Proteinsyntese

Proteiner har mange forskellige funktioner i vores krop. Proteiner indgår i vores immunforsvar, vores hår, vores muskler osv.

Proteinsyntesen går ud på, at ribosomerne bygger proteiner. Proteiner dannes altså i ribosomerne.

Proteiner består af lange kæder af aminosyrer. Proteinet kan være foldet på forskellige måder, alt efter sammensætningen af aminosyrer. Foldningen af proteinet er afgørende for dets virkning. Hvis et protein ikke er foldet, kan det ikke fungere.

 Ribosomerne sætter aminosyrer sammen til proteiner. Rækkefølgen af aminosyrer bestemmes af det gen, som koder for proteinet.

1) Enzymer åbner de to strenge i DNA. Dette medfører, at baseparrerne i DNA skilles fra hinanden. Der er fire forskellige baser A(Adenin), T(Thymin), C(Cytosin) og G(Guanin). A binder sig altid til T, og C binder sig altid til G. I denne proces er baseparrerne blevet skilt fra hinanden

2) Der laves en kopi af det ene stykke DNA, da det kun er den ene DNA-streng, som koder for genet. Baseparringsreglerne gælder stadigvæk, dog er T(Thymin) byttet ud med U. Kopien af den ene DNA-streng kaldes for mRNA. Baseparrerne i mRNA er A, U, C og G

mRNA løber ud af cellekernen og ud i cytoplasmaet, altså celleslimen. Ude i cytoplasmaet binder mRNA sig til ribosomerne. Ribosomerne aflæser mRNA og sætter aminosyrerne sammen. Tre baser udgør et aminosyrer. Tre baser sat sammen kaldes for et codon.

tRNA, altså transport RNA, transporterer aminosyrerne til ribosomerne. tRNA kan transportere 3 baser, altså ét codon ad gangen.

tRNA afleverer en aminosyrer ad gangen, hvor ribosomerne aflæser en triplet, dvs. 3 ad gangen. Proteinerne opbygges.