hvad menes der med citatet

Smil til verden, og verden smiler til dig   ( hvis det er mere forståeligt? ).   :)    (:

2 dejlige skønne børn leger i børnehaven. De leger fredsfyldt. De griner, har det sjovt. Pigen siger til drengen, du er den bedste legekammerat. Drengen svarer tilbage, jeg elsker også at lege med dig.

- 2 timer efter at have leget i paradisets have.

"Aadab, come here!" hun kunne hører på stemmen, at det var hendes far der kaldte. Legen i paradisets have måtte stoppe. "I coming dad", Hun løb hen og pakkede sine ting, og lige inden hun gik ud af børnehavens port, da så hun hendes bedste legekammerat. Han skulle selvfølgelig have et kram inden hun gik.
     I samme øjeblik at Aadab krammede Alvin, da kom Alvins far for at hente ham. Han kiggede med storer øjne på de to fredsfuldte kammerater. Han fik øjenkontakt med Aadabs far, og de kiggede hurtigt hver til sit.

- Da de kommer hjem

Aadab! I don't want you to fool around with this white-boy. Do you understand me?!, "But why dad, he is my best friend?". Han kiggede med forundrene øjne, men de blev lynhurtigt hurtigt skarpe og han kiggede dybt i hendes øjne, "Aadab! Listen! These white asses hates us! Do you understand me! If I see you fool around with him again, I will personally give you a lesson you never wanna will forget!!!", hun løb ind på sit værelse med tårerne trillene ned ad sin ene kind. Hvorfor kan vi ikke bare være venner tænkte hun. HVORFOR! Hun så op mod de grå skyer og bad for en bedre verden

- Hjemme hos Alvin

ALVIN! HVIS DU NOGEN SINDE LEGER MED DEN NEGER IGEN!! "Undskyld far, men hvad er en neger?, "Okey! Så siger jeg det på den her måde! Du skal ikke lege med Aadab mere! Forstået!?". Jamen far!, hun er min bedste ven!
    Alvin! Forstå nu! Sådan nogen vil ikke være venner med dig. De er tyveknægte hele bundet! Hvis jeg nogen sinde ser dig med hende igen, så vil jeg give dig en leksion du aldrig vil glemme! Alvin løb ind på sit værelse og så op mod de sorte skyer. Hvorfor? Han gik derefter i seng, og tænkte på, hvordan det ville have været, hvis hans far havde været lidt mere åben. Ville Aadab så stadig være hans bedste ven?

Løgstrup skrev: "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej." (Den etiske fordring, s.25).

Og han skriver noget i stil med, at hvis man interagerer med et andet menneske, så udleverer man altid noget  af sig selv, og hvis den anden ikke imødekommer en personens forventning, så sker der et sammenstød, som gør, at den, der udleverer noget af sig selv (udleverer en tillid til den anden), trækker sig tilbage. "Vi er hinandens verden og hiandens skæbne".Så måden vi møder hianden på er altid et spørgsmål om tillid og en udleverethed over for hinanden, og vi påvirker hinanden, hvis reaktionen fra det andet menneske strider mod vores forventning - eller omvendt. 

Men smil til verden, og verden smiler til dig - er et fremragende eksempel.