Studievalg og videregående studie

Jura - hvad er det jeg gør galt?

20. april 2015 af TheJok3r (Slettet)

Hej studi,

Jeg har gået på jurastudiet i næsten et år nu, og jeg har ikke fået særligt gode karakterer, selvom jeg læser og læser. Jeg har fået to gange 02 i strafferet samt erstatning og kontrakt og et 10-tal i retssystemet og juridisk metode. Jeg skal snart til eksamen igen og overvejer at droppe ud, hvis jeg får dårlige karakterer igen, for hvis man ikke får gode karakterer på studiet, så kan man ikke få noget job, og jeg vil ikke ende som en arbejdsløs. Hvad synes i jeg skal gøre?


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. april 2015 af Stats

En klassiker! Du har ikke valgt med hjertet.. Det eneste du kan gøre, er at blive forflyttet til et andet studie. Spørg eventuelt din vejleder.. 

Husk at informere dine venner og bekendte, at de bør sætte sig ind i, hvad de gerne vil, før at de søger ind på et studie... (Husk nu.. SU-klip....... Og husk nu.. Du har taget en plads, som en anden muligvis kunne have brugt)

- - -

Mvh Dennis Svensson


Brugbart svar (0)

Svar #2
20. april 2015 af UG124 (Slettet)

#0

Hvad tror du, der gør at du får dårlige karakterer ?


Brugbart svar (0)

Svar #3
20. april 2015 af MaibritG

Eller også skulle du få et mere afslappet forhold til dine karakterer og måske gøre dig attraktiv på arbejdsmarkedet ved et øget fokus på at få et studierelevant job i stedet for. Det kan også være, at du ikke har "knækket" den akademiske kode, dvs. har forstået hvordan man når de høje taksonomiske niveauer, på universitetet. Der er trods alt mere fokus på eksamensperfomance end "fedteri" i løbet af semesteret sammenlignet med gymnasiet.

og jeg har ikke fået særligt gode karakterer, selvom jeg læser og læser.

Noget tyder på, at du ikke læser/studerer rigtigt i så fald. Hvordan er din nuværende studieteknik? Sidder du selv og læser pensum? Forstår du teksterne når du har læst dem? Tager du noter? Skriver referater af hver tekst? Er du i studiegrupper, hvor I kan diskutere materialerne?  Etc.?

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #4
21. april 2015 af TheJok3r (Slettet)

Jeg har ikke endnu prøvet at søge et studierelevant job af den grund, at jeg simpelthen har for dårlige karakterer. Jeg har nemlig fået at vide, at de ser på ens karakterer, og jeg vil her blive sorteret fra med mine 02'er. Jeg skulle nok have haft 10-12 i både strafferet samt erstatning og kontrakt for at komme i betragtning, så det må vel være ødelagt nu.

Med hensyn til studieteknik læser jeg pensum, streger i bogen og læser kompendierne flere gange igen for at huske begreberne. Forståelsen kniber det nogen gange med i lærerbøgerne, men jeg får nok mest ud af at læse kompendierne, da jeg synes lærerbøgerne tit er svære, men det varierer.


Brugbart svar (0)

Svar #5
21. april 2015 af UG124 (Slettet)

Strafferet ftw. 


Brugbart svar (0)

Svar #6
24. april 2015 af Roman Garcia

Det afhænger lidt af, hvor du går. Der bliver givet forskellige karakterer de forskellige steder. Derudover kan du også se på gennemsnitskaraktererne på de eksaminer, du har bestået, for at se, om du er væsentligt under middel.

Meget på jura (ligesom på andre fag) handler om studieteknik samt struktur til eksamen. Du skal holde fokus på den retsdogmatiske metode og bruge den hver gang.

Hvis det ikke bliver bedre, kan du også overveje at skifte til HA(jur). Jeg kender et par der er skiftet, og de siger, at niveauet er noget lavere, særligt hvis man allerede har læst jura.


Skriv et svar til: Jura - hvad er det jeg gør galt?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.