hvor jeg først skulle til en optagelsesprøve.

Efter de to år(bedste år i mit liv) på gymnasium fik jeg taget min studentereksamen med et hæderligt snit, der gav mig muligheden for at komme ind på min drømme uddannelse, som er medicin(jeg kom ind i sommer 2014 på kvote 1). Jeg har fået det meget bedre med mig selv og det sociale på mit studie er også tip top dollar. 

Jeg synes, at du skal springe ud i det, hvis du har tænkt meget over evt. lav en fordele og ulempe liste. Hellere gøre tingene nu end at fortryde det i sidste ende. 

Mvh


Skriv et svar til: Sabbat år efter folkeskolen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.