Senmoderne samfund

Hejsa

Iflg. Giddens er det senmoderne samfund bl.a. præget af tre ændrede vilkår:

- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale systemer
- Øget refleksivitet

I forhold til det første element (Adskillelse af tid og rum) så handler det grundlæggende om at kommunikation i gamle dage primært foregik afhængig af tid og rum. Dvs. at man mødtes og kommunikerede direkte med folk og f.eks. breve blev besvaret med en vis tidsbegrænsning. I dag er meget kommunikation uafhængig af tid og rum. Det betyder grundlæggende at man kan skrive sms'er og snakke med folk på internettet uafhængigt af tid og rum. Spørgsmålet er hvilke konsekvenser det har for os som mennesker, f.eks. når informationsmængden stiger og der stilles større krav til mennesket om at forholde sig til forhold der ikke lige er tæt på en fysisk.

Ifølge Giddens er det senmoderne menneske i stand til at håndtere dette, fordi han er præget af en øget refleksivitet. I det traditionelle samfund blev der sat færre spørgsmålstegn ved livet og verdens indretning. Men det stigende uddannelses- og vidensniveau har betydet at folk bliver mere kritiske overfor autoriteter og viden.

Refleksiviteten handler altså grundlæggende om at kunne anskue sig selv og sin verden udefra og stille spørgsmål til hvad det gode liv er. Også informationer om miljøspørgsmål kan anskues som informationer der er uafhængige af tid og rum. Vi kan blot ved at tænde for fjernsynet eller åbne en nyhedsside på internettet få direkte informationer om miljø- og klimaproblemer på den anden side af kloden, og dermed kan vi også se at de vedrører os. Spørgsmålet er dog om den stigende informationsmængde og uafhængigheden af tid og rum gør os mere aktive i forhold til miljøspørgsmål? Hvis vi skal følge Becks lidt negative teori, så er det et vilkår i en mere kompleks verden at vi føler en afmagt overfor verdens problemer, men ifølge Giddens kan det senmoderne refleksive menneske overskue sin og sin omverdens situation og handle derudfra.

Dette bringer os til det næste punkt omkring udlejringen af de sociale relationer. Hvor det f.eks. i gamle dage var i familien man varetog børnepasning, så er det i dag en opgave der varetages af det offentlige. Og hvor penge før var noget de fleste havde i kontanter, så klares mange pengeoverførsler og investeringer af ens privatøkonomi i dag af maskinelle plastickort og af bankrådgivere. Dvs. mange af de ting der før blev varetaget af en selv, bliver nu varetaget af eksperter. Dette betyder dog også at vi bliver nødt til at forholde os til om eksperternes viden er god nok. Vi skal altså være meget mere refleksive. I forhold til miljøspørgsmål bliver vi altså nødt til at have nogle stærke samfundsinstitutioner der f.eks. kan sikre imod kræftfremkaldende stoffer i mobiltelefoner, mod skadelige stoffer i hårprodukter osv. Vi er med andre ord stillet i en situation hvor vi skal træffe en række flere valg, når vi skal udføre handlinger her i livet.

Og så om Ziehe:

Han beskriver det senmoderne samfunds påvirkning på det enkelte individ. I teorierne beskæftiger han sig med følgende begreber:

Frisættelsen af mennesket; Han omtaler og analyserer den menneskelige frisættelse, der har fundet sted siden 1950’erne. Mennesket blev tidligere kontrolleret og bestemt af faste holdepunkter i livet som sted, slægt, religion og køn, hvorfra normer og holdninger blev dannet og videregivet fra generation til generation. Man gik i forældrenes fodspor i forbindelse med arbejde, men også rent kulturelt, socialt og følelsesmæssigt. I dag er man ikke længere styret og har ikke nogle fastlagte og udefra bestemte normer, værdier og holdninger at følge. Man har i stedet alle muligheder foran sig og har derfor selv ansvaret for at træffe sine egne valg.

Denne udvikling medfører en ambivalens, da frisættelse på den ene side er positiv pga. den frihed det giver individet for at skabe sin egen tilværelse. På den anden side er det en belastning, da sikkerhedsfølelsen forsvinder og kravene til det enkelte individ stiger, hvilket videre kan føre til usikkerhed og splid.

Øget refleksivitet; Udvikling sætter krav til individet om at omstille sig, tilpasse sig og reflektere over egne handlinger, tanker og personlighed.

Formbarhed; Han refererer til, at alt er muligt, og at man som menneske derfor skal være åben overfor alle mulighederne. Dette udtrykkes ved at man ”bliver instruktør i sit eget liv”.

Individualisering; Dette er resultatet af de mange valgmuligheder og det store ansvar. Individualiseringen medfører et behov for at optræde i et fællesskab for at opnå tryghed og sammenhold og i et forsøg på at genetablere faste normer og værdier - de såkaldte stødpudezoner (faste normer og retningslinjer i forhold til religion, seksualitet osv. der eksisterede tidligere) Hooligankulturen, rockergrupper og nyreligiøse bevægelser er eksempler på en sådan tendens til at søge faste rettelinjer og konsekvente rammer.

Potensering: Søgen efter at mærke at man lever og ønsket om at mindske følelsen af tomhed og usikkerhed. Et resultat af dette kan være hooligankulturens hang til vold og aggressive udskejelser.

#1 + #2
Dertil kunne det også hjælpe trådstarter, hvis du lige angav en kilde på dine materialer:  http://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=617 (Giddens) og http://sociologi-hooliganisme.wikispaces.com/Thomas+Ziehe?responseToken=03b78204caff4626c24275ff5a916be00 (Ziehe)

#3

Om man læser det her, eller på en anden side er vil ligegyldigt - Der står præcis det samme.

#4, Det ændrer ikke på, at det altid er fordelagtigt at kildeangive, hvor man har sine materialer fra. Især ved direkte citering.

#5

Det vil sikkert også være fordelagtigt, hvis studieportalen tilføjer en ny titel til deres rangsystem.

"Betjenten" vil passe dig glimrende ;-)

#6, Cute, men skulle vi nu ikke vende tilbage til det faglige og konstruktive i stedet for. Det er trods alt mere relevant for trådstarter end perifide smådumme kommentarer.

#6

Haha, det var dog utroligt.

Javel hr. betjent!