Dansk Historieopgave

Holberg

02. juni 2015 af emma7562 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej alle sammen!

Jeg sidder og er igang med min DHO i 1g. Jeg er allerede godt igang med at skrive om hvordan Ludvig holberg påvirkede danmark og oplysningstiden, men har fået stillet den opgave der hedder;
Analysere og fortolk holbergs "Eramus Montnus"

Nogle her inde spom evt har arbejdte med bogen og kan give nogle fif til hvad der er relervant at analysere og fortolke på? 

på forhånd TAK!


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. juni 2015 af PSXL

Du kan tænke over de her spørgsmål:

1. akt:

1. Giv for overblikkets skyld en kort karakteristik af den centrale handling og det centrale indhold i 1. akt. Hvilke grundkonflikter præsenteres?
 

2. Opstil i stikordsform en kort karakteristik af de optrædende personer - hvad de står for, og hvilke modsætninger der er mellem dem.

3. Karakteriser bondemiljøet specielt i relation til de normer og værdier som er centrale i dette miljø.

2. akt:

1. Giv for overblikkets skyld en kort karakteristik af det centrale indhold i 2. akt.

2. Udfold karakteristikken af henholdsvis Jacob og Erasmus på baggrund af deres samtale (og scene 5). Hvad adskiller de 2 brødre? Hvilke egenskaber repræsenterer de hver for sig?
 

3. Karakteriser forældrenes forhold til de to sønner.
 

4. Hvad er årsagen til Erasmus' opgør med familien, og hvordan kommer dette oprør til udtryk?
 

5. Forsøg på baggrund af 1. akt og 2. akt at karakterisere det verdensbillede som hersker på "Bierget".
 

3. akt

1. Hvilke holdninger repræsenterer Jesper Ridefoged (i scene 2), og hvad står Erasmus for?
 

Karakteriser det verdensbillede Jesper repræsenterer i scene 5.

Prøv at overveje hvorfor Erasmus ikke kan komme igennem med sandheden (at jorden er rund) i sine argumentationer og udredninger. 
 

2. Giv på baggrund af scene 4, 5 og 6 en karakteristik af Jeronimus. Hvad er han for en person? hvilke holdninger og egenskaber repræsenterer han? hvorfor afslår han bryllup?
 

4. akt

1. Foretag en analyse af brevet fra Lisbet. Hvad er indholdet? Hvorledes er stilen?
 

Svarer det billede brevet giver af Lisbet, til det billede vi fik af hende i 1. akt? Svaret er naturligvis "Nej" – men hvori består forskellen? Er brevet morsomt?
 

2. Foretag en analyse af monologen. Kig på Erasmus' reaktion og holdning til forholdet mellem Lisbet og filosofien, og kig specielt på hans forestilling om sandheden. Stræber han efter sandheden i sig selv, eller har hans stræben efter sandheden også rod i andre forhold?
 

3. Karakteriser udviklingen af forholdet mellem Erasmus og Jacob som det kommer til udtryk i dialogen mellem dem.

5. akt

1. Løjtnanten føres som en deus ex machina ("Gud i maskinen" - et dramaturgisk fif i ældre komedier, hvor en konflikt som er gået i hårknude, løses af en udefrakommende person som nærmest hejses ned på scenen. Det kunne være gudernes indgriben på jorden mv. - heraf betegnelsen) ind i komedien. Find eksempler på hans rationalistiske tankegang.

2. Hvilke midler bruger Løjtnanten til at omvende Erasmus?

3. Hvad er komediens morale? Er der happy end? Løjtnanten hjælper Bjergets beboere til sejr, men gør det jorden flad? Hvad mener Holberg mon?
 

4. Prøv at formulere i kort form hvorfor "Erasmus Montanus" er en komedie båret af rationalistisk tankegang.
 

5. Overvej hvordan en rationalistisk samtid mon har opfattet komedien, og hvad kan den sige os i dag?


Skriv et svar til: Holberg

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.