Dansk skriftlig eksamen

Jeg var også oppe idag! hvilken valgte du?

Jeg var også oppe i dag! Hvilken kronik valgte du? Jeg valgte den om generationskløfter:)

Vi havde ikke nogen kronik om generationsløfter. Der var en om tro og videnskab, og en om sproglig formidling.

Valgte sidstnævnte.

Nåå ... Jeg læste også min igennem efter og jeg havde  mange dumme stavefejl og tastefejl.. Ved I om det tæller meget. Jeg fik det til en 10 taste og stavefejl ...?  er ret nervøs for det

OnceUponATime, jeg havde de samme som dig! jeg valgte også den der hed sproglig fornyelse

Ejejejej, jeg tror ikke du skal være bekymret over det.... det mest væsentlige er indholdet!

#5 Fandt du nogle belæg?

Tak!... Men har bare hørt formidling også skulle være vigtigt :( 

#7 10 taste og stavefejl er ikke verdens undergang.. men min kronik er min undergang for mig.

Du får enten 10 eller 12 hvis resten er i orden, og det eneste problem er 10 taste og stavefejl. 

jeg tror ikke din kronik er så slem :) Hvis du er vant til at skrive godt er din kronik kun blevet mindre god :) ikke helt vildt dårlig : )

#9 Det er sødt af dig at tro dette.. Men jeg må ærlig indrømme at mine formuleringer er meget dårlige, mine observationer meget dårlige, min redegørelse meget dårlig, min analyse al for tynd og min diskussion (som blev lavet på 10 minutter) meget, meget kedelig og dårlig...

Jeg ser intet positivt i det jeg har lavet. Det er den værste kronik jeg har skrevet!

Der var engang jeg skrev en kronik som jeg syntes var god. Så fik jeg 7, fordi jeg ikke har forstået teksten godt nok, åbenbart. og jeg føler, at det samme gør sig gældende her.

Jeg føler virkelig at jeg har fejlet... Gik jo helt kold til eksamen... Håber ikke at det sker igen...

Altså der var en del belæg i den der sprolig fornyelse :D Den skrev jeg nemlig også om i dag :) Der var eksemplet med ham der statsministeren, og så var der også mange eksempler på ord :D

Skal I egentligt til flere skriftlige eksaminer? Jeg skal også op i mat ØV :(

#11 Du har sgu ret. Sproget skal jo slippes fri, fordi ord forvitrer. Så hovedpåstanden er, at sproget skal slippes fri. Underpåstandende, at sproget er ustyrligt, og et forsøg på at gøre modstand er en nytteløs kamp. Belægget til disse påstande er, at ord forvitrer. Altså, at modeord blusser op og slukkes. Hertil giver han eksempler. Men det er jo ikke en forklaring på, hvorfor et forsøg på at modvirke dette er nytteløst?

Hjemmelen må så være, at fordi ord forvitrer er det en nytteløs kamp at gøre modstand, og sproget skal derfor slippes fri.

Jeg er såååå ked af det... Jeg kan se det nu... Og for at være ærlig.. så har jeg sagt at der ikke var noget belæg, men at eksemplerne blev brugt til at underbygge hovedpåstanden og underpåstandene. Jeg tænkte ikke på, at "ord forvitrer" er et belæg.

Jeg er så ked af det... Omg.. Hvad tror I at jeg får? Det trækker vel utrolig meget ned, at man ikke finder belæg, når det er der...

Jeg skrev generationskløfter.

Jeg plejer aldrig at skrive om belæg, påstand og hjemmel i analysen?

Min lære har aldrig sagt noget til. Tror ikke det er et krav. 

Jeg plejer at skrive sådan noget som udbredelsesargument, fortroligehendvendelser og hvad det er medvirkende til osv. Hvordan teksten er bygget op. Målgruppen og hvilket sprogbrug der benyttes. 

...

ejejej.. Jeg skal også til mat skriftlig på torsdag. Hvordan øver du? 

#14 skrev du også kun om udbredelsesarg. i forbindelse med argumenttyper?

Jeg er også i tvivl om hvordan jeg skal øve mig.. Måske kigge på nogle formler? Men jeg ved ikke hvor meget man får ud af det - man har jo også formelsamlingen. Jeg skal op i den med NET-adgang. Hvordan gør du det? :)

#15 

Ja, mener ikke jeg kunne finde andre..

Jeg tror jeg vil prøve at lave et par eksamenssæt og øve ekstra på de ting jeg har svært ved. 

Måske skrive alle formler ned til de opgaver uden hjælpemidler og sørge for jeg kan dem udenad :) 

Hej Alle 

Jeg skal lave berettermdellen over novellen tårer, men jeg har svært ved at finde anslag, præsentation osv...

Er der nogle der kan hjælpe mig?

Bl.a. skal jeg også lave komposition, - så gode stikord modtages gerne :-)

Tak på forhånd

Tårer - af Tove Ditlevsen

Du får aldrig den eksamen, sagde moderen; siden du har lært Ruth at kende, har du jo overhovedet ikke rørt en bog. Hun var en lille, mager kvinde med en masse bekymrede rynker om munden.
Han sagde og prøvede på at gøre sin stemme ligeglad: jamen mor, det blir osse bedre, når vi nu flytter sammen i næste måned. Så får jeg meget mere tid til at læse.
Moderen tav. Strikketøjet sank ned i skødet på hende. En nerve dirrede i den ene mundvig. Så sagde hun med høj, forskrækket stemme: Hvad er det du siger dreng? Flytter sammen? Hvad er din mening? Vil du gifte dig med hende?
Han rødmede til sin store ærgrelse, og alle hans velovervejede argumenter sad fast i halsen på ham. Når hun talte på den måde, jagede hun ham 15 år tilbage i tiden og gjorde ham igen til en forskræmt skoledreng, jo, ser du mor, han så ned i dugen, det var ham umuligt at møde hendes blik, vi ved jo endnu ikke, om vi passer sammen, sådan (han ville have sagt „erotisk", men var faktisk ikke sikker på, om hun overhovedet kendte det ord), men selvfølgelig gifter vi os - engang, men – nå ja, Ruth synes altså osse, vi skal vente med det – for resten, han stammede uhjæl­peligt i det — for resten har vi allerede lejet en lejlighed, jeg hade nemlig tænkt mig, du ved, de penge far satte hen til mig, jeg mener, jeg er jo myndig nu.

Han kom til at se på hende og holdt forfærdet inde. Alt dirrede på hende. Ikke alene ner-ven ved mundvigen, der hade pint ham hele hans liv, også hænderne rystede i skødet, og over hele det rynkede ansigt lå en sådan vrede, at han uvilkårligt dukkede sig.
- Jaså, sagde hun langsomt og det skal siges om min søn, at han lever sammen med et pigebarn på polsk, som det kaldes. Samliv uden for ægteskab. Og du vil hæve de penge din far møjsommeligt har skrabet sam­men til dine studier og hvad vil du så gøre, når de er brugt? Jeg hjælper jer ikke. - Hun tog igen fat på strikketøjet og strik­kede med hidsige, nervøse bevægelser, mens hun gumlede tandløst med kæberne, som altid, når hun var ophidset.
En stor træthed gled ind over ham. Han længtes pludselig efter Ruth, denne sunde, glade, kønne pige, der ikke hade noget plys-og klunkehjem fyldt af arvestykker, familieportrætter og traditi­oner - og ingen mor, der ofrede sin og andres lykke for en falsk moral. Pludseligt og heftig som selvopholdelsesdriften voksede en beslutning frem inde i ham - en kold vilje til endelig engang at rive sig løs fra denne pylrende gamle kvinde, der truede med at ødelægge hele hans tilværelse. Ja, hun skulle endelig engang komme til­kort. Han hade meget at hævne. Han mindedes alle de gange, han som barn måtte blive hjemme, mens hans kammerater spillede fod­bold eller gik på fisketure i åen, ganske uden grund, eller af en grund hun ikke gjorde sig den ulejlighed at forklare ham. Forbud bare for forbudets skyld. Altid denne kolossale magt over ham. Nu skulle hun endelig få at se, at han var blevet voksen og gik sine egne veje, uafhængig af hendes luner og ønsker. - Han løftede hodet og så trodsigt på hende, men de uforsonlige ord døde på hans læber, og hans blik blev fyldt af angst. Strikketøjet var igen sunket ned i hendes skød, og fra hendes øjne dryppede tårerne frvgteligt og lydløst, en ustandseligt rindende strøm, der mere end alle onde ord druknede hans vilje og opløste hans trods. Han bøjede hodet og lod moderens smerte strømme ind over sig. Åh, hvor han kendte denne gråd. Sådan hade mødre grædt i tusinde år, og sådan ville de græde, sålænge der var liv på jorden. Der fandtes ingen vej bort fra disse tårer. Gråden trængte ind i hans eget sind og stemte ham for struben. Ruths ansigt gled ud i tåge for ham, alle deres planer og al deres glæde - det syntes ham en evighed siden, de hade ligget sammen på den smalle pensionatsdivan og skåret fremtiden ud af natten med unge og rige hænder. Det smuldrede altsammen væk under disse tårer, der rev så forfær­dende meget med sig. En tør hulken sled i hele hans legeme. - Men så hold dog op mor, sagde han utydeligt, hvis det er dig sådan en sorg, lader jeg naturligvis være, men jeg forstår det ikke, jeg hade sådan glædet mig — men hold nu op med at græde, hø­rer du mor.
Men hun græd stædigt og lydløst videre, til han gik over til hende og sank ned ved hendes fødder, ødelagt af smerte. Så holdt hun endelig op og lagde endda hånden på det unge hode, der en­gang dunet og spædt var groet ud af hendes legeme og aldrig siden kunne slide sig løs fra det. - Jaja, min dreng, sagde hun stille, jeg vidste nok, du ville være fornuftig.
Og ganske som om ingenting var hændt, gav hun sig igen til at strikke, og stort og småt gled i et for hendes gamle øjne. Drengen sad og så i en bog uden at læse. Og samtidig med grådens ophør voksede hans had og afmagt frem igen. Over klaveret hang et ma­leri af hans far. Han hade et mildt og træt ansigt med et vegt træk om munden, som drengen hade arvet. Også han hade været angst for disse lydløst dryppende tårer.
Han rejste sig langsomt og gik ind på sit værelse. - Vil du ikke ha te, spurgte moderen blidt, men han svarede ikke. Noget var knækket i ham, endeligt og afgjort. Kunne han ikke rive sig løs nu, kunne han det aldrig. Han var 25 år. På hans skrivebord stod et billede af et ungt, smilende pigeansigt. Han så bedrøvet på det og strøg varsomt hen over det kolde glas. Mange år efter - ja, længe efter, at Ruth var flyttet sammen med ham og moderen, og længe efter at hun var flygtet med børnene fra dette hjem, hvor intet ungt og lykkeligt kunne trives, syntes han, at der over dette billede gled en strøm af dryppende tårer, der gjorde smilet på det søde ansigt stift og koldt, som det var, da hun forlod ham - -