Efterspørgsel og pris

Forhold for forskellige grupper af befolkning
A - Enlig studerende
Bor til leje i en meget lille lejlighed på 40 m2 og har ingen bil
En studerende med studiejob
Samlet husstandsindkomst: 83.000 kr. årligt

B - Lavtlønnet par
Bor til leje i en lille lejlighed på 60 m2 og har en lille bil
En social- og sundhedsassistent, indkomst 298.000 kr. årligt
En ufaglært arbejder, indkomst 283.000 kr. årligt
Samlet husstandsindkomst: 581.000 kr. årligt

C - Enlig middelklasse
Har en lille ejerbolig på 120 m2 og en lille bil
En sygeplejerske
Samlet husstandsindkomst: 338.000 kr. årligt

D - Middelklasse par med en arbejdsløs
Har en lille ejerbolig på 120 m2 og har en mellemstor bil
En uden beskæftigelse (på dagpenge), indkomst 192.000 kr. årligt
En pædagog, indkomst 318.000 kr. årligt
Samlet husstandsindkomst: 510.000 kr. årligt

E - Middelklasses par
Har en mellemstor ejerbolig på 150 m2 og har en mellemstor bil
En folkeskolelærer, indkomst 390.000 kr. årligt
En tømrer, indkomst 323.000 kr. årligt
Samlet husstandsindkomst: 713.000 kr. årligt

F - Højtlønnet par
Har en mellemstor ejerbolig 150 m2 og har en mellemstor bil
En gymnasielærer, indkomst 417.000 kr. årligt
En civilingeniør, indkomst 482.000 kr. årligt
Samlet husstandsindkomst: 899.000 kr. årligt

G - Direktør par
Har en stor ejerbolig på 180 m2 og en stor bil
En jurist, indkomst 520.000 kr. årligt
Kontorchef, indkomst 497.000 kr. årligt
Samlet husstandsindkomst: 1.017.000 kr. årligt

Q_D =  α·P + β

Der efterspøges en mænge Q_D som køberne er villige og i stand til at betale.

Lad os sige at A - Enlige studerende, har et rådighedsbeløb pr. mdr. på 1000 kr. Han bruger ca. 100 kr. på kød hver måned. Hvis vi så har en pris på 10 kr. pr 500 g. oksekød, så kan han købe 5 kg. pr. mdr... Hvis vi nu hæver prisen til 25 kr., da vil han nu kun være i stand til at købe 2 kg. oksekød... Derudover må det også antages at hvis vi sætter prisen ned til 0 kr. så vil den studerende være i stand til at kunne købe lige så meget som han vil.

Derfor, Loven om faldende efterspørgsel:
Forholdet mellem pris og efterspurgt mængde er omvendt proportionalt. Alt andet lige vil købere altid købe mere til lave priser end til høje priser. Det kaldes loven om faldende efterspørgsel.

Måden hvorpå man viser efterspørgslen på, gør man ved hjælp af en efterspørgselskurve. Efterspørgselskurven har prisen op ad 1. aksen, og mængden hen ad 2. aksen.

Efterspørgselsfunktionen er altid omvendt proportional

Dvs:
Man siger, at efterspørgselskurven bevæger sig op/til venstre, hvis prisen stiger
Man siger, at efterspørgselskurven bevæger sig ned/til højre, hvis prisen falder.

Der er dog nogen årsager, der kan få efterspørgselskurven til at ændre sig:
Hvis den studerende i stedet for at have 83.000 kr. vil have 120.000 kr om året, så vil den studerendes forbrug øges.
Hvis substituerende varer ændres i pris, da vil det også have en effekt på vores efterspørgselskurve.
Hvis køberne ændre smag
Hvis køberne har nogen forventninger til fremtiden, her er det bedste eksempel finanskrisens effekter
Antallet af køber har også en betydning.

Derfor:
• Købernes indkomst ændrer sig
• Prisen på relaterede goder ændrer sig
• Smag
• Forventninger om fremtiden
• Antal købere

Prisen er vores uafhængige variabel, hvor efterspørgslen er den afhængige variabel. (Efterspørgslen afhænger af prisen)
Efterspørgselskurven ændrer sig ikke, hvis der er tale om en prisændring, da det kun forårsager en bevægelse langs kurven.

Mange tak!