Studievalg og videregående studie

Jurastudiet - spørgsmål til ny studieordning

28. april 2015 af studpot (Slettet)

Hej,

jeg overvejer af forskellige årsager at skifte fra medicinstudiet til jura. 

Jeg har været inde og læse den nye studieordning (fra 2011), men jeg synes ikke, det klart fremgår, hvor mange obligatoriske elementer, der indgår i uddannelsen, og hvor meget gruppearbejdet fylder. Er der nogen jurastuderende på den nye ordning, der kan svare på det? 

Hvor mange timer er tvunget til at bruge på universitetet? Jeg er meget disciplineret og er vant til at læse meget, men jeg har samtidig små børn, så det er vigtigt, at jeg har noget fleksibilitet i hverdagen. Fungerer gruppearbejdet effektivt, møder folk velforberedte op, eller går der meget tid med sniksnak, at være på Facebook etc? Er der andre studerende med børn på studiet? Bliver der set skævt til disse? 

Ang. eksamenerne, fremgår det ikke af kursusbeskrivelserne, hvorvidt de er med eller uden hjælpemidler. Er der nogen, der kan svare på det. Hvordan er karakterfordelingen? Har man gode chancer for at få gode karakterer, hvis man gør en indsats for at "fange" den juridiske tankegang? Og er det muligt at fange denne tankegang ved almindelig flid eller kræver det et talent? Og hvordan ved man egentlig, om man har talentet, før man starter på studiet? 

Jeg er meget interesseret i at høre, hvordan den nye ordning fungerer - og generelt om, hvordan det er at gå på studiet. Alt det, man ikke kan læse sig til på de officielle sider :) 

På forhånd tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. april 2015 af Hebi

Hej studpot.

Eftersom du har taget dig den ulejlighed at skrive privat til mig, skal jeg med glæde svare på dine spørgsmål.

Spørgsmål vedrørende 2011-studieordningen:

Studiet har (ikke længere) nogle obligatoriske elementer, der er derfor ingen påtvunge opgaver, ingen officielle krav om deltagelse i gruppearbejde eller krav om mødepligt. Som reglerne er sat sammen kan du i realiteten blive væk hele semestret, læse op alene og møde op til eksamen og bestå. Der er derfor rigtig god fleksibilitet på studiet. Der er 1 undtagelse til dette: eksamen i retshistorie på 3. Semester der er en gruppeprojekteksamen. Denne skal laves i grupper. Og der kan som udgangspunkt ikke dispenseres for dette krav. Uanset at du ikke er påtvunget deltagelse i studiegrupper under uddannelsen er meget af undervisningen bygget op omkring det. Specielt på 1. år er der mange cases som der tages udgangspunkt i, i undervisningen. Efter 1. År forsvinder hele ideen med casene og gruppearbejdet meget. På 3. År havde underviserne så godt som droppet rigtigt at bruge det. Studiegruppernes effektivitet er meget forskellig. Nogle er yderst givende og andre er spild af tid. Gennem mit studie har jeg været i super grupper og i grupper hvor ingen dukkede op.

Spørgsmål til børn på studiet:

Visse studerende får børn under deres studietid. Det er ikke mange, men det er min opfattelse at ingen bliver "set ned på" af den grund.

Hjælpemidler til eksamer:

De skriftlige eksamer er altid med hjælpemidler i form af bøger og noter. Mundtlige eksamer med forberedelse er det samme.

Karakterfordelingen:

Det afhænger virkelig af faget. Visse fag har et gennemsnit på under 4 mens andre er oppe omkring de 7. Tendensen er at særligt de formueretlige fag volder folk problemer. Statistisk set er ens chancer for et gennemsnit på over 7 ikke høje.

Det juridiske "talent":

"Talent" er helt sikkert et faktisk fænomen. Der er studerende som bruger 8 timer om dagen på at læse og stadig klarer sig dårligere end deres medstuderende der bruger 3 timer om dagen. Mange går galt i byen med jura, da de ikke er gode nok til at udskille de juridisk relevante fakta fra en opgave og tror jura er udenadslære. Opbygningen af selve opgaverne er klart det vigtigste punkt ifh til at klare sig godt til eksamen.

Svar #2
29. april 2015 af studpot (Slettet)

Hej Hebi, 

tusind tak for, at du har givet dig tid til at give mig et meget grundigt svar. Jeg håber, det er ok, at jeg stiller nogle supplerende spørgsmål.

Er der en måde, hvorpå man kan afprøve, om man har dette såkaldte talent, før man starter på studiet? Bøger, man kan læse, opgaver, man kan løse etc.? Hvis jeg først skifter studie, er en genindskrivning på mit tidligere studie næsten umulig, så det vil være en stor sats for mig.

Noget andet er karrieremuligheder. Jeg kan forstå, at de flester sigter efter at arbejde for de store advokatfirmaer. Mine interesser ligger derimod mere i det forskningsmæssige. Hvad kræves der for at få et Ph.D.-stipendium, og hvor stor er konkurrencen? Kan man allerede i studietiden få lov til at beskæftige sig med forskning? Hvilket fører mig til det sidste spørgsmål, nemlig forholdet mellem studerende og undervisere. Jeg går på et studie, hvor kontakten mellem studerende og VIP'ere er tæt, hvor man altid kan komme forbi en undervisers kontor og stille spørgsmål, og hvor man  bliver belønnet for at udvise en interesse og nysgerrighed, der går ud over pensum. Er dette også tilfældet på jura, eller bliver studerende set på som et "nødvendigt onde", som, jeg ved, tilfældet er på mange fx humanistiske studier? 

På forhånd tak


Brugbart svar (0)

Svar #3
30. april 2015 af Hebi

Hej Studpot

Helt sikkert :-).

Afprøvning af ''talent'':

Jeg er bange for, at der ikke er særlig stor mulighed for, at finde ud af det, uden rent faktisk at gennemgå en eksamenssituation. Ens skriftsprog er uhyrre vigtigt, så hvis man er pivringe til akademisk dansk, får man det svært på jura til eksamerne. Hvis du gerne vil læse noget litteratur inden du begynder, kan du læse retssystemet og juridisk metode af Peter Blume, som også er pensum på første semester.

Muligheden for Ph.D-stipendium:

Min generelle opfattelse er, at Ph.D studiet på KU Jura, er uhyrre eftertragtet, måske endda mere eftertragtet end mange af de såkaldte ''prestige-arbejdspladser''. Mange der søger disse, har flere års erfaring bag sig. Antallet af Ph.D-stipendier er meget lille set i forhold til antallet af ansøgere. Det er ikke umuligt, men dels skal du have et tilstrækkeligt højt karaktergennemsnit, i særdeleshed en høj karakter til specialet, og dels vil noget erhvervserfaring også være en klar fordel. Selfølgelig er det muligt, men det er svært.

Beskæftigelse indenfor forskning under studietiden:

Muligheden for forskning under uddannelsen er ringe. Der findes studiejobs på KU, men de er få og eftertragtede. Endvidere er der ikke på KU, mulighed for at undervise i fag på fakultet, mens man er studerende (eneste undtagelse er jobbet som gruppevejleder), så det at få erfaring er svært.

Forholdet mellem studerende og undervisere:

Kontakten mellem undervisere og studerende er særdeleshed distanceret. Hvis du er vandt til en tæt kontakt, hvor man går forbi underviserens kontor med spørgsmål, så vil det være noget af et kulturskift, at begynde på jura på KU. Forvent ikke, at underviseren når at lære dit navn, inden semestret er slut. Der er altid undtagelser, men mit generelle billede er, at underviserne er meget distancerede fra de studerende.

 


Skriv et svar til: Jurastudiet - spørgsmål til ny studieordning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.