Stående bølger

Der er forskellige typer af dem begge afhængigt af, hvilken type bølger, der er tale om.

For lydbølger kan en kvarbølgeresonator være et rørstykke, der er lukket i den ene ende og åben i den anden. I et rør vil en lydbølge reflekteres fra enderne sådan, at den reflekterede bølge har samme fase som den indkomne, hvis rørenden er åben, og i modfase, hvis rørenden er lukket. Det bevirker, at der i rørstykket kan være stående bølger, der har knude ved den lukkede ende og bug ved den åbne ende. Den største bølgelængde, der opfylder dette er 4 gange rørets længde, derfor er røret en kvartbølgeresonator.

Hvis rørstykket er åbent i begge ender, vil der kunne være stående bølger med bug i begge ender. Den største bølgelængde, der opfylder dette er 2 gange rørets længde. Derfor er det åbne rør en halvbølgeresonator.

I et rør, der er lukket i begge ender, kan der være stående bølger med knude i begge ende. Det er igen en halvbølgeresonator, men den har ikke nogen adgang, hvor bølgeenergien kan komme ind eller ud, hvorfor den normalt er uinteressant. Man kan dog anbringe en lydgiver og en mikrofon inde i røret og derved udnytte resonansen, de så er ret uforstyrret af ydre påvirkninger.

Orgelpiber er for det meste udformet som ½-bølge og 1/4-bølgeresonatorer, den der findes også andre udformninger. En skorsten kan virke som 1/4-bølgeresonator.

For elektriske bølgeri kabler kan man lave tilsvarende resonatorer ved at benytte kabelstykker med forskellige længder. Findes der en generende sender i nærheden af en modtager, kan man benytte et kabelstykke på ½ eller 1/4 bølgelængde for det generende signal som resonator, der fjerner en del af det generende signal. Den ene ende af kablet kobles til modtagerens antennekabel, mens den anden ende efterlades åben for 1/4-bølgeresonatoren og kortsluttet for ½-bølgeresonatoren. Det generende signal vil blive kortsluttet af resonatoren.