Studievejledning

Ikke bestået optagelsesprøven

22. april 2015 af georgsh (Slettet)
Hej,
Jeg hedder Georgi og går nu i 9 klasse på en international skole.Da jeg skal videre nu,har jeg været til optagelsesprøve hos hhx som jeg ikke klarede,fordi jeg ikke forstod nogne af tingene i for eksempel matematik,og er derfor nu vurderet ikke uddanelsesparat.Jeg har søgt hos pre-ib også, men kom ikke ind fordi jeg har sat dem på 2 prioritet,og jeg sendte ikke en god nok ansøgning syntes jeg selv.
Er der nogen der ved hvad jeg kan gøre nu,jeg vil altså ikke gå på en teknisk skole eller noget lignende,men vil fortsætte i et godt gymnasium.

Brugbart svar (1)

Svar #1
22. april 2015 af peter lind

Hvis du er vurderet ikke uddannelsesparat skal du tage det alvorligt og ikke bare prøve at omgå det. Hvis det lykkes dig at omgå det og komme ind på et andet gymnasium, vil du med stor sandsynlighed blot gå ned med flaget. Jeg synes du skal overveje 10. klasse eller en erhvervsuddannelse.


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. april 2015 af MaibritG

Jeg har søgt hos pre-ib også, men kom ikke ind fordi jeg har sat dem på 2 prioritet,og jeg sendte ikke en god nok ansøgning syntes jeg selv.

Det er nok primært din ansøgning og dine folkeskolekarakterer, der har gjort, at du ikke er blevet optaget på pre-IB. Hvis du heller ikke kan bestå optagelsesprøven i HHX-regi, vil jeg på det kraftigste fraråde dig at vælge pre-IB og IB.

Er der nogen der ved hvad jeg kan gøre nu,jeg vil altså ikke gå på en teknisk skole eller noget lignende,men vil fortsætte i et godt gymnasium.

Jeg er enig i #1 ift., at du nok skal vælge 10.klasse for dels at blive lidt mere moden, dels for at få din faglighed på plads. Så kan du håbe på, at din skole vil erklære dig egnet næste år eller at du består optagelsesprøven, hvis du ikke bliver erklæret egnet. Består du ikke denne, ville jeg anbefale dig, at kigge i andre retninger end den gymnasiale vej. Det er bare ikke alle, der er egnet til at gå den gymnasiale eller akademiske vej, men det betyder ikke, at man er et dårligere menneske.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #3
22. april 2015 af georgsh (Slettet)

Hej Maibrit,
Min skole erklærede mig ikke egnet,fordi min vejleder kommunikerede ikke engang med skolen,og sendte dem ikke min karakter,som er slet ikke dårlige.Problemet var,at jeg ikke kunne forstå spørgsmålene på matematik prøven,plus jeg har ikke haft dansk i højt niveau,fordi lige nu studerer jeg på engelsk,og tingene som vi lærer er forskellige fra den danske folkeskole(9 klasse).Jeg har haft kontakt med lederen af min skole,og hun vil snakke med Pre-Ib,hvor jeg håber at få plads.
Tak for dit svar,
venlig hilsen,Georgi

Brugbart svar (1)

Svar #4
22. april 2015 af MaibritG

roblemet var,at jeg ikke kunne forstå spørgsmålene på matematik prøven,plus jeg har ikke haft dansk i højt niveau,fordi lige nu studerer jeg på engelsk

Hvis du ikke kan forstå spørgsmålene (= at du ikke har din faglighed på plads, min egen tolkning), så er jeg ret sikker på at du vil få store problemer på IB, da det netop handler om udenadslære og at have styr på de enkelte fags teorier og arbejdsmetoder, herunder matematik, som er obligatorisk på minimum et C-niveau (Math Studies SL). Det samme gør sig gældende for STX, HHX, HTX etc. Du skriver godt nok, at du går på en international skole, så det kan være at du er bekendt med udenladslæren fra IB-systemet, da de jo også har programmer på folkeskoleniveau. 

Dit danskniveau er ikke så relevant i IB-sammenhænge, da din ansøgning skulle være på engelsk + at du selv skal vedlægge dine karakterer i denne ansøgning.

Jeg har haft kontakt med lederen af min skole,og hun vil snakke med Pre-Ib,hvor jeg håber at få plads.

Hun vil nok tale med det gymnasium, der udbyder pre-IB (STX) i håbet om, at der muligvis er en ledig plads til dig. Dog skal du også selv tænke på, at du i første omgang ikke er blevet erklæret egnet (husk, at det ikke er dine karakterer, der er afgørende for om du bliver erklæret egnet, men om du er moden til at komme i gymnasiet) suppleret med en ikke-bestået optagelsesprøve. Det vidner i højere grad om, at du har behov for en tur i 10 klasse i stedet for.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #5
22. april 2015 af georgsh (Slettet)

Jeg mente ikke at jeg ikke kan forstå spørgsmålene på den måde,jeg mener at alt var på dansk,og tingene på engelsk har andre navne,og derfor vist jeg for eksempel ikke hvad de ville have mig til at gøre med en ligning(for eksempel).
Du skrev at jeg ikke blev erklæret egnet,men det er ikke rigtigt i det tilfælde.I min skole har vi ikke en vejleder,men min klasselærer var personen som snakkede med gymnasiet og han sendte karakter som de ikke forstod(engelsk system) og derfor ville de se hvad mit faglige niveau i den danske system var,og jeg blev spurgt til at tage til en prøve.

Brugbart svar (0)

Svar #6
22. april 2015 af MaibritG

Nu bliver jeg meget nysgerrig. Hvad er det for en international skole, der ikke kan formå, at sende deres elever videre på en anden international gymnasiel linje?

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #7
22. april 2015 af georgsh (Slettet)

Jeg vil altså ikke sige det her,men tro på mig,min lærer vil have at jeg skal gøre alt selv(ringe rundt til gymnasier osv.)
og det er nok derfor jeg ikke kom ind nogen steder,ikke endnu.Derfor har jeg snakket med skole direktøren som vil tage over,og jeg har et møde imorgen hvor vi skal snakke om hvad der skal gøres.Alt min lærer sagde efter jeg fortalte ham om resultatet var;Uhh det er da meget mærkeligt,måske er det fordi de ikke siger sandheden,derfor kan DU spørge dem om at sende dig resultatet fra prøverne(altså karakterene og hvad jeg har gjort forkert).

Brugbart svar (0)

Svar #8
22. april 2015 af MaibritG

#7
Ellers er du velkommen til at sende det til mig i en privatbesked. Normalvis er det sådan med pre-IB og IB, at du selv er ansvarlig for at sende alle relevante informationer ind, dvs. motiveret ansøgning og karakterblad, der er omregnet til det danske karaktersystem eller IB-skalaen. Du skal selvfølgelig, som elev på en dansk international skole også anvende optagelsessystemet (optagelse.dk), hvis du ønsker optagelse på et dansk gymnasium, der udbyder IB. 

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #9
23. april 2015 af georgsh (Slettet)

Tak for dit svar Maibrit,og se den her email fra min lærer,det er mærkeligt hvordan jeg blev vurderet ikke uddannelsesparat fra hhx.

Brugbart svar (0)

Svar #10
23. april 2015 af MaibritG

Jeg har en idé om, at du tager CAMBRIDGE INTERNATIONAL på en dansk folkeskole, så det undrer mig, at din skole ikke har formået at godkende dig eller informeret dig om hvordan du skal søge ind på pre-IB, hvor det er dig som elev, der selv skal sende alle relevante informationer ind og ikke dit uddannelsessted.

det er mærkeligt hvordan jeg blev vurderet ikke uddannelsesparat fra hhx.

De bygger det på optagelsesprøven. Du nævner selv, at du ikke forstod matematikspørgsmålet fordi, at det var på dansk. Hvis du ikke kan forstå spørgsmålene på dansk, vil det være ligeså problematisk for dig i de øvrige fag, som der undervises i på dansk. At du ikke består matematik-delen er også et udtryk for, at du har nogle faglige mangler (matematikken ændrer sig jo ikke om du har det på engelsk eller på dansk; der er ikke så store forskelle i det sproglige heller).

Jeg håber dog, at du finder en løsning, så du til august ved om du starter i 10.klasse (evt. tager C2 om igen) eller om du starter på pre-IB/STX/HHX/HTX.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: Ikke bestået optagelsesprøven

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.