Afsætning

Vi alle på HHx undervises i forkert stof!

18. april 2015 af Stats - Niveau: A-niveau

Lærerne har ikke krav på at efteruddanne sig. De har ikke krav på at holde sig informeret!

Dette fører til, at vi undervises i noget stof der kan være over 30 år gammelt!

De 4 p'er er som bekendt noget alle lærer er ekstremt glade for. MEN HVORFOR?!?

For 40 år siden, da var disse 4 p'er helt nyt og kunne bruges.. Skaberen til de 4 p'er siger også selv, at dette marketing mix er for længst udgået! Man diskutere om de 4 C'er! Hvorfor så ikke se og få styr på det aktuelle stof, så vi i Danmark, 2015, ikke bliver undervist i forældet stof.


Brugbart svar (1)

Svar #1
18. april 2015 af Andersen11 (Slettet)

Måske mener du, at lærerne ikke har pligt til at efteruddanne sig og holde sig informeret? Det er skolens ledelse, der er ansvarlig for, at den ydede undervisning lever op til de gældende krav. Det må så være muligt at klage til ledelsen, hvis man ikke mener at undervisningen lever op til de gældende krav.


Svar #2
18. april 2015 af Stats

Korrekt... Det må jeg nok gøre... Men problemet er generelt i hele landet..

- - -

Mvh Dennis Svensson


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. april 2015 af SuneChr

Prøv at forklare, hvad du mener, de fire p'er og de fire c'er er for parametre.
# 2
Har du belæg for at sige det? Er det noget, man via facebook eller lign. er blevet enig om?


Brugbart svar (1)

Svar #4
18. april 2015 af MaibritG

Tja, de 7 P'er er dels et glimrende taksonomisk-teoretisk undgangspunkt, dels kan de 4 C'er uddrages fra de 4 P'er. Der kan eksempelvis også argumenteres for at HA-studerende undervises i den forkerte entreprenørsskabsteori. Min pointe er, at hvad der er "rigtig" eller "forkert" / aktuelt eller forældet er diffust inden for bestemte fagområder, hvilket kan besværliggøre udvælgelsen af det teoretiske fundament.

Edit: Dertil forefindes også de fire R'er blot for at gøre det teoretiske endnu mere komplekst. Jeg arbejder selv med andre modeller/teori målrettet oplevelsesøkonomien. Jeg tror i bund og grund, at valget af teori i høj grad afhænger af konteksten.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (0)

Svar #5
18. april 2015 af BGH1995

De 4 P'er kan jo sagtens bruges i dag også - Hvorfor er det du mener, at de ikke kan...?


Svar #6
18. april 2015 af Stats

Når marketing Guru'er siger at de er forældet... SÅ er de forældet

http://www.businessdanmark.dk/Inbusiness-forside/InBusiness-artikelarkiv/2006/4/H0604-lsj-JesperKroghJorgensen-Beromte-P/

Læg mærke til datoen... Det var allerede i 2006 man mente at de burde ændres..

Og Maibrit's henvisning til de 4 R'er. Da står der også, at en del forfattere mener at de 4 p'er er døde.

- - -

Mvh Dennis Svensson


Brugbart svar (0)

Svar #7
18. april 2015 af MaibritG

Det første præmis må i så fald være, at Kotler selv introducerer det i sine bøger, hvilket ikke gør sig gældende for hverken 2006-, 2009- eller 2011-udgaverne af Marketing Management. Dog nævner han de fire R'er i 2011-udgaven ifbm. relationship marketing (s. 20), mens han opdaterer de fire P'er (s. 25).

Dette understøtter samtidigt min egen pointe:

Min pointe er, at hvad der er "rigtig" eller "forkert" / aktuelt eller forældet er diffust inden for bestemte fagområder, hvilket kan besværliggøre udvælgelsen af det teoretiske fundament.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #8
18. april 2015 af Stats

Måske... Men der er stadig mange der mener at de fire P'er er døde.. I hvilken sammenhæng - vi lever jo i 2015 og teorierne inde for de fire P'er blev lavet for et halvt århundred siden. Man henvender sig jo til en hel anden race... Abe mennesket er vi ikke i dag.. Vi er jo højt teknologiske væsener. Hvorfor skulle man ellers have så mange problemer med, at mennersker ikke fanges af virksomheders promotion mere. Produktet skal ikke blot være af et funktionelt eller smagsmæssigt kvalitet. Produktet skal jo tillæges værdier som symbolisere en selv.. Jeg hører nok til dem, der mener at de fire p'er bør udskiftes....

De fire P'er kan hurtigt blive en forkerte/forældet teori. Der er som sådan ikke hold i deres teorier. (Det er jo ikke matematik?, Måske hænger det også sammen med, at jeg mener, at psykologi ikke er en rigtig videnskab)

- - -

Mvh Dennis Svensson


Brugbart svar (2)

Svar #9
18. april 2015 af MaibritG

Det smarte ved de 7 P'er er netop, at de kan implementeres i en moderne/nutidig kontekst. Det er blot et spørgsmål om fortolkninger. Jeg ved godt, at det gør man ikke så meget i på gymnasiet (HHX). 

De fire P'er kan hurtigt blive en forkerte/forældet teori. Der er som sådan ikke hold i deres teorier. (Det er jo ikke matematik?, Måske hænger det også sammen med, at jeg mener, at psykologi ikke er en rigtig videnskab)

Godt nok er hverken samfundsvidenskab eller humaniora bygget på en positivistisk tilgang, men det betyder ikke, at det ikke er videnskab - målet med viden er blot anderledes. Derfor handler markedsføring ikke om hvad der er rigtigt eller forkert, da der dels er mange ukendte faktorer i spil, dels kan der ikke opstilles "formler" ud fra tesen om, at en given formel/metode fungerer hver gang (det er i hvert fald sjældent, at Pytagoras sætning slår fejl). Se teorierne og modellerne som en måde at kvalificere et givent tiltag på.

Verden centrerer sig heldigvis ikke kun om matematik og økonomiske formler - måske, at du skulle prøve at tilegne dig et andet perspektiv, der kan supplere dit nuværende.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #10
18. april 2015 af Stats

Ok... Så man påførte yderliger 3 p'er for at imødekomme den moderne verden vi ser i dag?

Kan du uddybe:

Det er blot et spørgsmål om fortolkninger. Jeg ved godt, at det gør man ikke så meget i på gymnasiet (HHX).

Og indtil videre, tak for en god diskussion.. ^^ 

- - -

Mvh Dennis Svensson


Brugbart svar (0)

Svar #11
18. april 2015 af MaibritG

Ok... Så man påførte yderliger 3 p'er for at imødekomme den moderne verden vi ser i dag?

Jeg er altid blevet præsenteret for de 7 P'er i forbindelse med min undervisning på universitetet (jeg har ikke en HHX-baggrund): Product, Price, Place, Promotion, People, Physical Evidence og Process. Om de altid, historisk set, har været der, kan jeg ikke udtale mig om. De sidste 3 P'er bliver dog altid beskrevet som en videreudvikling, så mon ikke, at de er kommet efter de 4 P'er.

I 2011-udgaven af Marketing Management (Kotler et al 2011:25-26) omtales en opdatering af de fire P'er. Jeg har taget et billede fra bogen (se vedhæftede), hvor jeg umiddelbart anskuer det som en komprimering af de 7 P'er.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit

Vedhæftet fil:Marketingmix.png

Brugbart svar (1)

Svar #12
14. juli 2015 af christiansodemann (Slettet)

Problemet er ikke kun at finde i gymnasiet, på universitetet er der også rigtig mange fag hvor man bliver undervist i ting der godt kunne opdateres. Grundtanken gælder som regel stadigvæk, men i langt de fleste tilfælde er opgaverne desværre de samme som de har været de sidste 20 år, og man kunne derfor godt snart skabe nogle mere opdaterede cases for at give bare en smule praktisk indblik i hvordan man kan bruge teori'en i dag.


Skriv et svar til: Vi alle på HHx undervises i forkert stof!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.