Biologi

Ved hjælp af mitosen, skal du forklare at alle fosterets celler indeholder 46 kromosomer.

17. maj 2015 af Serkann (Slettet) - Niveau: C-niveau

Ved hjælp af mitosen, skal du forklare at alle fosterets celler indeholder 46 kromosomer!

Har svært ved at danne overblik over spørgsmålet. Kender til Mitose og at vi har 46 kromosomer men at svar på dette spørgsmål virker lidt uoverskueligt lige nu. Skal til eksamen.
Har bruge for hjælp.


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. maj 2015 af 123434

Mitose:forekommer i autosomale celler, somatiske/kropsceller som f.eks. hudceller, hjerteceller, tarmceller osv. Hvis en hudcelle ikke længere fungere, vil den dele sig og lave to identiske kopier af sig selv.

Meiose:forekommer i kønsceller, altså sæd-og ægceller. Det er forskelligt hvilke kromosomer, som kommer med. Derfor er sædceller og ægceller forskellige. Hvis et ægtepar har flere børn, vil børnene være forskellige, da det er forskelligt hvilke kromosomer, der er kommet med sæd-og ægcellerne. Kønsceller har 23 kromosomer, da meningen er, at de skal smelte sammen.

Sædcelle(23)+ægcelle(23)=befrugtet æg(46)


Svar #2
17. maj 2015 af Serkann (Slettet)

#1

Mitose:forekommer i autosomale celler, somatiske/kropsceller som f.eks. hudceller, hjerteceller, tarmceller osv. Hvis en hudcelle ikke længere fungere, vil den dele sig og lave to identiske kopier af sig selv.

Meiose:forekommer i kønsceller, altså sæd-og ægceller. Det er forskelligt hvilke kromosomer, som kommer med. Derfor er sædceller og ægceller forskellige. Hvis et ægtepar har flere børn, vil børnene være forskellige, da det er forskelligt hvilke kromosomer, der er kommet med sæd-og ægcellerne. Kønsceller har 23 kromosomer, da meningen er, at de skal smelte sammen.

Sædcelle(23)+ægcelle(23)=befrugtet æg(46)

Mange tak for en fin besvarelse!

Forklar hvad man forstår ved kønsbunden arv og giv eksempel!
Synes bare har igen svært ved at svar kort og godt. Et stort emne. Kan du komme me en fin besvarelse igen, vil det være dejligt.

Tak for hjælpen!


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. maj 2015 af Anxyous (Slettet)

#1:

Jeg bliver nødt til lige at rette dig. Dels undergår muskelceller i hjertet ikke mitose, dels vil ufunktionelle celler ikke forsøge at dele sig (eller rettere sagt: Det er det, der sker ved kræft), men undergå apoptose. I mange væv, f.eks. huden, vil stamceller hele tiden dele sig med en hastighed, der svarer til tabet af celler samme organ, så antallet holdes konstant.


Brugbart svar (0)

Svar #4
22. maj 2015 af 123434

Nedarvning

Autosomal recessiv nedarvning

Sygdommen er recessiv, dvs. at man skal have to syge alleler for at blive syge. Begge forældre skal have mindst ét sygt gen.

Sygdommen er autosomal, dvs. at den sidder på kropskromosomerne. Piger og drenge rammes lige hyppigt

Cystisk fibrose er et eksempel på en autosomal recessiv sygdom

rr=syg

Rr=rask anlægsbærer

RR=rask uden anlæg til cystisk fibrose

Krydsningsskema

Vi har to forældre, som begge er raske anlægsbærere. Forældrene lider altså ikke af cystisk fibrose, men hvis de begge to giver de syge alleler videre, vil afkommet blive sygt.

Begge forældre har genotypen Rr

          Rr

-----------------------------

R     RR     Rr

r      Rr       rr

25% af børnene får genotypen RR. Disse børn vil blive raske uden anlæg for cystisk fibrose. De kan med andre ord ikke videregive sygdommen

50% af børnene får genotypen Rr. Disse børn vil blive raske anlægsbærere. De kan videregive sygdommen, hvis deres partnere også har anlæg til cystisk fibrose

25% af børnene får genotypen rr. Disse børn kommer til at lide af cystisk fibrose

Autosomal dominant nedarvning

Dominant-man skal have blot ét sygt gen for at blive syg

Autosomal-sygdommen sidder på autosomerne, altså kropscellerne. Piger og drenge rammes derfor lige hyppigt

Hh=syg

hh=rask

krydsningsskema

Huntington chorea er en autosomal dominant sygdom. Vi laver et eksempel med en rask mor og en syg far

Faderen har genotypen Hh, og moderen har genotypen hh

       H h

-------------------

h    Hh   hh

h    Hh    hh

50% af børnene vil få genotypen Hh. 50% af børnene vil blive syge

50% af børnene vil få genotypen hh. 50% af børnene vil blive raske


Brugbart svar (0)

Svar #5
22. maj 2015 af 123434

Co-dominans

Co-dominans er nedarvning, hvor begge alleler kommer lige meget til udtryk. AB0-systemet er et eksempel på co-dominans, hvor allelerne IA og IB kommer lige meget til udtryk, hvis en person har genotypen AB, altså blodtype AB

Vi kan lave et eksempel med en mor med blodtype A og en far med blodtype B

Mor har blodtype A. Moderen kan være homozygeot, i så fald har hun genotypen IAIA. Moderen kan også være heterozygot, så har hun genotypen IAi

Faderen har blodtype B. Faderen kan være homozygeot, i så fald har han genotypen IBIB. Faderen kan også være homozygeot, så har han genotypen IBi.

Vi laver et krydsningsskema, der tager udgangspunkt i, at begge forældre er heterozygote

     IAi

------------

IB IAIB IBi

i  IAi   ii

25% for genotypen IAIB. Fænotypen er IAIB , blodtype AB

25% for genotypen IAi. Fænotypen er IA, blodtype A

25% for genotypen ii. Fænotypen er i, blodtype 0

25% for genotype IBi. Fænotypen er IB, blodtype B


Brugbart svar (0)

Svar #6
23. maj 2015 af 123434

Kønsbunden nedarvning

Kønsbunden nedarvning-disse sygdomme sidder på kønskromosomerne

Mennesket har 46 kromosomer, 44 autosomer og 2 kønskromosomer. Disse opdeles i par, så det har 22 par kropsceller og 1 par kønskromosomer.

Piger har kønskromosomerne XX, og drenge har kønskromosomerne XY

Det er faderens sædceller, som bestemmer barnets køn, da moderens ægcelle altid indeholder et x-kromosom. Hvis faderens sædcelle indeholder et y-kromosom, så får barnet kønskromosomerne XY og bliver til en dreng. Hvis faderens sædcelle indeholder et x-kromosom, så får barnet kønskromosomerne XX og bliver en pige.

Kønsbunden nedarvning betyder, at genet sidder på én af de to kønskromosomer. Det kan være X eller Y kromosomet. Hvis det genet X er i locus hos kvinden kan det nedarves til både sønner og døtre, kvinden vil uanset om hun får en dreng eller en pige kunne give sit syge X videre. Hvis genet X er i locus hos manden, kan det kun nedarves til døtre, da hvis mandens sædcelle indholder ét X, vil det blive en pige. Hvis genet Y er i locus hos manden, vil alle sønner få sygdommen.

X-bunden recessiv

Kvinder skal have to syge X-kromosomer for at kunne lide af sygdommen-det syge X er nemlig vigende i forhold til det raske

Mænd bliver syge, hvis de får ét sygt X-kromosom. De har nemlig ikke noget som kan kompensere for det syge

Med andre ord kræver en X-bunden recessiv sygdom to sygdomsalleler for kvinder og én hos mænd.

Vi tager et eksempel med en mor, som er rask anlægsbærer og en far, som er rask

Mor-X*X

Far-XY

     X*X

--------------

X   X*X XX

Y  X*Y  XY

25% for rask pige uden anlæg for sygdommen. Gentypen er XX

25% for rask dreng. Genotypen er XY

25% for en pige, som er rask anlægsbærer. Genotypen er X*X

25% for en syg dreng. Genotypen er X*Y

Vi tager endnu et eksempel, hvor faderen er syg og moderen er rask uden anlæg for sygdommen

Faderen=X*Y

Moderen=XX

   X*Y

----------

X  X*X  XY

X  X*X  XY

50% for pige med anlæg til sygdommen

50% for rask dreng

X-bunden dominant

Kræver kun én sygdomsallel, er utrolig sjælden

Syg mor og rask far

Mor X*X og far XY

   X*X

-------------

X   X*X XX

Y   X*Y XY

25% for syg pige. X*X

25% for syg dreng. X*Y

25% for rask pige. XX

25% for rask dreng. XY


Skriv et svar til: Ved hjælp af mitosen, skal du forklare at alle fosterets celler indeholder 46 kromosomer.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.