Biologi
Ved hjælp af mitosen, skal du forklare at alle fosterets celler indeholder 46 kromosomer.
Ved hjælp af mitosen, skal du forklare at alle fosterets celler indeholder 46 kromosomer!
Har svært ved at danne overblik over spørgsmålet. Kender til Mitose og at vi har 46 kromosomer men at svar på dette spørgsmål virker lidt uoverskueligt lige nu. Skal til eksamen.
Har bruge for hjælp.
Svar #1
17. maj 2015 af 123434
Mitose:forekommer i autosomale celler, somatiske/kropsceller som f.eks. hudceller, hjerteceller, tarmceller osv. Hvis en hudcelle ikke længere fungere, vil den dele sig og lave to identiske kopier af sig selv.
Meiose:forekommer i kønsceller, altså sæd-og ægceller. Det er forskelligt hvilke kromosomer, som kommer med. Derfor er sædceller og ægceller forskellige. Hvis et ægtepar har flere børn, vil børnene være forskellige, da det er forskelligt hvilke kromosomer, der er kommet med sæd-og ægcellerne. Kønsceller har 23 kromosomer, da meningen er, at de skal smelte sammen.
Sædcelle(23)+ægcelle(23)=befrugtet æg(46)
Svar #2
17. maj 2015 af Serkann (Slettet)
#1Mitose:forekommer i autosomale celler, somatiske/kropsceller som f.eks. hudceller, hjerteceller, tarmceller osv. Hvis en hudcelle ikke længere fungere, vil den dele sig og lave to identiske kopier af sig selv.
Meiose:forekommer i kønsceller, altså sæd-og ægceller. Det er forskelligt hvilke kromosomer, som kommer med. Derfor er sædceller og ægceller forskellige. Hvis et ægtepar har flere børn, vil børnene være forskellige, da det er forskelligt hvilke kromosomer, der er kommet med sæd-og ægcellerne. Kønsceller har 23 kromosomer, da meningen er, at de skal smelte sammen.
Sædcelle(23)+ægcelle(23)=befrugtet æg(46)
Mange tak for en fin besvarelse!
Forklar hvad man forstår ved kønsbunden arv og giv eksempel!
Synes bare har igen svært ved at svar kort og godt. Et stort emne. Kan du komme me en fin besvarelse igen, vil det være dejligt.
Tak for hjælpen!
Svar #3
18. maj 2015 af Anxyous (Slettet)
#1:
Jeg bliver nødt til lige at rette dig. Dels undergår muskelceller i hjertet ikke mitose, dels vil ufunktionelle celler ikke forsøge at dele sig (eller rettere sagt: Det er det, der sker ved kræft), men undergå apoptose. I mange væv, f.eks. huden, vil stamceller hele tiden dele sig med en hastighed, der svarer til tabet af celler samme organ, så antallet holdes konstant.
Svar #4
22. maj 2015 af 123434
Nedarvning
Autosomal recessiv nedarvning
Sygdommen er recessiv, dvs. at man skal have to syge alleler for at blive syge. Begge forældre skal have mindst ét sygt gen.
Sygdommen er autosomal, dvs. at den sidder på kropskromosomerne. Piger og drenge rammes lige hyppigt
Cystisk fibrose er et eksempel på en autosomal recessiv sygdom
rr=syg
Rr=rask anlægsbærer
RR=rask uden anlæg til cystisk fibrose
Krydsningsskema
Vi har to forældre, som begge er raske anlægsbærere. Forældrene lider altså ikke af cystisk fibrose, men hvis de begge to giver de syge alleler videre, vil afkommet blive sygt.
Begge forældre har genotypen Rr
Rr
-----------------------------
R RR Rr
r Rr rr
25% af børnene får genotypen RR. Disse børn vil blive raske uden anlæg for cystisk fibrose. De kan med andre ord ikke videregive sygdommen
50% af børnene får genotypen Rr. Disse børn vil blive raske anlægsbærere. De kan videregive sygdommen, hvis deres partnere også har anlæg til cystisk fibrose
25% af børnene får genotypen rr. Disse børn kommer til at lide af cystisk fibrose
Autosomal dominant nedarvning
Dominant-man skal have blot ét sygt gen for at blive syg
Autosomal-sygdommen sidder på autosomerne, altså kropscellerne. Piger og drenge rammes derfor lige hyppigt
Hh=syg
hh=rask
krydsningsskema
Huntington chorea er en autosomal dominant sygdom. Vi laver et eksempel med en rask mor og en syg far
Faderen har genotypen Hh, og moderen har genotypen hh
H h
-------------------
h Hh hh
h Hh hh
50% af børnene vil få genotypen Hh. 50% af børnene vil blive syge
50% af børnene vil få genotypen hh. 50% af børnene vil blive raske
Svar #5
22. maj 2015 af 123434
Co-dominans
Co-dominans er nedarvning, hvor begge alleler kommer lige meget til udtryk. AB0-systemet er et eksempel på co-dominans, hvor allelerne IA og IB kommer lige meget til udtryk, hvis en person har genotypen AB, altså blodtype AB
Vi kan lave et eksempel med en mor med blodtype A og en far med blodtype B
Mor har blodtype A. Moderen kan være homozygeot, i så fald har hun genotypen IAIA. Moderen kan også være heterozygot, så har hun genotypen IAi
Faderen har blodtype B. Faderen kan være homozygeot, i så fald har han genotypen IBIB. Faderen kan også være homozygeot, så har han genotypen IBi.
Vi laver et krydsningsskema, der tager udgangspunkt i, at begge forældre er heterozygote
IAi
------------
IB IAIB IBi
i IAi ii
25% for genotypen IAIB. Fænotypen er IAIB , blodtype AB
25% for genotypen IAi. Fænotypen er IA, blodtype A
25% for genotypen ii. Fænotypen er i, blodtype 0
25% for genotype IBi. Fænotypen er IB, blodtype B
Svar #6
23. maj 2015 af 123434
Kønsbunden nedarvning
Kønsbunden nedarvning-disse sygdomme sidder på kønskromosomerne
Mennesket har 46 kromosomer, 44 autosomer og 2 kønskromosomer. Disse opdeles i par, så det har 22 par kropsceller og 1 par kønskromosomer.
Piger har kønskromosomerne XX, og drenge har kønskromosomerne XY
Det er faderens sædceller, som bestemmer barnets køn, da moderens ægcelle altid indeholder et x-kromosom. Hvis faderens sædcelle indeholder et y-kromosom, så får barnet kønskromosomerne XY og bliver til en dreng. Hvis faderens sædcelle indeholder et x-kromosom, så får barnet kønskromosomerne XX og bliver en pige.
Kønsbunden nedarvning betyder, at genet sidder på én af de to kønskromosomer. Det kan være X eller Y kromosomet. Hvis det genet X er i locus hos kvinden kan det nedarves til både sønner og døtre, kvinden vil uanset om hun får en dreng eller en pige kunne give sit syge X videre. Hvis genet X er i locus hos manden, kan det kun nedarves til døtre, da hvis mandens sædcelle indholder ét X, vil det blive en pige. Hvis genet Y er i locus hos manden, vil alle sønner få sygdommen.
X-bunden recessiv
Kvinder skal have to syge X-kromosomer for at kunne lide af sygdommen-det syge X er nemlig vigende i forhold til det raske
Mænd bliver syge, hvis de får ét sygt X-kromosom. De har nemlig ikke noget som kan kompensere for det syge
Med andre ord kræver en X-bunden recessiv sygdom to sygdomsalleler for kvinder og én hos mænd.
Vi tager et eksempel med en mor, som er rask anlægsbærer og en far, som er rask
Mor-X*X
Far-XY
X*X
--------------
X X*X XX
Y X*Y XY
25% for rask pige uden anlæg for sygdommen. Gentypen er XX
25% for rask dreng. Genotypen er XY
25% for en pige, som er rask anlægsbærer. Genotypen er X*X
25% for en syg dreng. Genotypen er X*Y
Vi tager endnu et eksempel, hvor faderen er syg og moderen er rask uden anlæg for sygdommen
Faderen=X*Y
Moderen=XX
X*Y
----------
X X*X XY
X X*X XY
50% for pige med anlæg til sygdommen
50% for rask dreng
X-bunden dominant
Kræver kun én sygdomsallel, er utrolig sjælden
Syg mor og rask far
Mor X*X og far XY
X*X
-------------
X X*X XX
Y X*Y XY
25% for syg pige. X*X
25% for syg dreng. X*Y
25% for rask pige. XX
25% for rask dreng. XY
Skriv et svar til: Ved hjælp af mitosen, skal du forklare at alle fosterets celler indeholder 46 kromosomer.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.