Fysik

Hjælp til at isolere en opløftet faktor i en ligning

15. april 2015 af Arccossintan (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Hvordan isolerer jeg faktoren h i følgende ligning:

\frac{0,029 kg/mol*22L}{8,31\frac{Pa*m^{3}}{mol*K}*0,016 kg}=\frac{-0,007\frac{K}{m}*h+293K}{101300 Pa*0,99^{h}}

Mvh. Emil


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. april 2015 af mathon

Overhold konsistente enheder.


Brugbart svar (0)

Svar #2
15. april 2015 af SuneChr

b1ax + b2x + b3 = 0
kan normalt ikke løses uden hjælpemidler.


Brugbart svar (0)

Svar #3
15. april 2015 af SuneChr

# 0
Overskriften
0,99h hedder et eksponentielt udtryk, når h er variabel.
0,99 hedder fremskrivningsfaktoren eller roden
h hedder (rod)eksponenten


Svar #4
15. april 2015 af Arccossintan (Slettet)

#1 Ja, det kan jeg godt se - så 22L omregnes til 0,022 m3.

#2 Dette kræver yderligere forklaring? :)

#3 Tak, det er jeg godt klar over, men i talesprog siger man vel 0,99 opløftet i h?

Situationen er denne, at dette er en opgave, som jeg og nogle andre fik stillet i vores fysikundervisning - i øvrigt en opgave, som befinder sig uden for vores hidtidige pensum. Vi skal udregne, hvor højt en heliumballon med specifikke volumen- og masseværdier maksimalt kan stige til vejrs i meter, men vores lærer kan ikke assistere os længere end til dette - han snakkede noget om, at vi muligvis skulle differentiere, hvilket ikke er noget, som vi har lært endnu, men er dette rigtigt, og hvis ja, kan nogen fortælle, hvilken værdi h har, da vi er svært nysgerrige i løsningen?


Brugbart svar (0)

Svar #5
15. april 2015 af SuneChr

Som nævnt i # 1, skal enhederne bringes i overensstemmelse med hinanden.
Gang over kors og bring ligningen på formen # 2 som derefter kan løses med et hjælpemiddel.


Svar #6
15. april 2015 af Arccossintan (Slettet)

Tak, som jeg skrev i forrige svar, så vil enheden 0,022 m3 erstatte enheden 22L, og dermed må enhederne jo passe. Vi vil gange over kors, opstille ligningen, så den opfylder forskriften nævnt i #2, og udregne ligningen vha. TI-Nspire.

Og funktionsforskriften: b1ax + b2x + b3 = 0

Denne er vel bare funktionsforskriften for en eksponentiel funktion + en ekstra variabel af første grad og en konstant?


Brugbart svar (0)

Svar #7
15. april 2015 af SuneChr

# 2 er modellen for den ligning, du finder ved at gange over kors og samle leddene på venstre side og sætte lig med 0.


Skriv et svar til: Hjælp til at isolere en opløftet faktor i en ligning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.