Almen studieforberedelse (AT)

Hjælp til forbedring af taksonomiske underspørgsmål

29. maj 2015 af Mart96 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Kære person der læser det her nu 

Jeg kunne virkelig godt bruge nogle forslag til hvordan jeg kunne forbedre mine understående spørgsmål, så de er ophøjet til et bedre taksonomisk niveau. Min sag omhandler storbranden i London i 1666 og selve AT emnet omhandler katastrofer. Det vigtige for hovedespørgsmålet er selvfølgelig at kunne belyse selve "katastrofe-faktoren". Dette er i kombination af fagene historie og engelsk: 

Hovedspørgsmål: 

Hvilken effekt havde storbranden i London i 1666 på den engelske hovedstad og dens indbyggere? 

Underspørgsmål: 

1. Hvordan forløbte selve storbranden i London i 1666?

2. Hvilke metoder blev anvendt imod selve branden? (Skulle jeg hellere bringe noget op der omhandler samfundet istedet?) 

3. Hvorfor opførte den engelske befolkning sig så fremmedhadsk og beskyldende efter branden? (Selvfølgelig skal jeg undgå præmisser) 

4. Hvilke mulige socioøkonomiske forandringer kunne storbranden have medført?

På forhånd tak :) 


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. maj 2015 af Stats

Et eksempel kan være blooms taksonomi

Som kan overføres til

Viden og forståelse → redegørende del
Anvendelse og analyse → analyserende del
Syntese og vurdering → vurderende del

Stort set alle spørgsmål som skolen og eksamener laver, følger denne model (redegør, analyser og vurder)

I spørgsmål 1. Hvis jeg sagde til dig. Forklar om hvordan storbranden i London 1666 forløbte. Hvad ville du så svare? Du må gerne gå i dybden, men du skal huske på, at den redegørende del, er ikke lige så vigtig som den analyserende del.

I spørgsmål 2 er vi stadig i den redegørende del. Du skal her forklare om hvilken metode de anvendte for at slukke branden. (ikke analysere eller vurdere)

I spørgsmål 3. Her skal du analysere, og komme med et bud på, hvorfor den engelske befolkning opførte sig fremmedhadsk efter branden (analyser! Hvorfor fremmedhadsk?? Har det noget med den redegørende del at gøre??)

spørgsmål 4, her skal du ud fra den analyserende del, og redegørende del komme med en vurdering på, hvilke mulige socioøkonomiske forandringer storbranden kunne have medført (det er meget vigtigt at du anvender den analyserende del)

HOV! jeg svarede vist ikke på dit spørgsmål :-) Men du kan måske godt anvende lidt af det alligevel

- - -

Mvh Dennis Svensson


Skriv et svar til: Hjælp til forbedring af taksonomiske underspørgsmål

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.