Kommentarer til Studieportalen.dk

Fejl i testen i cellelære

02. april 2015 af Arccossintan (Slettet)

Kære Studieportalen

I jeres test i cellelære, angiver testen selv et ukorrekt svar som korrekt. Det drejer sig om spørgsmål 13, som lyder; hvordan bevæger vand sig ved osmose? Testen angiver svarmulighed 13.1 som den korrekte, hvilket er forkert. Denne svarmulighed hævder, at vand ved osmose bevæger sig fra lav til høj stofkoncentration, og det er netop den omvendte proces, som i virkeligheden er den korrekte - derfor er svarmulighed 13.2 den korrekte. I øvrigt staves ordet membran forkert, men dette er nu ikke det vigtigste i denne sag. Se evt. vedhæftede billede.

Mvh. Emil

Vedhæftet fil: Unavngivet.png

Brugbart svar (0)

Svar #1
29. april 2015 af Jacobadm (Slettet)

Hej Emil

Tak for din henvendelse. Vores redaktør har kigget på sagen, da vi naturligvis tager henvendelser som denne meget seriøst. Han kan dog konstatere at der ikke er fejl i vores test, og at svar 13.1 er det korrekte. Her er forklaringen:

"Ved osmose bevæger vand sig fra lav til høj stofkoncentration gennem en semipermeabel membran. Det skyldes at vandmolekylerne i den høje koncentration er 'bundet' til stoffet. Der er derfor færre 'frie' vandmolekyler i den høje koncentration end i den lave koncentration. I den lave koncentration 'optager' stoffet ikke så mange vandmolekyler. Kemien dikterer at der skal være ligevægt. Derfor suges de 'frie' fra lav stofkoncentration til høj stofkoncentration, indtil der opnåes ligevægt."

Vi har faktisk også for nyligt udgivet en artikel om osmose i vores nye kompendie-sektion om biologi. Der kan du se en tegning der viser bevægelsen (figur 2).

Venlig hilsen Jacob


Svar #2
29. april 2015 af Arccossintan (Slettet)

Det jeg mente var egentlig også, at osmose er, når vand bevæger sig fra høj til lav væskekoncentration. Jeg ved ikke lige, hvorfor jeg ikke havde bemærket, at der er tale om stofkoncentrationen; det er naturligvis vigtigt at skelne imellem. Beklager ulejligheden, men fantastisk, at I tog henvendelsen alvorligt.


Skriv et svar til: Fejl i testen i cellelære

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.