Dansk

Søren Ulrik Thomsen - syvsang - betydning

27. maj 2015 af Simone1998 (Slettet) - Niveau: 10. klasse

Jeg er i færd med at analysere Søren Ulrik Thomsens digt: "Det bedste".

Hverken mig eller mine lærere kan finde ud af, hvad ordet "syvsang" betyder. Nogle der kan hjælpe?

Det bedste

Det bedste er når det akkurat lykkes at udholde hjertets hamren i brystet og så med et ånde lettet op

den dag jeg sad forrest på stangen af fars høje cykel og han slog regnslaget ud over styret
så jeg svævede trygt til lyden af hjulenes susen
og dråbernes prikken over mit hoved var bedst

det bedste er lufthavnens vægtløse verden hvor alle steder mødes i intet

ord som jernlunge, syvsang og pontifikat samt skarlagen, mosegris - og sarkofag er de bedste

det bedste er at sidde og blade distræt i en bog mens man lytter til springvandets plasken i parken

for nu er det maj og igen må man spørge sig selv om valmuens fornemme nikken
eller mælkebøttens lille, vilde brand er bedst?

det bedste er at jeg selv på de værste
dage er nysgerrig efter i morgen:

Det er dét bedste for mig.

Søren Ulrik Thomsen, 2002 


Skriv et svar til: Søren Ulrik Thomsen - syvsang - betydning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.