Dansk

Analyse af Danskhed

28. maj 2015 af mathiashansen1234 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Nogle der vil hjælpe mig, skal snart op til mundtlig afgangsprøve i dansk. Jeg har valgt et digt og så vil jeg spørge om nogle af jer kan finde nogle symboler eller metaforer i digtet. Jeg har tjekket og synes ikke rigtig der er nogen, men jeg ved det ikke please hjælp.

Den her tekst:

danskheden florerer
florlette vimpler
knejsende 
højt over kolonihavens 
folkelige paladser
får mig til at spørge
hvem er jeg?

skønt født i Danmark
med de bølgende marker
og bølgende barme
føler jeg mig usikker
på min identitet
det ses på mine skridt
på mine øjne

har betalt skat i 46 år
er bekendt med sprog og kultur
har været i Jylland
på Fyen og Bornholm
har boet på Sjælland
og født i København
bor nu på Amager

Alligevel nager tvivlen mig
når jeg hører Søren Krarup
Pia Kjærsgård
Bendt Bentzen og Anders Fogh
Ja selv Nyrup Rasmussen og Holger K 
kan virke fremmede for mig
er jeg et forbyttet barn ?

måske er jeg født i Afghanistan
af Peruvianske forældre
smuglet til landet af Sigøjnere
adopteret af Asger og Tove
og herefter benævnt dansker
Kinesisk kultur fascinerer mig
og Afrikansk musik

Om natten drømmer jeg
at en flok racerene 
flødeskumsspisende
svinegryntende kommissærer
stævner mig for retten
anklager mig for udanskhed
jeg dumper med et brag

Jeg bliver herefter udvist
afvist og bortvist
fordi det er bevist
at jeg stammer fra en anden planet
mærkværdigvist gennemsyres jeg
af en uendelig ro


Skriv et svar til: Analyse af Danskhed

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.