Dansk

Er bange for, at jeg ved en fejl har snydt ved eksamen! :(

24. maj 2015 af Peggy1234 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle sammen!

Jeg har lige afsluttet skriftlig dansk-eksamen 3.g. 
Jeg er kommet i tanke om, at jeg copy-pastede et par sætninger fra en af mine tidligere afleverede (3.g) dansk-opgaver og brugt dem i min eksamensstil. 
Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det, og valgte at bruge dem, fordi pointerne var lige, hvad jeg skulle bruge og i forvejen godt formuleret. 
Det er først da jeg kommer hjem, at jeg tænker over, at det vidst egentlig tæller som plagiering :( 
Så nu sidder jeg med en ekstrem bitter smag i munden - især fordi sætningerne jeg copy-pastede, helt er mine egne (!)
Er der nogen, der ved:
1) Om dette tæller som plagiering og hvis ja, om det er sandsynligt, at jeg vil blive taget?
2) Hvad fremgangsmåden normalt er for plagierede eksamensopgaver? Bliver man bortvist, skal man til samtale eller lign? - har hørt, at man kan risikerer ikke at blive student - passer det?

Vh. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. maj 2015 af Stygotius

Jeg tror du skal tage det meget roligt. At bruge nogle af sine egne sætninger kan næppe kaldes for plagiering. Et plagiat er noget som man præsenterer som originalt, men som er en gengivelse af  noget andet. 

Når du selv har skrevet det du har brugt, kan det ikke være plagiat, men genbrug.

Når f.eks. en komponist bruger temaer fra en af sine tidligere kompositioner i et nyt værk, er det ikke plagiat.

Det gjorde f.eks. J.S.Bach meget.


Brugbart svar (0)

Svar #2
24. maj 2015 af ramobaro

Det har jeg også gjordt, men tror ikke det er noget problem. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
25. maj 2015 af aee4bd941f8b4d9e39210c06c44fcb71 (Slettet)

De er skam ligeglade også i det tilfælde hvis du realt havde snydt. De er meget mere interesseret i at få folk til at afslutte deres eksamener, så de kan få de obligatoriske 15000 pr. student.

Brugbart svar (0)

Svar #4
25. maj 2015 af LarsJensen0 (Slettet)

Det er sikkert muligt at de heller vil have de 15000. Men det gode råd til fremtiden må være at huske at citerer sig selv, jf. §3 stk. 2, nr. 4 (http://www.plagiat.aau.dk/regler/)

genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i nr. 1 og 3

og nr. 1 og 3 beskriver reglerne med markering af citering og kreditering.

Hilsen Lars


Brugbart svar (0)

Svar #5
25. maj 2015 af Stygotius

# 4

".....at huske at citere(r)  sig selv."


Skriv et svar til: Er bange for, at jeg ved en fejl har snydt ved eksamen! :(

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.